Kompleks og delikat i duften, og finesserig og flot afbalanceret i smagen. Indbydende aromaer af røde frugter forenes elegant med subtile noter af krydderier og muld - karakteristisk for Chambolle-Musigny. Strukturen er veldefineret og lover et godt for ældning af vinen - noget der kendetegner Maxime Cheurlin- Noëllats vine.
Chambolle-Musigny ligger midt på Côtes de Nuits mellem Vougeot og Gevrey-Chambertin, og vinene herfra har ry for at være blandt de mere feminine af Côte de Nuits vine, hvor styrke og delikatesse udtrykkes gennem elegance og subtilitet.
Les Feusselottes Premier Cru ligger midt i appellationen nyder godt af et enestående terroir. Jorden er stener med en høj andel af kalksten, som giver de mineralske karakterer i den færdige vin. Marken bølger lidt, hvilket giver en række forskellige mikroklimaer. Generelt betyder en blid eksponering mod øst, at vinstokke udsættes for morgensolen. Dette er ideelt for modning af druerne, da de afbalanceres perfekt mellem deres rige frugtsmag og syre.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Maxime Cheurlin Noëllat siden 2024. Allerede som 20-årig overtog den unge vinkomet Maxime Cheurlin Noëllat i 2010 et af Vosne-Romanées legendariske huse, Domaine Georges Noëllat. Maxime er 5. generation i vinfamilien og oldebarn af Georges Noëllat. Maxime lægger vægt på at fremhæve terroiret i sine vine. De særlige forhold ved hvert parcel og hver årgang respekteres. Han skaber friske vine, der er så rene som muligt, og hvor kompleksiteten bliver endnu tydeligere med vinens alder. Vinstokkene dyrkes bæredygtigt uden brug af ukrudtsmidler, og lagringen foregår på egetræsfade med 30% - 100% ny eg. Maxime Cheurlin Noëllat har allerede skabt sig sit eget navn som en af Bourgognes lovende vinmagere.
Domaine Maxime Cheurlin Noëllat ligger i Vosne-Romanée og dækker ca. 10 hektar i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Nogle af domænets vinstokke er 100 år gamle. Hvert parcel nyder godt af et unikt terroir med forskellige jordbundsforhold, højder og eksponeringer.