Sparkling Tea Lysegrøn har en kompleks duft af citrus, grøn te, mineraler og æbler. Smagen er let og elegant med karakteristika af citrus, citrongræs, Earl Green Sencha og appelsinskal. LYSEGRØN har en bred
palette og en lang finish med et strejf af Darjeeling og grønne æbler. Farven er klar med grønne nuancer. Allergener: Indeholder
sulfitter.
Da den prisvindende danske
sommelier Jacob Kocemba i 2011 gik ned i sin
kælder for at eksperimentere med te, stod han på skuldrene af stolte 1000-årige te-traditioner, som kun få andre drikkevarekategorier kan mønstre. Ikke desto mindre var ambitionen allerede dengang at tænke te i en helt ny, unik retning, og Jacob gik i gang med at udvikle nye metoder til at trække smagene ud af teen ved forskellige temperaturer.
Den første Sparkling Tea blev serveret på den københavnske Michelin-restaurant Hermann (NIMB), og i dag kan Copenhagen Sparkling Tea fås på flere Michelin-restauranter i Danmark, Norge og Sverige.
I Copenhagen Sparkling Tea Company kombineres mange forskellige typer af eksklusive teer - lige fra de fine hvide teer til de kraftige sorte teer og skaber på den måde helt nye smagsnuancer i teens verden. Med andre ord sammensættes teer på samme måde, som man sammensætter druetyper i en
Cuvée til fx Champagner.
Resultatet er en te, der kombinerer teens fantastiske egenskaber og dybe smagsnuancer med den perlende og friske smagsoplevelse fra Champagne. Alt er naturligvis økologisk. Copenhagen Sparkling Tea Company ønsker at tilbyde dyb smag, stor fylde og høj smagskompleksitet – uden det skal være bundet op på
alkohol.
Når den rette
Cuvée af teer er sammensat adderes en begrænset mængde druemost og lidt friskpresset citronsaft.
Druemosten samler de forskellige teers smagsnuancer i et vinøst udtryk og giver derfor Sparkling Tea de samme anvendelsesmuligheder som fx Champagne.
Citronsaften tilsættes for at balancere sødmen. Herefter gennemgår indholdet en sirlig udviklet og hemmelig forædlingsproces, inden den tappes på champagneflasker med mere end 5 bars tryk.
Metoden er blevet forfinet gennem hundredvis af forsøg og smagskombinationer, og de vidt forskellige vandtemperaturer og langvarige trækketider giver fantastiske nuancer og dybde i smagen.