1.100,00 kr. | Tilbudpris |
1.535,00 kr. | Normalpris |
Gå tilbage
Galleri
Gå tilbage
Galleri
Gå tilbage
6 Cru'er fra Sydrhône, smagekasse med 6 flasker
Område
Rhône
Land
Frankrig
1.100,00 kr. | Tilbudpris |
1.535,00 kr. | Normalpris |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Smagekasser |
Land | Frankrig |
Distrikt | Rhône |
Flaskestørrelse | 4,5 Liter |
Varenummer | 2023_KS_RHONECRU |
Beskrivelse
Côtes du Rhône er kendt for at levere nogle af Frankrigs største Grenache- og Syrah-baserede vine. Rhônevine tiltaler mange pga. stilen med en relativ blød og rund smag, juicy frugt med masser af mørke bær samt en undertone af sødme i frugten. De absolut bedste vine kommer fra en af de 17 Cru'er, hvor vinene bærer Cru'ens navn - som eksempelvis Châteauneuf-Du-Pape, Gigondas, Hermitage mv.
Smagekassen indholder 1 flaske fra 6 forskellige Cru'er fra det sydlige Côtes du Rhônes:
1 fl. Châteauneuf du Pape, Cru du Rhône, Mourchon
En meget flot kombination af frugtdybde, koncentration og en finkornet, nærmest elegant smagsstil uden overdreven tyngde. Lang smag. Druerne er fra 60-80årige vinstokke, dels fra det berømte rullestensprægede plateau ”La Crau”, dels fra mere sandet jord. 70% Grenache, 20% Mourvedre og 10% Syrah. Vinen er lagret 70% i store træfade, 30% i cementtank.
Domaine de Mourchon ligger i en højtliggende dal i bjergmassivet bag Séguret i retning mod Mont Ventoux i hjertet af Rhônedalen. Markerne ligger i tre områder i 270 til 350 meters højde, hvilket giver ret kølige nætter, selv i de varme perioder, hvilket er vigtigt for at få et afbalanceret syreindhold i druerne. Skotske Walter McKinlay købte domænet i 1998, og i dag drives det af datteren Kate og den dygtige vinmager Sébastian Magnouac. Man bruger ingen kemi i markerne, pløjer mod ukrudt og gøder med komposteret druekvas fra sidste års produktion. Vinene blev økologisk certificerede i 2020.
1 fl. Rasteau, Cru du Rhône, Fond Croze, økologisk
Kraftig med intens duft af peber og krydderier. 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Mourvedre. Rasteau ligger 24 km. n.ø. for Châteauneuf-du-Pape. Jordbund og terræn er meget varieret. Det kan give mindre klimaforskelle til de enkelte druer. Pga. vinenes høje kvalitet med vidunderlig rigdom i smagen - et sted mellem elegance og styrke - fik de selvstændig appellation i 2010.
Domaine Fond Croze blev grundlagt af Charles Long i 1918 i landsbyen Saint Roman de Malegarde nord/nordøst for Cairanne. I dag styrer to brødre fra 3. generation vingården: Daniel i markerne og Bruno i kælderen, og Daniels søn, Guillaume, har været en del af den daglige drift siden 2017. Kvalitetsfanen holdes højt med bl.a. gamle vinstokke. Vingården blev helt omlagt til økologi i 2009 med certifikat i 2012.
1 fl. Cairanne, Cru du Rhône, Domaine les Hautes Cances
Et utroligt charmerende og velsmagende glas vin med mørke bær og delikate krydrede noter. Finesse og lethed fra den ene del af Cairanne er blendet med fylde og modenhed fra den anden del. Druerne er Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault, som kommer hhv. fra terrasser langs floden Aygues og fra kratlandskabet, der går under betegnelsen ”garrigues”. Til sammen skaber de den elegance, som har gjort Cairanne berømt og ultimativt givet byens dens status som Rhône Cru i 2016.
Domaine les Hautes Cances med 12,5 hektar vinstokke i Cairanne blev købt af vingården Pierre Amadieu i Gigondas i 2019, og dette er deres første vin fra huset. Vinen har ligget klar i kælderen hos les Hautes Cances, men det er Pierre Amadieu, der har lavet blendet og sat sit klassiske aftryk på vinen.
1 fl. Gigondas Romane Machotte, Cru du Rhône, Pierre Amadieu
Gigondas med klasse og Pierre Amadieus signaturvin med god koncentration, dybde, karakter og friskhed; frugtfylde og elegance i smuk forening. 80% Grenache og 20% Syrah gærer i 30 dage. Vinen lagrer 12 måneder delvist i to år gamle tønder, delvist i store egefade.
Gigondas ligger op mod bjergryggen Dentelles de Montmirail, som begrænser mængden af sol på markerne om morgenen og dermed forlænger modningstiden af Grenachedruen. Det giver mere syre og friskhed til druen. Pierre Amadieu har siden 1929 og gennem tre generationer opbygget det største domæne i Gigondas. Jean-Pierre har en stor del af æren for, at Gigondas i 1971 fik egen appellation. I dag ledes huset af 3. generation, Pierre. Hans ambition er at skabe klassisk Gigondas, som har mineralitet såvel som kraft.
1 fl. Vacqueyras la Grangelière, Cru du Rhône, Pierre Amadieu
Lækker Vacqueyras lavet på et blend af vine fra forskellige terrasser, hvor nogle er mere frugtige og andre mere fyldige og kraftige. Hver vin lagrer i kældrene hos Pierre Amadieu i Gigondas. Den fyldigere vin får 6 måneder på mindre tønder, mens den frugtigere vin ligger på store egefade, for at blødgøre tanninerne. Egen er således med til at styrke frugtsmagen.
Vacqueyras ligger ved foden af bjergryggen Dentelles de Montmirail og fik selvstændig appelation i 1990. Med årene er Pierre Amadieu, der startede ud i Gigondas, begyndt at lave vin fra Rhônedistrikter som Vacqueyras, Vinsobres, Cairanne og Châteauneuf-du-Pape. Med disse vine er Pierre Amadieu kommet i mål med ønsket om at kunne tilbyde et bredt sortiment af vine i klassisk stil fra en stor del af Rhône.
1 fl. Vinsobres les Piallats, Cru du Rhône, Pierre Amadieu
Saftig og ret elegant vin fra den aller nordligste del af SydRhône. Ikke macho-stil her. Grenache (70%) modner fuldt på sydvendte terrasser på Piallats-skråningen i 300 m.s højde, og Syrah (30%), der er tæt på sin nordgrænse, tilfører en frisk, lidt kølig stil til vinen. Åben frugt med moreller, kirsebær, jordbærtone og fin mineralitet.
Vinsobres fik lov til at sætte sit navn til ”Côtes du Rhône Villages” i 1967 og fik egen appellation i 2005; en anerkendelse af kvalitetsniveauet. Højderyggene, der markerer begyndelsen på Alperne, beskytter mod Mistralvinden, skråningerne er fattige på næring, og jorden tillader vinstokkenes rødder at trænge dybt ned. Druerne høstes sent og vinen lagrer i egefade, der før er brugt til de kraftigere vine. Vinene er typisk hurtigt drikkemodne.
Parker siger bl.a. om Pierre Amadieu: ”Readers looking for solid value, as well as good typicity, from the Southern Rhône should check out the releases from Pierre Amadieu... they always deliver plenty of pleasure and are reasonably priced.”
Relaterede produkter
kuxidanzoc
7ijl4891ynic9m9mob8pcg5eamuz1zilp
hpqq0klqq8unrvxxertpnm
DKK 000,00
DKK 000,00
dlpgw0gf6dl
hol4dmnj0msd49ljf79safea86kqtnma
bvnv453zbxg520mwgck6cq
DKK 000,00
DKK 000,00
njeitv1pv3q
f2p0bn0e9ftj4ple77j0jk0z8zayv14x4
udbt0nf4u8dy13x0rpcq3p
DKK 000,00
DKK 000,00
qr1pkrfectn
968enz8baebhbq03gqqbrsmhinuvfh6
phm2c5wq8refy1f2l2zm6
DKK 000,00
DKK 000,00
zwrjzz2lysh
7iuu74wafdcqaw8xidekympphendrly5a
t7qxpzio7vlqkyhs6ff2c
DKK 000,00
DKK 000,00