2017 Lagrange, 3. Cru Classé, St. Julien

Vinen følger tendensen hos mange Cru Classé's i årgangen: at vægte elegance og en lidt tidligere åben stil. Tanninerne er sprøde og fint udviklede. Vinen har en varm frugttone med blåbær, syltede kirsebær og blåbær med en kant af varme krydderier og tørrede urter. Smagen er lang, dyb og vedholdende. Kan, hvis man ønsker, udvikle sig videre i 20 år.

Vinen består af 78% Cabernet Sauvignon -stadigt stigende andel i de senere år- plus 18% Merlot og 4% Petit Verdot. Druerne er høstet fra 13/9 - 4/10; nogle Cabernet Sauvignon parceller var ikke klar før, og der skulle sorteres omhyggeligt, da der var betydelige frostskader i april. Hver parcel er vinificeret for sig med co-inoculation, hvor den malolaktiske gæring / æble-mælkesyregæringen igangsættes samtidig eller lige i forlængelse af den alkoholiske gæring for maksimal kontrol. Vinen er lagret i 60% nye barriques op til 21 mdr.

Château Lagrange blev allerede i middelalderen samlet som markareal til den største ejendom i kommunen af Tempelridderne. Slottet nævnes i historiske dokumenter tilbage til 1631. Arealet har været over det dobbelte, men forskellige ejere har i løbet af 1800-tallet solgt fra. Der er nu 118 hkt. vinstokke (heraf 7 ha. hvide druer). Vinen blev først for alvor respekteret, da der blev lagt dræn i markerne i 1842, hvilket forbedrede kvaliteten drastisk.

Man husker den lamslåede stemning, nærmest som nationalt forræderi, da den japanske læskedrikkoncern Suntory købte det nedbrændte og vinmæssigt temmelig misligholdte slot i 1983. Det var første gang, et så højtrangerende og traditionelt slot kom på udenlandske hænder. Virkeligheden modsiger nu mismodet fra dengang:

Der er investeret voldsomt, slottet er genopbygget i original stil, og Marcel Ducasse har gennem 20 år, sammen med en japansk partner, genrejst slottets ry fuldstændigt. Et ungt lederteam med Matthieu Bordes som den franske del, har nu overtaget. De store genplantninger fra 1985 har nu en alder, hvor de kan give topkvalitet. En 2. investeringsindsats fra 2008 har i høj grad drejet sig om omlægning til miljøvenlige produktionsmetoden, både i mark og kælder. Der er nu optisk sortering af druerne efter høst.

Vinarealet er én samlet parcel centralt i kommunen lige vest for Ch. Gruaud-Larose. Markerne ligger rundt om slot og park på de klassiske grusbanker med varierende underjord, mest kalkblandet ler, delvist med jern, som skråner fra kommunens højeste punkt (24 m.) der er tæt ved slottet. Der er plantet 67% Cabernet Sauvignon, 28% Merlot på de køligere parceller og 5% Petit Verdot. Vinstokkene er nu over 35 år gamle og plantet med en tæthed på 8500 stokke/ha.

Hver enkelt af de 102 parceller er omhyggeligt kortlagt, høstes på det optimale tidspunkt og vinificeres separat i ikke mindre end 92 temperaturkontrollerede gæringstanke. Gæring og udblødning af druerne varierer mellem 16 & 28 dage, afhængigt af druesort, årgang og gæringens forløb. Materiale, der ikke helt lever op til 1.vinens krav, kommer i slottets andre vine: 2.vinen "Les Fiefs de Lagrange" og "Haut-Médoc de Lagrange". Sidstnævntes grundlag er 18 ha. i Haut-Médoc, man tilkøbte i 2012.

2017 i Bordeaux vil blive husket for frosten i slutningen af april, som pga. den tidlige knopskydning havde voldsom virkning, men meget ujævnt fordelt: Mange områder, der ligger højt og / eller tæt på Gironde floden, hvor den er bred, gik helt fri, mens lavere områder med udviklede knopper uden luft i bevægelse blev nærmest udryddet, også mange langs Dordogne floden, der ligger kritisk lavt.
Juni var nærmest hed og sluttede med tre dages regn, fulgt af en mild, ret solrig juli og en blændende august. Regn i begyndelsen af september var velkommen, men lidt mere langvarig end ønskeligt. Det klarede dog varigt op midt i måneden, Cabernet Sauvignon kunne modne helt, og høstforholdene blev vejrmæssigt fine.

Afgørende for kvaliteten på de frostramte lokationer var sortering i marken: erfarne plukkere skulle skille modne druer fra dem på vinstokke, der havde remonteret / sat nye skud efter frosten, da mange af disse druer ikke var modne nok. Det kunne skifte fra vinstok til vinstok.... Nogle dyrkere har lavet rosé af de knapt så modne, remonterede druer.
Det samlede udbytte er 45% lavere end 2016. Det mest stabile område, overordnet set, er den nordlige del af venstre bred (Haut-Médoc), mens kontrasterne er størst på højre bred (Saint-Emilion / Pomerol etc.). De vine, der blev lavet, er generelt gode og saftige, af fint modne druer og kan nydes relativt tidligt sammenlignet med tilsvarende i '15 og '16 årgangene.