2019 Meursault Bouchères 1.Cru, Domaine Bouchard Père

En virkeligt velbygget vin, der forener et væld af koncentreret, moden, lys frugt med en skarpt skåret renhed og fast struktur, der signalerer fine, videre udviklingsmuligheder. Som ung kan den bl.a. vise toner af hvid fersken, pære, citrusolie, lyse blomster og toastet brød, med en lang finale.

Les Bouchères 1. Cru ligger lige syd for landsbyen på midtskråningen, nærmest midt i kommunen. Den er på 4,4 ha. og har markerne "Gouttes d'Or" på nordsiden og "Porusot" på sydsiden, begge 1. Cru's. Den meget kalkede jord med kun lidt sten over vender mod øst med fuld eksponering for morgen- og formiddagssol. Marken dræner vand hurtigt, og vinstokkenes rødder må gå dybt for at overleve, hvilket gavner mineraliteten i vinen.

Meursault er et af verdens mest kendte steder for hvidvin af høj klasse. Kommunen ligger ca. 10 km. syd for Beaune og lige nord for Puligny-Montrachet. Den har ry for høj kvalitet generelt, ikke kun for de berømteste marker, og en vinstil der generelt er noget mere kroprig end de sydlige naboer uden at miste finesse.

Byen ligger ved udmundingen af en vestgående sidedal mod Saint-Romain. Der er derfor stor variation i de enkelte markers orientering. Områdets potentiale blev opdaget af munkene fra Citeaux, som plantede de første marker i 1098.
Jordbunden er domineret af kalksten med varierende mængder af mergel og ler men veksler meget fra mark til mark på de næsten 400 ha. Ligeledes er højdeforskellene større end i Montrachet-kommunerne mod syd, med vin plantet mellem 220 og hele 380 m.s højde. Kombineret med jordbundsforskellene, den konkrete soleksponering, vindforholdene i dalen og vinmagerens intentioner giver det en stor variation fra det mere elegante og luftige til en kødfuld og rund stil.
Mange Village-vine, som ikke har et marknavn på, har en høj kvalitet og er meget afbalancerede, da de ofte er sammensat af druer fra små parceller forskellige steder, som hver tilfører deres karaktertræk til vinen.

Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er derfor en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte "Les Caillerets" i Volnay. I dag er Bouchard den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard.

Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden. Topmoderne, men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne. I 2015 blev Bouchard Père & Fils certificeret bæredygtig indenfor områder, der fokuserer på miljøvenlig tilgange til vinfremstillingen.

Inden sin død i 2015 nåede Joseph Henriot at se den kendte, franske vinanmelder Gault-Millau give huset de sjældne syv stjerner for "production mytique" som en anerkendelse af det meget høje niveau, vinene har. Ledelsen varetages nu af Henriot's nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager gennem processen Philippe Prost har overladt hovedansvaret for vinifikationen til Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard. Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.

2019 Bourgognes høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker. En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.

Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere. Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.

Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.