En vin med oprindelse langt fra Grosbois brødrenes vingård: Druerne kommer fra ca. 50 km. n.ø. for Toulouse ved bredden af Tarn-floden i Gaillac området, der var et hovedcenter for vindyrkning i romertiden. Den økologiske dyrker Olivier Jean, som Grosbois-brødrene kendte i forvejen, foreslog et fælles projekt med hans 20 ha. marker i appellationen "Premiéres Côtes de Gaillac", som er et særligt område på nordbredden af Tarn, der består af hævet havbund med et langt højere kalkindhold end området i øvrigt, og derfor har sin egen AOP.
Vinen laves på druerne Mauzac og Colombard fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 20 år. Mauzac er en hoveddrue i området, men Colombard er ikke tilladt i AOP Premiéres Côtes de Gaillac, så vinen må kun hedde Côtes-du-Tarn Igp (Indication Geographique Protegée). En let, sprælsk og ret aromatisk vin, der vil egne sig til fx ferskvandsfisk, sushi, linsesalat med nødder og feta, lettere skaldyr og som apéritif.
Vinen laves med presning lige efter høst og gæring med naturlig gær ved lav temperatur. Nicolas Grosbois begyndte af afsøge sit store netværk af yngre vinmagere for at udvide sit arbejdsfelt, da 80% af hans druer i Chinon frøs væk som knopper i 2016. Dette er et af resultaterne.
Mauzac er en hvid hoveddrue i Gaillac og i den mousserende Blanquette de Limoux. Den modner sent, og skal vokse i varme områder. Druen er kendt for en aromatisk duft af tørret æble og honningtoner.
Colombard vokser mange steder i Frankrig, ikke mindst i Cognac-området mod nord og i Gascogne, hvor den oprindeligt var mest kendt som hoveddrue i Armagnac, men i de seneste årtier har fået stor succes i lette, sprælske hvidvine. Begge druer holder syreniveauet godt, når det er varmt i slutningen af modningsperioden, hvad Chardonnay fx ikke gør.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Grosbois siden 2022. Domænet ligger i Chinon ved landsbyen Panzoult på højre bred af floden Vienne, der løber sammen med Loire lidt vest for Chinon, mellem byerne Tours og Saumur. Det er ca. 250 km. fra, at den 1000 km. lange flod løber ud i Atlanterhavet.
Ejendommen er oprindeligt en befæstet gård fra 1400-tallet med vinpresse, der har været i Grosbois-familien i mange generationer med blandet landbrug "polyculture",som det er tradition på egnen. Der dyrkes byg, hvede, solsikker, majs og grønsager, ligesom der er fritgående svin, Angus kvæg og ikke dyrkede enge. Vinmagerbrødrenes far, der er træspecialist, begyndte systematisk vindyrkning i 1991.
Brødrene Nicolas og Sylvain har været vidt omkring, før de overtog ansvaret. Nicolas, den ældste, der tog roret i 2008, har lavet vin i New Zealand, Australien, Oregon og Chile. Sylvain har hentet sine erfaringer i Argentina, Italien, Spanien og Australien.
Nicolas gik straks i gang med at få hele ejendommen certificeret; både de godt 20 ha. med vin og den øvrige produktion: "Ecocert" økologisk i 2012 og "Demeter" biodynamisk i 2019. Størstedelen af arealet med vinstokke ligger højt på flodskråningen, mest sydvendt, og den dominerende jordtype er "millarge": nedbrudt tuf-sten, som mange slotte og monumenter er bygget af. Stenen er oprindeligt hærdet vulkansk aske og støv med et stort indhold af skaldyrsrester og gult kvartssand, der holder godt på solvarmen.
Der er plantet Cabernet Franc i 19 parceller; den ældste og største "Grand Clos" på 16 ha. og den mindre "Clos du Noyer", omkranset af valnøddetræer lige ved pressehuset, har også meget gamle vinstokke.
Man bruger den i Bourgogne omdiskuterede opbinding "guyot poussard", hvor to Y-formede gaffelgrene med ca. 6 klase-bærende skud skæres ned hvert år efter høsten. Ideen er, udover at begrænse udbyttet, at give så få angrebspunkter for virus som muligt. Fx er Cabernet Franc følsom overfor virus'en bladrullesyge, der ikke kan behandles og giver meget små drueklaser med ujævn modning.
Vinifikationen er der eksperimenteret meget med. Træfade, som de arbejdede meget med i udlandet, gav ikke vinene det autentiske udtryk, de søger, i Cabernet Franc fra Loire, så værktøjet er hovedsageligt ret lave og brede cementanke til både gæring / maceration og lagring. Nicolas har udviklet et system med riste i forskellige maskestørrelser til at holde skallerne nede i mosten for at forbedre udtræk af aromastoffer med færre overpumpninger.
Der bruges kun spontangæring med naturgær og ingen svovl i processen, der typisk varer 25-30 dage. Efter lagring, typisk 11-12 mdr., flaskes vinen med meget minimal svovltilsætning. De laver både friske og umiddelbare vine til at drikke unge samt særdeles koncentrerede og dybe vine, der kan udvikle sig i mange år.
