Gevrey-Chambertin præget af dyb frugt af skovbær, fylde og en flot struktur, der flot afbalanceres af en passende mængde
syre. Den er rig i smagen og slutter lang og frugtig.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Didier Amiot siden 2024. Didier Amiot er både navn på vingård, ejer og vinmager. Han startede for sig selv i 2020. Didier er søn af Pierre Amiot, der grundlagde
Domaine Pierre Amiot et Fils i 1951 i Morey-Saint-Denis i Côte-de-Nuits med parceller i Morey-Saint-Denis og Gevrey-Chambertin. Didier og hans bror, Jean-Louis, førte vingården videre fra deres far, før de i 2020 reorganiserede og dannede to nye vingårde: Didier Amiot og Amiot & Fils.
Didier har arvet ca. 3.1 ha, inklusive den eksklusive
Grand Cru Clos de la Roche og Premier
Cru Morets i Morey-Saint-Denis foruden et parcel i Gevrey-Chambertin.
Didier ønsker at lave vine, der til fulde udtrykker det
terroir, de kommer fra. Han bruger delvist hele klaser til sine vine. Andelen afhænger af den specifikke vin, ligesom vinifieringen sker i en kombination af cement,
eg (både ny og med alder) og ståltanke - også afhængig af den specifikke vin. Vinen filtreres ikke. I kælderen får Didier hjælp af konsulent Pierre Milleman, der også arbejder for DRC, Dujac og Gaja.
Familien har altid anvendt bæredygtige principper, og Didier er blevet økologisk certificeret med 2023 årgangen.