2019 Fixin, Michel Magnien

Den stadig ungdommeligt dybe farve gemmer på ret tæt, primært mørktonet, fuldmoden frugt i næsen: mørke kirsebær og røde stikkelsbær. Vinen er frisk i munden, da fin syre eskorterer frugten hele vejen sammen med lidt vilde krydderurter. Der er en anelse frugtsødme, samt pebertoner og stenede mineraler i eftersmagen. Glimrende i dag men har også pondus til videre udvikling. En veldrejet vin, der afspejler årgangens høje kvalitet.

Den østvendte parcel ligger på den lavere del af skråningen i marken "Les Champs des Charmes" i kommunens sydligste del, på grænsen til Brochon. Vinen afspejler fint den lidt federe jord her. Den er lagret delvist i amfora og delvist i ældre egefade.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Michel Magnien siden 2022. Michel Magnien er fjerde generations dyrker med udgangspunkt i Morey-Saint-Denis, centralt i Côte de Nuits, hvor hans far dyrkede 4 ha., som blev leveret til kooperativet. Han kom i lære hos sin far som helt ung og fik fra 1967 mulighed for gradvist at tilkøbe parceller, som nu omfatter 18 ha. i hele Côte de Nuits: fra Nuits St. Georges, nord for Beaune, til den nordligste kommune Marsannay, syd for Dijon.

Hans søn Frédéric arbejdede først med vin i Californien og Australien, indgik helt i produktionen på domænet fra 1993 og blev færdig med ønologuddannelsen i Dijon i 1995. Han tog initiativ til at aftappe hele produktionen selv, dyrke økologisk med certificering i 2008 og biodynamisk fra 2015.

Vinifikationen er gradvist ændret: Der bruges kun naturlig gær og en del af frugten gæres i hele klaser. Nye egefade bruges ikke for at lade frugtens egen karakter afspejle sig uforstyrret i den færdige vin. Fra 2015 bruges delvis lagring i amfora'er på 320 - 750 l. af terrakotta-ler. Den har meget små porer, som ilter vinen langsomt, og indeholder en svag silicium-syre, der har en antibakteriel virkning, så der ikke skal bruges svovl overhovedet før tapningen. Den ovale form sørger for, at gærresterne holdes svævende og langsomt cirkulerende i vinen. Andelen, der lagres h.h.vis i amfora og ældre egefade veksler efter det konkrete druemateriales karakter.

Vinene klares og filtreres ikke, og svovlingen ved tapning er det minimalt nødvendige for holdbarheden. Frédéric har gradvist overtaget ledelsen i de senere år, og domænet blev i 2020 et af Wine & Spirit Magazine's "Top 100 wineries all over the world".

Fixin har været beboet af romerne, og senere har de gamle hertuger haft deres sommerpalæer her i Côte d'Or's næst-nordligste kommune. Området var oprindeligt ejet af abbediet i Dijon. Kalksten med mergel er den almindeligste jordbundstype; magrest højt oppe og med mere humus og ler længere nede på skråningerne.
De ca. 90 ha., der dyrkes, er domineret af Pinot Noir, men lidt Chardonnay er der også. Stilen i de bedste vine er ikke ulig Gevrey-Chambertin lige syd for. Det udprægede kontinentalklima giver store døgnvariationer i temperatur til gavn for syre og friskhed i druerne.

Der er seks 1.Cru marker, hvis navne jævnligt bruges, i en gruppe vest for byen, hvor terrænet er højest. Enkelte andre, gamle navne, som indgår i de seks, må stadig bruges. Vinene er generelt ret fyldige for Pinot Noir og mere moderat prissat end de mere kendte og ofte mere raffinerede vine sydpå. Klimaforandringerne lader til foreløbigt at være en fordel her, hvor fortidens lidt smalle, asketiske præg i en del vine nu er mere sjældent set. Solide og type-tro repræsentanter for Côte d'Or i den -for området- billigere ende.

2019 Bourgognes høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker.
En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.

Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere.

Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.

Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.