| 290,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Le Fondis Rouge, Amirault, Saint Nicolas de Bourgueil, Loire
| 290,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Loire |
| Druesorter | Cabernet Franc (100%) |
| Alkohol % | 12,5% |
| Fyldighed | Middelfyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2021 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 57652021 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
Elegant, ren, raffineret og fascinerende krydret. Duften er dyb, intens og generøs med tiltalende brombæraromaer, strejf af lakrids, flint og lidt sort peber. Smagen er godt skruet sammen, intens, kompleks og med en blød og frisk tekstur og modne, elegante tanniner. Servér til veltilberedte simreretter med f.eks. svine- eller oksekød eller til andeconfit. Kan nydes allerede nu men kan med fordel gemmes i op til 10 år.
Markens ry for at producere fine vine går over 300 år tilbage. Faktisk blev dens vinkvaliteter fremhævet på et kort i en periode, hvor man fremhævede de bedste frugt- og grøntsagslokationer i området. Domaine l'Amirault mener selv, at marken har niveau som Cru-status, da den opfylder alle de vitale kriterier: Den er nem at vedligeholde (huset bruger 30% mindre tid på Le Fondis end på deres andre vinmarker), den er mindre modtagelig overfor sygdomme, og den producerer altid smukke druer.
Jorden er dyb grus ovenpå ler. Domænet dyrker marken med deres egen kompost tilberedt med biodynamiske ingredienser. I starten af vinteren graves komposten ned tæt på overfladen. Om foråret skaber det grønne bunddække, der holdes i kontrol af den naturlige flora, en balance i marken og har en stor indflydelse på vækstraten af vinstokkene.
Druerne (100% Cabernet Franc) udvælges med omhu og høstes i hånden, når de er perfekt modne. De afstilkes og sorteres igen, inden gæringen, der forgår ved metoden "vinification intégrale". Her lægges druerne i 'demi-muids' (500 l egetræsfade), hvor vinen vinificeres. Tønderne drejes konstant på ruller med en speciel mekanisk anordning, så druerne knuses nænsomt og får intensiv kontakt med egetræet. Udvindingen af tanniner og farvestoffer er på denne måde forholdsvis skånsom, og vinene får farve, struktur og fylde gennem denne proces. Vingården bruger kun den naturlige gær til vinen. Efter 3-5 ugers maceration presses skaller og kerner nænsomt, før mosten føres tilbage til tønderne for at blive modnet i 18 til 24 måneder.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Amirault siden 2024. Det er en familieejet vingård i den lille landsby Saint Nicolas de Bourgueil i hjertet af Loire lige mellem Tours og Angers. Amirault holder til på ejendommen Clos des Quarterons, der har været i familiens besiddelse i over 180 år. I dag står Agnès og Xavier i spidsen for vingården.
Domaine Amirault lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i deres vine. Vingården er både certificeret økologisk (Ecocert) og certificeret biodynamisk ved Demeter for AOP vinene. Familiens dybe overbevisning er, at biodynami opretholder den naturlige balance i hele ejendommen - at økosystemet er i centrum for de energier, der kommer fra jorden (rødder) og rummet (blomster, blade og frugter). Det er med til at skabe den daglige balance og rytme i interaktionen mellem naturen og de ansatte på vingården. Den biodynamiske tankegang følger desuden Amiraults ønske om at bevare naturen og alt det storslåede, som den giver os, til fremtidige generationer. Hoveddruen er Cabernet Franc, som Amirault bruger til at skabe en række meget forskellige rødvine, alt afhængig af terroir og alder på vinstokkene. Herudover dyrker de også Chenin Blanc og Chardonnay, som de bl.a. anvender til deres hvide og Crémant de Loire.
Vingården arbejder ud fra mottoet: "Der er ikke mennesker på den ene side og naturen på den anden side – mennesker er naturen", Pierre Rabhi, fransk forfatter, landmand og miljøforkæmper.
Amirault har tre forskellige stile af vine i sortimentet: En lang række AOP vine, en serie af naturvine, samt nogle Pet-Nat vine. Saint-Nicolas de Bourgueil er sin egen rødvinsappellation, der hører under rødvinsdistriktet Bourgeuil i midt-Loire på højre bred af Loire-floden, vest for Tours. Amiraults hvide har appellation Anjou. Det er en regions-appellation i den vestelige del af Loire. Der fremstilles både hvid, rød og rosé. Chenin Blanc er den store hvide drue og skal udgøre minimum 80% af vinen. Herudover kan der også benyttes Chardonnay (Max 20%) og Sauvignon Blanc.
Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker sig ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden.
Loire kan groft inddeles i 3 hovedområder. Den øvre: Her ligger Sancerre og Pouilly-Fumé med kontinentalt-influeret klima, hvor Sauvignon Blanc dominerer som grøn drue og Pinot Noir som blå drue. Den nedre del ved Nantes: Maritimt klima. Hoveddruen er den grønne Melon de Bourgogne, der anvendes til vinen Muscadet (der ikke må forveksles med druen Muscat).
Den midterste del: Dette er et større område, der dækker både Anjou-Saumur mod vest og Touraine mod øst. Klimaet i denne del af Loire influeres stadig en del af havet mod vest, men kontinentalklimaet spiller en større rolle jo længere man går mod øst. I Anjou-Saumur er hoveddruerne Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Disse druer anvendes også i Touraine sammen med Sauvignon Blanc, Côt og Gamay. Det er fra denne centrale del af Loire, at Crémant de Loire kommer. Den kendte Vouvray på Chenin Blanc kommer fra Touraine, og i favorable år, laves der også fantastiske længelevende søde vine på Chenin Blanc, når vejret angriber druerne med ædel råddenskab.
Relaterede produkter
r5mwqql1el
e8arq04zfzdxudnt36o0qi0um1nucrl8bg
a8xz8spbrteiwlhkhrawtd
DKK 000,00
DKK 000,00
qlei5dka3ns
slfbj9qbedq9z5oskma4ionxqonuqniaq
pntx270jiv966df5l8sva8
DKK 000,00
DKK 000,00
q1n7hjr86r
497gk4n2irk255sbz5ejqsnoo9x80zlc
913rsn6z7kabf01t0vrh9a
DKK 000,00
DKK 000,00
imkls4qdjh
wywoya8mx84uqdcq4hyoejr7mg9s3xu
xp9tq5lyq76ux7fdwfe5x
DKK 000,00
DKK 000,00
szb43qoze5o
pmrluljqx6snwdknmxd7ihoxnsn84lm
pryvfrt74mk4zxat4xxmz
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
kxzfjwcld3
ff06hyr98kwsbim1azyv9c5amm0757h
l1pq7fpt58peyne62ebsvl
DKK 000,00
DKK 000,00
qr3z14k9adc
dw9nfikm9jibavwd7jfh5w6x4h9l5wv
1pynpc86nls1zub7tu1utf
DKK 000,00
DKK 000,00
kgu165cman
edtawxxehkqcsbttva5846of6h19wnyyt
5iq0n2xy6mkipsagvtqe
DKK 000,00
DKK 000,00
y4vfx7ebe4l
csnxsfln86i4y7b8stq8d26z36a1vowb5
7gzyfmjfsl0fwv3ok4g5ab
DKK 000,00
DKK 000,00
ykzc0lhaq8
1zd3gmlpmym0m64v89027787ab2dktlzp
dj7o1ob9prnhpny531oric
DKK 000,00
DKK 000,00
