Gå tilbage

Gå tilbage

Gå tilbage
Gevrey-Chambertin Clos Saint-Jacques 1. Cru, Armand Rousseau
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | AR353900 |
Beskrivelse
Den muromkransede vinmark ligger lige op ad bjergskråningen fra landsbyen. Eksponeringen er mod syd/sydøst, der giver maksimalt solskin, men nærheden til Lavaux-dalen bringer en masse friskhed til vinstokkene.
Marken fik sit navn efter man opdagede en statue af Sankt Jakob i marken og et kapel dedikeret til ham. Dette bekræfter, at stedet er placeret på en af de mange stier til Santiago de Compostela. Jorden er meget frugtbar. Det meget stenede terræn består på toppen mergel, der giver en meget lavvandet lerjord. Vandet bliver ikke hængende i jorden men glider ned ad skråningen. Midten og bunden af marken er en kombination af ler og kalksten med forskellige dybder. Domænet ejer 2,2 ha. af marken, hvilket er ca. 1/3.
Armand Rousseau er en legendarisk Bourgogneproducent, der laver vine fra absolut øverste hylde, som sælges ekstremt allokeret – kun til udvalgte få.
Kvalitetsmæssigt sammenlignes Rousseau med bl.a. Romanée-Conti og Leflaive, og år efter år fremstiller huset fuldkomne og komplette vine, som er med til at give Bourgogne det eftertragtede ry, som mange mennesker higer efter, og mange Pinot Noir producenter verden over stilmæssigt drømmer om at efterligne.
Rousseau har 15,3 hektar egen jord i bl.a. Le Chambertin, Chambertin-Clos de Bèze, Mazy-Chambertin, Clos Saint-Jacques, En Champs og Lavaux St-Jacques mv. – alle i Gevrey-Chambertin, samt Grand Cru Clos de la Roche i Morey-St. Denis.
Vinstokkene er gamle og udbyttet meget lille for at sikre så stor koncentration til druerne som muligt. I alle led af vinfremstillingen gås der minutiøst til værks. Der tyndes meget ud i druerne, vinstokke udskiftes løbende for at bibeholde den høje gennemsnitsalder, og efter høst sorteres druerne strengt. Vinene lagrer 18 måneder ført de tappes, og de frigives til salg, når de er 2 år gamle.
Domænet blev grundlagt af Armand Rousseau, der som 18-årig i begyndelsen af 1900-tallet arvede forskellige parceller i Gevrey-Chambertin. Gennem sit giftermål fik han flere vinmarker foruden det sted, hvor domænet ligger i dag. Først solgte han sin vin i bulk, men senere besluttede han sig for at flaske sine bedste vine selv, og med hjælp fra Raymond Badouin, grundlægger af magasinet Revue des Vins de France, fik han hurtigt en kundekreds blandt restauranter og private. Sønnen Charles overtog vingården i 1959, efter Armands død. Han fortsatte med at udvikle domænet, bl.a. ved at øge eksporten til mange lande verden over.
I 1982 begyndte Charles’ søn, Eric, at arbejde på domænet. Han har bl.a. introduceret flere økologiske principper til arbejdet. Nu har han travlt med at overdrage stafetten og al sin viden til datteren Cyrielle, der begyndte at arbejde side om side med Eric i 2014. Familiens værdier og høje arbejdsmoral føres videre fra en generation til næste; værdier som fornøjelse, præcision, kærlighed til vinstokkene og nydelse. Rousseau-familien er stolte af deres kendetegnende Bourgogne vine. Familien holder fast i enkeltheden i arbejdet og ønsket om at lave fantastiske store vine, hvor man kan nyde slutproduktet.
J’aime le Pinot – C’est la faute a Rousseau (Jeg elsker Pinot – og det er Rousseaus skyld).
Gevrey-Chambertin i den nordlige del af Côte de Nuits er kommunen med den højeste koncentration af Grand Cru marker, hvis legendariske Chambertin og Chambertin-Clos-de-Bèze vine blev nydt af Napoleon. Vinene herfra er meget efterspurgte grundet deres kombination af råstyrke og blødhed.
Vinen vokser i ca. 220 - 380 m.s højde. Grand Cru markerne ligger i et bælte på midtskråningen syd for byen med de fleste Premier Cru'er lige under og nord for, tæt på byen. Med et vinareal på 435 ha., udover Grand Cru'erne, er produktionen relativ stor, men efterspørgslen altid større! Navnet "Chambertin" har været brugt siden 1200-tallet og indgår i alle ni Grand Cru navne.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Armand Rousseau siden 1999.
Vinene sælges som allokation. Kontakt din sælger for at høre mere.
Relaterede produkter
yshwkpubh9r
pa6f4s6an1wnhaiataox2dd2u4bgs36
br38ryqkdt6e4tmmp4d8d
DKK 000,00
DKK 000,00
j7as712r5sb
tpcsb1kcati9zpvukr30m6a2kura4by65
nymg96jp1pmkboxr20m0vh
DKK 000,00
DKK 000,00
st3bfz8ix7r
bjcz8fcej2iylnmewgkgonr94g114hs
kg7doityxxpbzmm3ch2mi5
DKK 000,00
DKK 000,00
w5s3w8z8h6i
r4p05hhu5bnbwwgxatkkmyse6g6empn
1fcan6lgaomtw277wp7c1
DKK 000,00
DKK 000,00
9tsmwkfr4n7
cq0tiwx3bgu0s7li9m8gmhl7fhfo8gx57a
xs507s4tv9osxa760krg7
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
2dt3job4s1c
wjtalaoo9skjee2o320azo9ah054rci0g
7i4087yc2ql47lbbyz0j55
DKK 000,00
DKK 000,00
1eo0kc5o7sw
71q5okilxjdcarkodycjig11i73ktdkju
wucblwbmqhq4udprcyynxl
DKK 000,00
DKK 000,00
h8b93mzcw0i
r9tn5m9ta6p7yciie5ujrp1yyqiw3ra2w
y0gk6m2zo7gefbs7zdvc
DKK 000,00
DKK 000,00
qa34ir5hs4b
1jgp3wm4c28i0y5i1a4m3npth0vpazejy
bs4ov7ttgx7fjpvygmdn5a
DKK 000,00
DKK 000,00
fswa57iptrj
6z787srg77jxuszw3g1wtmpioacd9nklq
dune4dmtip77cgmoeq36uj
DKK 000,00
DKK 000,00