1.800,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2018 Riesling Brand, Grand Cru, Zind-Humbrecht, 1,5 l.
1.800,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2018 |
Flaskestørrelse | MG - 1,50 L. |
Varenummer | 598118-1.5 |
Beskrivelse
En af de største Rieslingvine, der laves noget sted. Har man smagt Brand 25 år gammel, glemmer man det aldrig! En vin i den absolutte superliga med stor, floral charme som ung og et enormt udviklingspotentiale. Skal man bruge hvidvin af høj klasse til et senere jubilæum el. lign., er det en af de få, man trygt kan gemme. Trods lidt restsødme, giver syren tør smag (indice 1)*.
Brand Grand Cru er iflg. et gammelt, lokalt ordsprog en af de tre bedste marker i hele Alsace, rosende omtalt i kilder tilbage til middelalderen. Det er en stejl syd-sydøstvendt bakke på granitklippe med mange soltimer. Den varmer hurtigt op og er så tør, at vinstokkene skal være gamle nok til, at rødderne kan trænge igennem den tynde overjord af vindaflejringer, glimmer og groft sand for at hente væde og næring i klippesprækkerne med små mængder mineralholdigt ler. Zind-Humbrechts 2,4 ha. med Riesling er tæt på 70 år gamle og giver meget lille udbytte. Vinene har en floral elegance allerede som unge men får tiltagende dybde og nuancerigdom med alderen, som let kan være 20-30 år.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de 356 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet. I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Alsace 2018 fik megen regn den første halvdel af året men slap stort set fra de meldugangreb, som plagede andre områder. Knopskydningen var lidt sen men væksten kom godt i gang, så blomstringen var lidt tidligere end gennemsnitligt med fin frugtsætning. I juli steg temperaturen drastisk, som i næsten hele Europa, og satte modningshastigheden ned, indtil flere byger i slutningen af august gav det sidste nøk de fleste steder. Efterårsvejret var meget stabilt oktober igennem, så høsten kunne tilpasses de enkelte druer og lokalklimaer uden stress. Udbyttet er over gennemsnittet og sundheden i druerne var høj. Pga. det stabile vejr er der høstet en del Vendange Tardive og Selection Grains Nobles. Der er en masse lokale variationer og niveauer, men generelt er årgangen præget af en rund og fuldmoden stil med moderate syreniveauer, hvor mange vine vil yde deres bedste ret tidligt.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
37v6pv6synj
g5ajsng2fkqm0dzlqhe5e0tywd50d9ja
5ch69u5ldz4wkw3n55ljd
DKK 000,00
DKK 000,00
jax11r86l4o
0aqzjm8zgi86a4opuscyhzayvxzzld74sl
4lg65kni47596nwqpl5cpj
DKK 000,00
DKK 000,00
7g0az02wfx8
tbfnoo55onurousyqjsl99jbaoss9bl5
oovijc06wogr1vh64aadc
DKK 000,00
DKK 000,00
15hwws5aa1n
pepx026ea3r9eewutxo97ztyozm7mz6
5spucql8v62w0ytukpx9p
DKK 000,00
DKK 000,00
jooxm1vspz
wa5zbbwk1umb2s7ehuyl1c1h1r2gzl0o2
7agyydy4omy96561ykjgr
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
ale2pfeq5mp
2fr50topj0i1t14ri2necahxurjgo3ja
1mlwyq0ajy4mf7vgicgtr
DKK 000,00
DKK 000,00
s8nb4vpy36r
0lveiimts71unya7hjn1vd1jgun8ir3zi
6jqadekorv8jwh8v84520n
DKK 000,00
DKK 000,00
jw2peiubo2i
1vxqc45q6p37p2tc26x6wkxs7nxk7pwwa
csym4g7j61q1hqf7zs8648
DKK 000,00
DKK 000,00
ive8n25ggqo
ko6rmba0dsrs61uqgnz7o3s1l3zgt6gq
n82ieeyannn0frzjbkc06ph
DKK 000,00
DKK 000,00
fq7cr52ckx8
kkr0twbdlkz96m5x6de4k73ol7judcue
twy1mh7v6tco3bnca8jmbg
DKK 000,00
DKK 000,00