Gå tilbage

Gå tilbage

Gå tilbage
Vosne-Romanée Brûlées, 1.Cru, Confuron-Gindre
En meget velplaceret mark, som mange mener, burde være Grand Cru, har frembragt en ekspressiv vin med udpræget mineralitet, masser af røde frugter og urter med peberindslag. Også egnet til videre udvikling.
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | CG412100 |
Beskrivelse
En meget velplaceret mark, som mange mener, burde være Grand Cru, har frembragt en ekspressiv vin med udpræget mineralitet, masser af røde frugter og urter med peberindslag. Også egnet til videre udvikling. Marken er en del af den større "La Combe Brûlée" og Confuron-Gindre's parcel er kun 0.11 ha. Vinstokkene er over 50 år gamle. "Combe" betyder en lille sidedal, marken ligger på nordvestsiden af, med fuld soleksponering hele dagen, hvor de mange sten i overfladen opvarmes. Kølighed fra vestenvinden gennem dalen holder kraftig varme nede og sikrer den syrevibrato, man finder i vinene herfra. Der er glimrende drænforhold, så marken er kendt for ikke at lide under våde perioder. "Brulée"-delen af navnet skyldes antageligt, at vinstokkene i længere, tørre perioder sidst på sæsonen kan se nærmest afsvedne ud.
Confuron-Gindre er et lille, ambitiøst Bourgognedomæne. Seks generationer Confuron har haft jord under neglene i Côte de Nuits, de sidste tre med dette domæne, som blev skabt af farfar til den unge Edouard, der i disse år er ved at overtage ansvaret og tegne vinenes stil. Hans far Francois og frue Claudine Gindre har sat deres efternavne på etiketterne fra 1989. Udover Francois' marker i Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges har Claudine Gindre tilført arealer i Gevrey-Chambertin og Bourgogne AOP, så det samlede markareal nu er ca. 11 ha. Domænet har hjemme i Vosne-Romanée på grænsen til Nuits-Saint-Georges.
Francois har i årevis været inspireret af biodynamien og er certificeret med "Agriculture raisonnée" for sin produktion. Den grundlæggende opfattelse er, at arbejdet i marken og sikring af vinstokkenes trivsel og naturlige modstandskraft mod sygdomme er næsten vigtigere end vinifikationen. Profylaktiske metoder, som han kalder det. Det handler bl.a. om omsorg for det mikrobiologiske liv i jorden, ingen kemiske sprøjtemidler samt rigtig beskæring og udtynding under hensyn til månekalenderen.
Sønne Edouard kom tilbage "til rødderne" fra et vinprojekt i Sydafrika i 2015. Fra 2016-årgangen har han arbejdet ved siden af sin far, og han har stille og roligt implementerer sine ideer til yderligere forbedring af vinene. Hans ledestjerner er maksimal klarhed i frugten og størst muligt præg af netop det "lieu dit"/konkrete markområde, druerne har vokset på. Det indbefatter delvis brug af hele klaser i gæringen, mere begrænset "pigeage"/nedtrykning af faststofferne i mosten før- og under gæringen for at mindske overførsel af grønne tanniner til vinen, og en reduceret brug af nye egefade. For yderligere at bringe terroir-præget i vinene i front vil de 2,37 ha. i Vosne-Romanée, som ligger forskellige steder i kommunen, i de kommende årgange blive opdelt i mindre partier vine, der afspejler deres helt konkrete voksested. På xlburgundy's producentoversigt er domænet, som få andre, mærket med "Valeur sûre" / et sikkert valg.
Sideløbende med at føre vinene videre under Confuron-Gindre-navnet, hvor Edouard sætter sit præg på domænets vinene, har Edouard startet en serie af vine under eget navn, Domaine Edouard Confuron, også i Vosne og ved at bruge nogle af vinmarkerne fra familiens ejendom. Under sit eget navn er han fri til at følge sin vision og lave de vine, han selv kan lide, uden begrænsninger. Han begyndte i 2021. Det var ikke det nemmeste år, men det var en spændende begyndelse, der viser interessante vine. Produktionen er stadig meget begrænset.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Confuron-Gindre siden 2018.
Vinene sælges som allokation. Kontakt din sælger for at høre mere.
Relaterede produkter
hhuihw7jg8c
0sc87tii6wlhd9ylexojpouv4org2m8yph
talhzztmrr6yyckr9svzg
DKK 000,00
DKK 000,00
gigkrdj9xh6
h6jojtpp4kerqer57g4eeatqqlewmsw8a
7ltao09qfdeo10hdq2udra
DKK 000,00
DKK 000,00
rb6x6oxz3sb
vf7j8i2v2bjvw92klya56qler696do5
a8dup2otarvkrgjkrf1un
DKK 000,00
DKK 000,00
646qz4qdhbx
u108pv87zk8the3os5pkqbl9z7og80b
mlsa5t0278f42geb1eufuq
DKK 000,00
DKK 000,00
916tznf3wwq
uizvtmq91jfpowvz7w47y83kxhycodvdg
wf53p959rtd5p53t8vpdme
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
zodlds98nu
r6uae51c4jat2qkugcle7tgnr9o4d008
bwl6myfnn3c42zvjc5n56
DKK 000,00
DKK 000,00
i5dkforb5fk
301p6bnoo5714eee905sxuo660pz7cpoyl
s6nyxzqq9ynuxtqmh5qmh9
DKK 000,00
DKK 000,00
5lig97yvlye
xpz184sszrc32nq0gw4790mhwpxhz9
4ptbnw52rqfq1bjk8m4ps
DKK 000,00
DKK 000,00
ybp2rkb5xhd
skjatqm7z1wosjjglimhjv3geu4u368
76iv5qctrmf3digu393alx
DKK 000,00
DKK 000,00
gj5f7omvgaq
vt9mzyfq6kd4yhyi87pnqg2ew0ul9yr
ut3t4an7pvom3j3gblggbo
DKK 000,00
DKK 000,00