Særdeles vellavet og lagringsegnet vin fra en sjældent set, lille og isoleret mark. Åben duft af hvide blomster, tør abrikos og et flintet, mineralsk præg. Frugtrig, dyb og fyldig smag med orangeskal, igen tone af abrikos, lidt toast fra fadet og livlig syre i en eftersmag, som vil blive endnu længere ved lagring. Vil kunne udvikle sig yderligere mindst et årti (2021).
Tonton Marcel 1. Cru er kun 0,8 ha. og ligger næsten isoleret under skovkanten, over byen, i ca. 320 m.s højde. Jorden på den syd-sydøstvendte skråning er lerblandet limsten med indhold af kisel. Marken grænser op til en village-mark mod nord; ellers er omgivelserne for stenede til at dyrke. Hældningen er op til 45 grader, så da vinlusen havde hærget området, blev marken forladt, indtil "Mestre Pere & Fils" genplantede den i 1973 og i mange år var alene om at lave vinen.
"Onkel Marcel", marknavnet, er egentlig en lokal betegnelse for en stor, keltisk stenfigur på toppen af skråningen. Marken er en del af "La Grande Montagne", som består af flere små, ikke forbundne parceller på den høje skråning, der valgfrit kan sælges under dette navn, deres egne navne eller Chassagne-Montrachet 1. Cru.
Vinen fra50-årige vintokke har ligget ca. 18 mdr. i eg. Der er kun produceret to fade.
Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg.
I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
