3.250,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2017 Le Corton, Grand Cru, Domaine Bouchard Père & Fils, 1,5 l.
Stor vin, der i den varme 2015-årgang er lidt mindre cool i stil end ofte. Fyldende, saftig frugt med vilde hindbær, blomme og kandiseret orangeskal, ledsaget af underskov, kalktone og en ramme af faste tanniner. Vinens struktur er præget af, at Bouchard's 3,55 ha. ligger i den allerøverste del med røde druer, i ca. 320 m.s højde, hvor temperaturen om natten er lav. Lang udviklingshorisont.
3.250,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | MG - 1,50 L. |
Varenummer | 322117-1,5 |
Beskrivelse
Stor vin, der i den varme 2015-årgang er lidt mindre cool i stil end ofte. Fyldende, saftig frugt med vilde hindbær, blomme og kandiseret orangeskal, ledsaget af underskov, kalktone og en ramme af faste tanniner. Vinens struktur er præget af, at Bouchard's 3,55 ha. ligger i den allerøverste del med røde druer, i ca. 320 m.s højde, hvor temperaturen om natten er lav. Lang udviklingshorisont.
Corton Grand Cru: Bæltet af marker, med vinstokke op til 340 m., øverst under skoven på Corton-højen, har en stejl hældning på 20-23 grader. Bæltet drejer rundt om højen fra sydøst til sydvest, fra Aloxe-Corton ind i Pernand-Vergelesses kommune. Der er Grand Cru status både for rød og hvid, men i de allerøverste dele, hvor kalk og mergel er helt oppe i overfladen, vokser mest hvide druer.
(Fra markerne i Aloxe-Corton kommune, der har navnet "Le Corton" og "Les Renardes", kan også produceres "Corton Blanc"). Yderligere tre marker, der støder op til, men ligger i Ladoix-Serrigny kommune mod nordøst, har samme Grand Cru status både for rød og hvid. Der er i alt 15 "climats" indenfor Corton og Corton-Charlemagne; sidstnævnte er de hvide vine. Disse climats kan, om ønsket, bruges på etiketten. Det samlede areal for markerne er ca. 145 ha., og de har alle samme appellation, uanset hvilken af de tre kommuner, marken ligger i.
Aloxe-Corton kommune markerer overgangen fra Côte de Beaune til Côte de Nuits med den berømte Corton høj, der har et større Grand Cru markareal end resten af kommunen til sammen. Der er ca. 87 ha. Village-marker og 27 ha. i Premier Cru's. Seks af disse tretten 1. Cru's ligger teknisk set i nabokommunen mod øst, Ladoix-Serrigny, to af dem delt mellem kommunerne, men alle har appellation Aloxe-Corton. Ud over Grand Cru vinene laves der kun ganske lidt hvidvin.
Som ti andre kommuner i Bourgogne tog Aloxe sin mest celebre mark som tilnavn i 1800-tallet. Markerne ligger mellem 200 - 340 højdemeter og har jordbund med limsten, flint, kalk og fosfor; tungere i den sydlige del og med noget mere grus i den nordligste. Der er betragtelige variationer, men rødvinene er generelt kendt for en ret tanninrig stil med fast struktur og et virkelig godt lagringspotentiale. De ikoniske hvidvine fra toppen af Cortonhøjen har også høj klasse og en lang udviklingshorisont.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er derfor en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte "Les Caillerets" i Volnay. I dag er Bouchard den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard.
Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden. Topmoderne, men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne. I 2015 blev Bouchard Père & Fils certificeret bæredygtig indenfor områder, der fokuserer på miljøvenlig tilgange til vinfremstillingen.
Inden sin død i 2015 nåede Joseph Henriot at se den kendte, franske vinanmelder Gault-Millau give huset de sjældne syv stjerner for "production mytique" som en anerkendelse af det meget høje niveau, vinene har. Ledelsen varetages nu af Henriot's nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager gennem processen Philippe Prost har overladt hovedansvaret for vinifikationen til Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
2015 er samlet set en sjældent uproblematisk årgang. Blomstring først i juni. Meget varme nætter i en måned fra slutningen af juni fik mange af de nye druer til at falde af, så det potentielle udbytte på varme lokationer blev reduceret. Temperaturerne og meget begrænset nedbør i vækstsæsonen holdt druerne små og tykskallede. Høsten af sunde, modne druer begyndte allerede de sidste dage af august mange steder. Vinene er generelt rige og kraftige efter Bourgognestandard med høj lækkerifaktor. De ret tykke drueskind, varmen sørgede for, giver god tanninstruktur til lagring, mens den elegante frugtsyre i en del vine er mindre fremtrædende end i naboårgangene.
Relaterede produkter
bjmqqig8pe
35kc8whz63adefq1j50opsv5x39trqbe
oxn4cn4rkhk7v7yn5tw7r5
DKK 000,00
DKK 000,00
h6w1k274j3u
tj7a527iyl0eywcp8z9iu7ln6clndutpm
396slvisa1nfjbsrb2jl9
DKK 000,00
DKK 000,00
m6p05mdarkm
k17ttb6fdpd5hymmgva4m9i2sqq1ac8dr
e4zl5lgcnif60yrurrc5mw
DKK 000,00
DKK 000,00
3iterdvsdq7
2ghy616p1g20h1pbzy6fs18dvljyredblf
sppry4c1pvc30qyzf1x788
DKK 000,00
DKK 000,00
2aypf608do
sivspiiv8xab6gsxdn14fplhc007ku5
tbd4ukvrnmsm31utjd48o
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
hpyqblm5nd
fobrf1q7odhcnbkntzj83gamnynfn9of4
gwpg8wl9i55n4pby19qaac
DKK 000,00
DKK 000,00
r163ssezrb
tidjonbj8cpgegv626zuro43extouysi7
wo104usd91ihopki998p
DKK 000,00
DKK 000,00
33jf4hl4xa8
9jxxcn26apmkvvncf4eeargqeraak0aeu
33htrlmnf963b6fktrx3le
DKK 000,00
DKK 000,00
d9jv5zy530r
m4zfx2poytvgprdknda3mmhu2j5h7ci
vallpgqidlfyexv62gtjcd
DKK 000,00
DKK 000,00
45afueikj4z
y5wtnvj1rdnkqe0446s25sd1nzronpo
p2knrjx8lkiaz4p5hcvl9
DKK 000,00
DKK 000,00