| 650,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Spätburgunder Leistadter Kalkofen, 1. Lage, Weingut Rings, Pfalz
| Vinstyrke2 ved Kim Bretov | 90 / 100 |
| Oldenburgs Vinguide | 190 / 20 |
| 650,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
| Land | Tyskland |
| Distrikt | Pfalz |
| Druesorter | Pinot Noir (100%) |
| Alkohol % | 12,5% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2020 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 658720 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
Stor Pinot Noir fra Weingut Rings. Vidunderlig elegant, intens og meget ren i smagen med en utrolig blødhed, længde og ekstrem mineralitet. Druerne kommer fra højtbeliggende vinstokke fra Kalkofen-marken i Leistadt, som har et udpræget cool-climate mikroklima og meget kalkholdig jord.
Skud på vinstokkens stamme fjernes om foråret, og blade fjernes nænsomt om sommeren, for at give mere sollys og luft til druerne. Druerne høstes i hånden og sorteres med omhu. Delvis afstilkning og gæring med vildgær efter en kort udblødning. Der indgår nogle hele klaser for at give mere dybde til vinen. Vinen lagrer 18 måneder i en kombination af brugte og nye tønder og filtreres ikke.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Rings siden 2022. Weingut Rings har cementeret sig som værende blandt Tysklands topproducenter. Deres detaljerede tilgang til vinfremstillingen har betalt sig; vinene er rene og præcise og af absolut højeste kvalitet.
Vingården ledes af brødrene Steffen og Andy Rings med hjælp fra søsteren Simone i salg og administration. Steffen overtog forældrenes vingård i 1990’erne og besluttede sig straks for at omlægge produktionen fra bulk til kvalitetsvin. Steffen solgte eller byttede vinmarker til parceller i de bedste lokationer, som Kallstadt og Ungstein. Han købte trætønder til kælderen og begyndte at reducere høstudbyttet dramatisk. Andreas ("Andy") kom til i 2006 og bragte en masse idéer til kælderarbejdet, hvor han hele tiden laver små justeringer for at gøre vinen endnu bedre.
Brødrene er autodidakte, drevet af nysgerrighed og lysten til løbende at forbedre sig. Intet er så vigtigt som kvaliteten af vinen. Vinene skal være udpræget tørre uden nogen sødme til at skjule deres sande natur. Dette kræver de bedste råvarer - og høst i hånden og sortering i kælderen er obligatorisk. Afhængig af årgangen afstilkes druerne helt eller delvist for rødvinene.
Mosten, inklusive de røde, får lov til at gære spontant med vildgær, der forekommer naturligt i luften eller på selve druerne. Hvor lang tid en vin er i kontakt med dens bærme, har en væsentlig effekt på dens karakter. Det er i denne periode, at vinen udfolder sine individuelle smage og struktur og finder sin balance. Mange af vinene modnes på træfade, så de kan ånde. Nogle af de hvide hviler i store, traditionelle træfade ("Stückfass" eller "Halbstückfass"), andre i rustfrit stål. Den franske "barrique" er forbeholdt de røde, som i slutningen af deres lange modningsperiode tappes på flaske uden at blive filtreret. Villages-vinene kommer på nye fade, mens de bedre vine ligger på 2- og 3-års fade. De hvide er helt tørre og sprøde; de røde utroligt elegante, rene og med forfinet frugtsmag.
Rings ligger i Pfalz i Freinsheim i den nordlige del af Mittelhaardt regionen, ca. 10 km. nord for Deidesheim. Vingården ligger lige ud til et fortids kalkstensrev, der rejser sig mellem nabolandsbyen Kallstadt og den nærliggende Palatinerskov. Nogle af Rings bedste enkelt-marker er placeret på denne mineralrige jord fra fortiden.
Huset er certificeret økologisk - ikke for at følge en samfundstrend - men fordi man er overbevist om, at kun en sund jordbund kan skabe vine, som helt naturligt og ærligt afspejler der, hvor de kommer fra. For at undgå svampeinfektion på vinstokkene bruger man, når nødvendigt, en minimum mængde af kobbersulfat ("Bordeauxvæske"), og en gang om året hænger man feromoner op mellem rækkerne af vinstokke. Duften herfra forvirrer de mandlige møl, så de bliver væk fra vinmarkerne.
Pfalz ligger langs den nordlige del af bjergkæden Vogeserne og er den tørreste og mest solrige del af Tyskland. Riesling er kongedruen og dækker ca. 1/4 af hele det beplantede areal. Flere andre druer dyrkes også i området, men Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir bliver stadig mere populære.
Rings er medlem af Tysklands appellationssystem VDP, som er en privat sammenslutning af ca. 200 af Tysklands bedste vingårde. De er gået sammen for at skabe et appellationssystem, der både er med til at sætte standarder for hele Tysklands vinindustri, og der styrker udlandets syn på tysk vin. Medlemmerne er dedikeret til at leve op til en række strenge regler, og systemet kendetegnes med organisationens logo, en ørn på toppen af flasken. Organisationen klassificeret Tysklands bedstes marker i hht. appellationerne: Gutswein (domænevin), Ortswein (vin med bynavn), Erste Lage (Premier Cru) og Grosse Lage (Grand Cru).
Flere anmeldere har allerede anmeldt Rings og er begejstrede:
I december 2023 udtalte Parker om Weingut Rings:
“Weingut Rings, one of the rising stars in Germany in recent years, cultivates 39 hectares of vines plus one hectare of young plantings, which were finally certified organic in 2017, but they have been working organically since 2008. The estate’s own compost is located in the neighboring village. The estate is located near the cemetery in the middle of the secluded but warm Freinsheim vineyards, which are particularly suited for red wine varieties. The winery is a modern and functional, extremely spacious gem that has made the wines of the last three years even clearer and finer. Riesling and Pinot Noir in particular, the two hobbyhorses of the Steffen and Andreas Rings brothers’ business with 70% of the vineyard area, are impressive here and are among the best wines in the Palatinate and also in Germany.”
I Vinum-Weinguide 2023 blev Rings "årets vingård":
"Today, their dry Rieslings from the chalky soils of Ungstein and Kallstadt are among the best wines in the country; the Saumagen is constantly outstanding. And the Pinot Noirs are closely behind."
I november 2022 udtalte Jancis Robinson i Wines of the week 25.11.22:
"This is an absolute steal for anyone who loves elegant, aromatic Pinot Noir, or Spätburgunder, as it is known in Germany. It was one of a handful of such wines that stood out when I was tasting new releases in London in September.”
Vinstyrke2 ved Kim Bretov
Afbrændt stjernekaster, udstødningsgas, kogt kål...Duftindtrykket er mildest talt overvældende og giver kun en sporadisk fornemmelse af frugt. Smagen har tillige en snert af ovennævnte med tilføjelse af lidt grannåle, men gradvis dukker noterne af frugt op til overfladen: Lidt mørke bær à la boysenbær og sorte kirsebær. Ikke helt overbevisende dog. Afslutningen er tør og mundvandssugende. Vinen har formentlig brug for mere tid. Lige nu er den i et reduktivt stadie.
Oldenburgs Vinguide
Høje marker, høje forventninger. Vi er tæt på toppen af tysk rødvin med denne svulmende, bærsikre og saftige Spätburgunder fra Pfalz. Det er sorte blommer, engelsk lakrids og tørrede hyldebær uden sødme, der dominerer i glasset. Den er mild og venlig af natur, blød og drikkemoden, med personlighed og mineraler - den er klar til at gå til bords med et godt stykke kød eller en blød ost.
Relaterede produkter
e32jft0cdus
ttvfb86iz2t35pzui5u4k6fqwztpac
o1y7fulvwq0ewah2novwm6
DKK 000,00
DKK 000,00
wfltrh1o9p
g45n9vgnfkwhp1b3xn89via7erpke03cr
bciof8jh1hdrd9vr6y8za
DKK 000,00
DKK 000,00
r8us0p1emd
o5mwn1zrnxa0yp70jxrpnoqrvq13w32p
s3qpbtyxgyp1ixv7tujr
DKK 000,00
DKK 000,00
yzq6ujogf8n
jrufol3k9ibsso0xaro9mghxvnr07j51c
6g4xg0ou1v1lbxyn3bp4d
DKK 000,00
DKK 000,00
vmoo94x9o1s
g3xujwqv7ndgtft49xqeb5l41u3pp5cja
11t38u1559ex9bqu2t21wk
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
3p3wf64gkq2
o1ek3s88uqgned3xos0r6htbivnurcynl
vdevfdruso353m9trq63m
DKK 000,00
DKK 000,00
0peir50h3oa8
1om5s2cl8bkqjvcaj26uhqujyu51tn4un
m7kfqtd7j9mhkmlrqew6
DKK 000,00
DKK 000,00
bfwriz5lpx
vha9bv9x65w0xbjrz148tq7fxs1ks8o
uio8jltdroq21ipzm6wbus
DKK 000,00
DKK 000,00
71m60cssilm
of7b9vzhhuv9ebitgalnc0n6v6wo3t6vh
f9i7yynieosrn52p1ntfmp
DKK 000,00
DKK 000,00
kpdya8og1ec
kbwyozuigsr28tksjlxjskhwcyiekbu
8p9fl6uvwo4mjpkjphgxw
DKK 000,00
DKK 000,00
