Phylloxera

Phylloxera vinlusen er et af de mest berygtede og frygtede skadedyr inden for vinens verden. Den blev identificeret i Frankrig første gang i 1863 og er meget sandsynligt kommet fra USA – transporteret på importerede vinstokke. Lusen, der senere fik tilnavnet Vastatrix (’hærgeren’), formåede at ødelægge omkring 2,5 millioner ha. vinmarker i Frankrig, hvorfra den gennem de næste årtier spredte sig til resten af Europa med store vinmæssige og økonomiske udfordringer til følge. Omkring 2/3 af alle vinmarker i Europa blev lagt ned af vinlusen.

Selve spredningen af Phylloxera har mennesket primært selv stået for. Lusen kan kravle, men når ikke langt på egen hånd. Den spredes primært via rødderne på nye vinstokke, der flyttes; gennem redskaber brugt i markerne eller gennem vandingssystemer. Insekterne finder vej til plantens rødder og formerer sig hurtigt. De spiser af rødderne og ødelægger dermed hurtigt plantens mulighed for at optage vand og næringsstoffer. Samtidig er de ødelagte rødder mere udsat for svampe- og bakteriesygdomme, hvilket forstærker vinplantens nedadgående helbred. Symptomerne ses som bleggrønne blærer på undersiden af bladende, der samtidig gulnes på grund af nedsat fotosyntese. Rødderne svulmer op og er dækket af insekterne og deres gule æg.

Et Phylloxera-angreb betyder således først en reduktion af vækst og udbytte, og efter fem år er planten død. Den eneste årsag til at vi i Europa har den vinproduktion, vi kender i dag, er, at forskere fandt frem til, at amerikanske stokke fra andre Vitis-familier end den europæiske Vitis Vinefera (eksempelvis Vitis Berlandieri, Vitis Rupestris, Vitis Riparia) var resistente overfor Phylloxera. Disse vinstokke formår at danne et tykt korklag omkring rødderne, når de bliver angrebet, og minimerer således risici for infektioner og hæmmet vækst. Størstedelen af de vinstokke, vi har i dag, er derfor af amerikansk herkomst, eller hybrider fremavlet deraf, hvor de europæiske Vitis Vinefera druesorter er podet på.

Phylloxera trives dog ikke i sandholdig jord, hvorfor der findes steder som eksempelvis Colares i Portugal eller Listel i det sydlige Frankrig, hvor vinlusen aldrig fik fat. Her kan stadig opleves pre-Phylloxera vinstokke, hvilket ofte bruges som markedsføring på etiketterne i dag.