En charmerende vin med stor fylde. Meget blød og kølig i smagen med noter af både brombær og urter. Aux Charmes ligger i den nordlige del af Morey-Saint-Denis og grænser op til Gevrey-Chambertin Charmes Chambertin. Druerne kommer fra vinstokkene med en gennemsnitsalder på 40 år. 20% hele klaser indgår i vinen, der gærer i ståltanke før
lagring ca. 18 måneder på fransk eg, hvoraf 25% er ny eg og 75% er ældre. Allergener: Indeholder
sulfitter.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Didier Amiot siden 2024. Didier Amiot er både navn på vingård, ejer og vinmager. Han startede for sig selv i 2020. Didier er søn af Pierre Amiot, der grundlagde
Domaine Pierre Amiot et Fils i 1951 i Morey-Saint-Denis i Côte-de-Nuits med parceller i Morey-Saint-Denis og Gevrey-Chambertin. Didier og hans bror, Jean-Louis, førte vingården videre fra deres far, før de i 2020 reorganiserede og dannede to nye vingårde: Didier Amiot og Amiot & Fils.
Didier har arvet ca. 3.1 ha, inklusive den eksklusive
Grand Cru Clos de la Roche og Premier
Cru Morets i Morey-Saint-Denis foruden et parcel i Gevrey-Chambertin.
Didier ønsker at lave vine, der til fulde udtrykker det
terroir, de kommer fra. Han bruger delvist hele klaser til sine vine. Andelen afhænger af den specifikke vin, ligesom vinifieringen sker i en kombination af cement, eg (både ny og med alder) og ståltanke - også afhængig af den specifikke vin. Vinen filtreres ikke. I kælderen får Didier hjælp af konsulent Pierre Milleman, der også arbejder for DRC, Dujac og Gaja.
Familien har altid anvendt bæredygtige principper, og Didier er blevet økologisk certificeret med 2023 årgangen.