Smagning

Enhver kan smage vin, og der er ingen overdommer, der nødvendigvis har mere ret end andre. Kan man lide vinen, er den god! Herunder er der dog nogle få huskeregler, som med lidt øvelse kan få vinen til at smage bedre -lade dig få det fulde udbytte af vinen. Se, hvirvl vinen rundt, duft og smag -se illustrationen… Se farven -rød er ikke bare rød. Er farven meget mørk? Lidt brunt i kanten afslører en vis alder… Lad vinen dreje rundt i glasset -det kan frigive aroma . Som vinen dufter, skal den også smage. Så stik næsen ned i glasset og fornem vinens aroma. En ung vin dufter af bær (og måske krydderi, hvis det er bestemte druer og vinen er fra varme lande). Når vinen lagrer -på flaske , især!- får vinen en mere sammensat duft. Duft af alder -kompleks, siger nogle, bouquet , mener andre. Tag en lille mundfuld vin og få bekræftet, hvad næsen fortæller… På tungespidsen opfatter du sødme i vinen. Bagved smages salten og bagest bitterhed. I siden fornemmes syren fra vinen. Vinens garvesyre – tannin – fornemmes i tandkødet og kinderne. Vinglas er vigtige. En vinhandler og restaurant vil ofte rose store pokaler -godt for omsætningen- men et mindre glas som Spiegelau’s tasting eller ISO glasset er i reglen bedst. Antal vine til smagning -i reglen 6-10 forskellige. Hvis vinene smages blindt (dvs. med flaske tildækket) så vælg vine af samme familie. For mange forskelligartede indtryk er hårdt for næsen, som trættes langt hurtigere end ganen. En tastevin -“vinsmager”. Bruges ofte i Bourgogne . Den er mest til nytte i mørke kældre… Her er et smageskema, som måske kan være dig til nytte!