Vinen er et Rhône-inspireret blend hvor Viognier leverer det meste af aromapaletten med markblomster, stenfrugt, fin syre og lidt tannin. Marsanne giver den underliggende bredde og stoflige mundfornemmelse med toner af grøn melon og hvid fersken. Vinen er tør og sprød, men med syren lidt nedtonet i det samlede billede. En ideel vin til blandede selskaber: Her går kvalitet og venlighed op i en højere enhed. God fylde gør den meget egnet til mad. Det er en ideel vin til blandede selskaber: Her går kvalitet og venlighed op i en højere enhed. Herlig til asiatiske retter og skaldyr, krydret fisk og salater.
Vinen er navngivet efter den kalkede, hævede havbund med eremitkrebs, vinstokkene vokser på. Samtidig er der en tanke til Hermitage i Rhône, hvor Marsanne traditionelt bruges. Viognier har førertrøjen med 62% af vinen og den mest aromatiske karakter. Lidt af mosten gærer med vildgær og i egefade men hovedparten i stål; det hele med drueskindene. Viognier lagrer otte mdr. i ældre fransk eg. Vinen bygges først sammen til sidst. Med modning bliver frugt som fersken, abrikos og præget af rund soliditet tydeligere.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med d'Arenberg siden 1998. Vingården blev stiftet i 1912 af Joseph Osborn, som solgte sin stald af væddeløbsheste og brugte pengene til at købe en vingård. Den mest kendte hest ved navn Footbolt har lagt navn til en af husets mest kendte vine af samme navn, som stadig laves i dag. På samme måde har alle d'Arenbergs vine en sjov historie bag deres utraditionelle navne, og huset arbejder da også under mottoet "The Art of Being Different". I dag er 3. generation, Chester Osborn, ejer og vinmager.
d'Arenberg ligger i McLaren Vale - det mest kendte vinområde i Sydaustralien ca. 35 kilometer syd for Adelaide, der er hovedbyen i South Australia. Kvalitetsniveauet i d'Arenbergs vine er højt, og man får meget for pengene. Ca. halvdelen af domænets marker er beplantet med Shiraz, men huset eksperimenterer og prøver sig hele tiden frem med nye druesorter. Alt i alt er der 33 forskellige druetyper rundt omkring domænet og man har, udover mere velkendte, også druer som Verdelho, Graciano og de nok endnu mere ukendte Tinta Cao samt Souzao. Fra årgang 2018 er alle d'Arenbergs egne marker og kælder certificeret økologisk som minimum, og nogle endda biodynamiske.