Bliver vinen ikke til Amarone, ender den som "Bedstefars rødvin" (Bepi : bedstefar), men kvaliteten er fremragende. Beslutningen om, at denne vin skulle være en "Bepi", er truffet af Guiseppes datter Fiorenza, der tydeligvis respekterer sin fars utroligt høje standarder. Søde kirsebær, brombærkompot, tobak, tjære, lakrids.. Umulig at yde retfærdighed i ord. Meget lagringsegnet.
Årgangen er lavet af halvt Corvina og Corvinone, 30% Rondinella og små mængder Cabernet Sauvignon, Nebbiolo, Sangiovese og Croatina. De tørres i 4 mdr. før presning og meget lang udblødning inden gæring i ca. 45 dage. Lagringen i store fade af slovensk eg varer ca. 8 år. Vinen tappes først, når den bedømmes at være klar!
Guiseppe Quintarelli er ikke den eneste vinmager, der er blevet kaldt "mester", men formentlig den, hvor der verden over er størst enighed om, at det passer. Uanset udviklingen i sit distrikt og på markedet har han lavet sine vine med tårnhøj standard på lige den måde, han syntes, de skulle være, gennem mere end 60 år.
Vingården i Negrar, i den midt-østlige del af Valpolicella Classico, blev etableret i 1924 af hans far. Guiseppe købte i sine unge år marker til, så arealet i dag er 12 ha., domineret af limsten og basaltholdig jord. Mange vinstokke er stadig fra de første plantninger.
Han havde et øje på udviklinger i vinifikation, men tog kun det til sig, som kunne bruges i hans måde at lave vin på: Ekstremt kritisk udvælgelse af druer; brug af Cabernetdruer og små mængder af bl.a. Sangiovese og Nebbiolo i kombination med egnens egne, Corvina, Corvinone, Rondinella og Croatina; meget lange macerations- og gæringstider og lagring mest i ældre, større fade af slavonsk eg, ofte i mange år. Vinene blev først tappet og markedsført, når han syntes, de var klar.
Kommentarer fra mange trænede smagere, der har smagt hans vine mange gange, lader forstå, at traditionelle smagenoter ofte ikke yder vinene retfærdighed, ligesom man ikke kan beskrive et maleri ved at beskrive farverne. De kan have en særegen kompleksitet, som vanskelligt lader sig omsætte til ord. Nogle kalder det kunst...
Guiseppe døde i begyndelsen af 2012, så årgang 2011 er den sidste, han personligt har haft indflydelse på. Kun hans håndskrift på etiketterne er tilbage, og arven til hans datter Fiorenza og hendes mand Giampaolo, som har været en del af arbejdet i årevis. De viderefører vingården sammen med deres to sønner.
