IGT/IGP

IGT og IGP er klassifikationsbetegnelser for en gruppe af italienske vine.

IGT står får “Indicazione Geografica Tipica” (der på dansk ca. betyder ”typisk geografisk kendetegn”), og IGP står for “Indicazione Geografica Protetta” (der på dansk ca. betyder ”beskyttet geografisk kendetegn”).

Etiketten på IGT- og IGP-vine angiver et geografisk område, der er bredere end de områder, der er defineret for vine med DOC- og DOCG-prædikat.

I IGT- og IGP-vine har vinproducenten lov til at eksperimentere med et bredere udvalg af druer end for vine med DOC- og DOCG-prædikat. Produktionsreglerne er mere lempelige, hvilket fremmer innovation og giver vinbonden større frihed i arbejdet på vingården ift. udbytte og vinfremstillingsteknikker og dermed med at udtrykke sin vinfremstillingsfilosofi.

De to betegnelser ligner hinanden på grund af den geografiske reference, men de er dog ikke helt ens. I IGP-vinene skal mindst 85% af druerne have oprindelse fra området. De resterende 15% må være andre druesorter, og de må enten komme fra samme region eller naboregioner. IGT-vine har færre restriktioner for druematerialet, aftapning og mærkning, og mærkningen tillader et bredere geografisk område.

Vinbønderne gennemgår kvalitetskontrol for at sikre, at de lever op til de præcise standarder for kvalitet og type, før de kan blive tildelt prædikaterne IGT- og IGP, som er niveauet højere end italienske bordvine, VdT – “Vino da Tavola”.