Nascetta laves på en næsten uddød hvid druesort og stammer fra Barolo. Indbydende aroma med blomme og salvie; fyldig, men frisk og mineralsk. Men der er kun 6,276 kv.m. plantet på den fine San Giacomo skråning.
Nascetta er den eneste "indfødte" hvide drue i Barolo. Den blev genplantet efter Phylloxera årene, men da udbyttet er for lavt for mangevinbønder, har de fleste plantet Barbera og Nebbiolo. Alle troede, druen var helt væk, men på tre vingårde overlevede druen. Michele har Nascetta plantet på sin fornemme "San Giacomo" skråning, ved siden af Barbera Delia -alle del af Barolo DOCG. Druen får en lang kold gæring og lagrer før tapning "sur lie" 6 måneder store amforaer af ler.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Reverdito siden 2010. Michele Reverdito overtog domænet fra faderen i 1999, en vingård på nu 22 hektar i la Morra og nabokommuner, som årligt leverer ca. 70.000 fl. Han får i kælderen hjælp af søsteren Sabina og i vinbjergene af far Silvano og moderen Maria. Metoderne er bæredygtige - her bruges ikke insektgifte, pesticider eller kunstgødning.
Michele var primus motor i det lokale projekt "Green Experience": brug af naturgødning, skadedyrsbekæmpelse ved brug af teknikker der forstyrrer deres forplantning, spredning af gavnlige insekter, der fremmer bestøvningen, og beskyttelse af den naturlige fauna. Mere end 70 dyrkere er nu tilknyttet dette projekt. "Vi er dyrkere før producenter" siger Michele, og "vi går efter elegance, raffinement og genkendelighed. Vine fra enkeltmarker skal udtrykke, hvor de kommer fra, og vinificeres derfor forskelligt." Arbejdet i kælderen er ellers helt traditionelt med ståltanke og en masse gamle "botti", træfade på 40 - 50 hl.
Det, der udmærker domænet, er en balance i vinene, der både tilgodeser druekaraktererne og samtidig har en tilgængelig frugtighed, som giver selv Barolo'er fra enkeltmarker et meget bredt drikkevindue. De kan udvikle sig meget men giver allerede meget som ret unge. Gambero Rosso skriver: "Reverdito tilbyder karakter og dybde i vine til særdeles rimelige priser".