Frankrig

Frankrig leverer fra 1 million hkt godt 8 milliarder flasker/år, kun overgået af Italien . Visse områder i Frankrig leverer mere vin end de fleste lande i “Den ny Verden” -og få vinmagere vil nægte, at de ikke har søgt inspiration i Frankrig! Vi starter i det kølige nord. Kører man fra København en tidlig morgen, er vi i Paris om aftenen… Loire er Frankrigs længste flod, og der er vin overalt. Foruden rød og -især- rosé laves hvid i tre typer: Mod øst Sancerre , Pouilly- Fumé og Touraine, alle på druen Sauvignon . Friske, rigt duftende tørre vine. Mod vest nær Atlanten laves den tørre, friske Muscadet , og i midten laves Anjou med druen Chenin og hvidvin af alle typer – fra tør til sød. Champagne laves øst for Paris af Bourgognes Pinot og Chardonnay . Den gøres mousserende ved 2. gæring på flaske . Det betragtes som Verdens fineste mousserende vin. Crémant ligner champagne mere en d man skulle tro. Alsace ligger ved Vogeserne syd for EU ’s Strasbourg. Route du Vin – Verdens første vinvej – fører én gennem et af Frankrigs smukkeste områder med gamle byer. Vinene sælges under navn på druen, de “syv søstre”: Riesling , Pinot Blanc , Sylvaner, Gewurztraminer , Pinot Noir , Pinot Gris ( Tokay ) og Muscat . Alle vinene er tørre – omend enkelte (dyre) sent høstede vine kan være søde. Bourgogne ligger mellem silkebyen Lyon ( Beaujolais ) og hertugernes Dijon. Hvidvinene af Chardonnay regnes for Verdens ypperste. Rødvinene kan variere -drueduftende Beaujolais i syd (bl.a. Grand Cru med bynavn, f.eks. St.Amour) til Pinot Noir i nord. De ypperste vine laves i et smalt bælte, ” Côte d’Or”, der betyder “Den gyldne skråning”, omkring de smukke små byer Beaune og Nuits-St.Georges, ved motorvejen, ca. tre timer fra Alsace. De hvide vine bærer navne som Chablis , Pouilly-Fuissé og Meursault, og de røde vine Beaune, Nuits og Gevrey- Chambertin. Det er vine, der er meget anderledes o g opnår høje priser. Rhône ligger omkring Pavernes by, Avignon , ved floden Rhône. Igen er der masser af vin, mest jævn, men også superbe vine, hvis udbyttet holdes nede: Châteauneuf-du-Pape, Gigondas , Vacqueyras . Rhône “Villages” er ca. 50 byer, hvoraf et dusin, f.eks. Cairanne må trykke navn på etiketten. Også Tavel , Frankrigs mest berømte rosé, laves her. I nord laves mindre, men bedre, vin; den røde helt af druen Syrah . Hermitage er mest kendt. Provence er mere kendt for sol og natur end vin. Der laves mest rosévin, men også god rødvin, der slet ikke er ulig: Languedoc og Roussillon der leverer den franske dagligvin men har potentiale til at rivalisere ethvert område i Verden. Her laves knap 35% af al fransk vin (95% rød eller rosé. Stadig mest jævn vin, men flere og flere godser har flot vin, som kan være nogle af de bedste vinkøb overhovedet i Verden. Druer og stil i alle vinene er dog meget lig Rhône. Vine som Roussillon, Corbières og Côteaux de Languedoc ses overalt. Mondæne druer som Merlot ses også, men må kun sælges som Vin de Pays , “landvin”. Bordeaux – de bedste vine ses, og efterlignes, overalt i Verden. Bordeaux er også Verdens største område for kvalitetsvin, ca. 700 millioner fl/år, 75% rød, der på flaske modnes til bouquet -rige, aristokratiske vine med lang smag. Druen Merlot giver blødere vin, især i St.Émilion , Pomerol og Fronsac . Cabernet giver fastere, mere bouquetrig vin, mest i Médoc og Graves . De bedste bærer navn på mindre byer, f.eks. Margaux og St.Julien i Médoc samt Pessac-Léognan i Graves. De hvide er mest tørre, men små mængder ædelsød hvid laves, f.eks. Sauternes . Cru Classé: De bedste godser i Médoc er klassificeret i fem klasser. Også Graves og St.Émilion samt Sauternes har officielle klassifikationer. “Cru Bourgeois” er der mange af; det er en god standardvin. Sydvest-Frankrig er Bordeaux’ gamle bagland, hvor det meste af vinen er i stil med Bordeaux. Vinen er ofte god -eller bedre- som regel til en lavere pris, bl.a. Cahors , Bergerac samt tættere på Pyrenæerne, St.Mont og Madiran . Læs endvidere mere om Frankrigs appellation system.