| 765,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Meursault les Vireuils, Domaine Chavy-Chouet
En skarpt skåret vin med virkelig finesse. Intens i frugten, rankt bygget og meget mineralpræget. Eksotisk frugt i lys udgave, citrusolie og frisk hasselnød. Holder stilen fra 2018-udgaven med samme appel til de, der holder af energisk og sprælsk frugt uden for buttede tendenser.
| 765,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Druesorter | Chardonnay (100%) |
| Alkohol % | 13,5% |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2020 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 347220 |
Beskrivelse
En skarpt skåret vin med virkelig finesse. Intens i frugten, rankt bygget og meget mineralpræget. Eksotisk frugt i lys udgave, citrusolie og frisk hasselnød. Holder stilen fra 2018-udgaven med samme appel til de, der holder af energisk og sprælsk frugt uden for buttede tendenser.
Les Vireuls er en meget højtliggende mark, ca. 300-350 m., øverst på skråningen bag byen med let nordøstlig eksponering, da den ligger på kanten af dalen til Auxey-Duresses, som sender kølige vinde hen over den. Selv om den er i det nordlige hjørne af Meursault, vil mange finde, at vinene ofte minder mere om Puligny-Montrachet i stil med deres lidt skarpere profil. Markens samlede areal, dessous/nederste- og dessus/øverste del, er 16 ha. Jorden er brun limsten og klippestykker med en smule ler.
Chavy-Chouet havde èn lille parcel, men fik uventet mulighed for at købe en mere i den anden ende af marken. Romaric, ejer og vinmager, faldt over en salgsannonce på nettet! Gennemsnitsalderen for vinstokkene på de to parceller er 35 år.
Meursault er et af verdens mest kendte steder for hvidvin af høj klasse. Kommunen ligger ca. 10 km. syd for Beaune og lige nord for Puligny-Montrachet. Den har ry for høj kvalitet generelt, ikke kun for de berømteste marker, og en vinstil der generelt er noget mere kroprig end de sydlige naboer uden at miste finesse.
Byen ligger ved udmundingen af en vestgående sidedal mod Saint-Romain. Der er derfor stor variation i de enkelte markers orientering. Områdets potentiale blev opdaget af munkene fra Citeaux, som plantede de første marker i 1098.
Jordbunden er domineret af limsten med varierende mængder af mergel og ler men veksler meget fra mark til mark på de næsten 400 ha. Ligeledes er højdeforskellene større end i Montrachet-kommunerne mod syd, med vin plantet mellem 220 og hele 380 m.s højde. Kombineret med jordbundsforskellene, den konkrete soleksponering, vindforholdene i dalen og vinmagerens intentioner giver det en stor variation fra det mere elegante og luftige til en kødfuld og rund stil.
Mange Village-vine, som ikke har et marknavn på, har en høj kvalitet og er meget afbalancerede, da de ofte er sammensat af druer fra små parceller forskellige steder, som hver tilfører deres karaktertræk til vinen.
Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer. Chavy familien fra fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard.
Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.
Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balanc. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
Relaterede produkter
8bmyy0dvw2u
od1sy9eknyk8qd2gc22uhbpf6tl85wc7s
187kxbrkf5bxe3b7i0akf
DKK 000,00
DKK 000,00
5mdb2k95us7
xry3kb0nmrfgtwmm1lphec43k0eo0oji6
0ag4cq8b23kta69xg7zrb6f
DKK 000,00
DKK 000,00
souvgoxqds
ll9wttopqt754ueasoyev90k5q0fxn
rhs20x7p2ihu07owd56u8
DKK 000,00
DKK 000,00
s4djcbdfw5i
kqzm36gokfbaflo4gzzttcabql3dn7bt5
ykzo8bs8e6akjtugaucv8f
DKK 000,00
DKK 000,00
mxmjhxel3xd
8l070442z9lx3hs6fvq3fki8aqh6he
1onso67oepxdcntqcalvhb
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
poj8mqonn8
3jgbnmujtaklyoqcuoonknjgvful17e
7uiw0orgus8tv5f53orgla
DKK 000,00
DKK 000,00
cfoeqdnp839
ooke5so043v2h0io478t83zwj8gfx6f1
h0xpowdeiwc7f1k1h4objk
DKK 000,00
DKK 000,00
xbgy34ovung
wp64pkq32eezts6y5bfo5q9r42u1bccn
a96yza6k38753aiuc8atk
DKK 000,00
DKK 000,00
g1xuifvr8fv
zj9ljfy9soys64tucz60rpb2pvzuso9l
cs8odcv9efleint2rlm8
DKK 000,00
DKK 000,00
5cm64p9tiyg
uwm63gukxxsqewgfg5mho5kfp8lu3uo6
fymrqq6a788p4nhwiu4d8
DKK 000,00
DKK 000,00
