DOP

Italiensk for “Denominazione di Origine Protetta”, dvs. beskyttet navn. VIne (og andre fødevarer) med denne betegnelse bærer et beskyttet navn og er underlagt visse krav til oprindelse og kvalitet. Foruden vin drejer det sig om olivenolie, ris, oste og skinke. EU er ved at ensrette de kontrollerede betegnelser, og DOP afløser det tidligere DOC og DOCG . EU kontrollerer vinens oprindelse -med større eller mindre held- samt hvilke vinmarker, der må bruges til vin, hvilke vinstokke, der må bruges, hvordan de skal plantes, og hvor stort udbyttet der må høstes osv osv. Det italienske system er i dag optaget i EU’s system, og DOP er identisk med AOP i Frankrig . Ingen kontrol er ufejlbarlig, og få vil nægte, at kontrollen svigter af og til i lande som Spanien , Portugal, Italien , Grækenland osv. System kan også ses som kinesisk æske: Inden i en stor “æske” -en stor appellation , f.eks. “appellation Bordeaux “- er en mindre æske, f.eks. appellation Médoc , et mindre område med lidt strengere krav til vinen, som derfor i teorien er finere. Inden i denne mindre æske kan der så være en endnu mindre æske, f.eks. “appellation Margaux “, mindre område med endnu strammere krav til vinen, som derfor er bedre -og dyrere. Man kan groft sagt sige, at jo mindre område, jo større krav til vinen og dermed bedre kvalitet. I Frankrig kan vinen i reglen deklasseres -f.eks. kan en vin fra Margaux deklasseres til Médoc eller endog Bordeaux, hvis vinen ikke lever op til kravene for at bære navnet Margaux. Systemet er eksporteret til “Den ny Verden”, hvor både USA (hvor vinen deler kontrol med våbenkontrollen!), Chile og Australien har indført et lignende system, dog med mindre eller ingen kontrol. F. eks: I Australien er McLaren Vale en del af South Australia, som er del af South Eastern Australia, mens Napa og Mendocino er del af North Coast, som igen er del af “California”.