325,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage

Gå tilbage

Gå tilbage
2017 Château Liot, Sauternes
Helt klassisk stil, der er åben og givende uden yderligere krav til lagring. Smagsreferencer kan være: æble og pære, ferskenblomst, akaciehonning, citroncreme, frisk mandel og kandiseret abrikos. En middelfyldig vin med stenmineraler, sprødhed, frugtnær saftighed og frisk syre. Udover den klassiske brug til frugtdesserter og blå oste kan den bruges som gennemgående vin, hvor hovedretten er krydret eller syrlig/salt, som i det kinesiske køkken.
Robert Parker | 90 / 100 |
JamesSuckling | 89 / 100 |
325,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Dessert- og hedvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bordeaux |
Druesorter | Muscadelle (5%) Sauvignon Blanc (15%) Semillon (80%) |
Alkohol % | 14% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Meget sød |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 526717 |
Beskrivelse
Helt klassisk stil, der er åben og givende uden yderligere krav til lagring. Smagsreferencer kan være: æble og pære, ferskenblomst, akaciehonning, citroncreme, frisk mandel og kandiseret abrikos. En middelfyldig vin med stenmineraler, sprødhed, frugtnær saftighed og frisk syre. Udover den klassiske brug til frugtdesserter og blå oste kan den bruges som gennemgående vin, hvor hovedretten er krydret eller syrlig/salt, som i det kinesiske køkken.
Château Liot er et mindre 3-etagers slot fra 1800-tallet, der ligger på Haut-Barsac plateauet; lige syd for Ch. Climens, i den sydvestlige del af Barsac. Ciron bækken, der er så væsentlig for udviklingen af Botrytis (skrumpedruer) løber et stykke syd for. Det har været drevet af familien David i flere generationer. Jerry og Eléna er i disse år ved at give stafetten videre til deres søn og svigerdatter, Jonathan og Marie-Amélie.
De 24 ha. marker er rød ler blandet med grus over fragmenteret kalkklippe, der tillader vinstokkenes rødder at trænge dybt ned. De 80% Semillon, 15% Sauvignon Blanc og 5% Muscadelle er 35-40 år gamle. Man høster oftest i 3 - 6 "tries"/gennemgange af hver parcel, over 1-1½ måned, for at tage de enkelte druer på det optimale tidspunkt. Udbyttet er altid under 25 hl. / ha.
Mosten fra hver plukning gærer i rustfri ståltanke, og vinen, der sammenstikkes når alle de mindre partier er gæret færdig og har stabiliseret sig, lagres 9-12 mdr. i barriques. Ejendommen er certificeret HVE: Haut Valeur Environnementale for bl.a. støtte til biodiversitet, brug af naturlig gødning, genanvendelse af affald og gode arbejdsforhold. Ejendommens vine er kendt for friskhed og raffinement i en ren frugtstil, der ikke kræver lang lagring for at yde sit bedste.
Sauternes ligger i det sydlige Graves ca. 40 km. syd for Bordeaux by. Distriktets vine var allerede omsværmede i 1855 og blev klassificeret samtidigt med Mèdoc. Der er 11 1.Cru- og 15 2. Cru slotte; Chateau d'Yquem fik sin egen "Supèrieur" status. Da kommunen Cerons blev ekskluderet og Fargues inkluderet i 1921, ville det nok se noget anderledes ud i dag - ligesom Mèdoc-klassifikationen ville.
Distriktet består af fem kommuner med i alt ca. 2000 ha. marker. Terrænet er ret bakket med højder mellem 3 - 80 m. Ca. 20% af vinstokkene er Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle, men Semillon dominerer. Den har tætte klaser, tit et råd-problem for røde druer, men her en fordel for udviklingen af Botrytis-svampen.
Kun Barsac med 400 ha. har sin egen appellation, hvor producenterne kan vælge, om de vil bruge navnet Barsac eller Sauternes til vinen. Vinstokkene vokser på et plateau med mindre højdeforskelle, og Semillon er endnu mere dominerende hér end i resten af området. Kommunen er kendt for ofte at lave meget raffinerede vine med lidt mindre "fedme" end vine på deres niveau i de øvrige kommuner.
Botrytis svampen er nøglen til disse vine. At floden Ciron, biflod til Garonne, løber mellem Barsac og det øvrige Sauternes, skaber de nødvendige forhold: morgendis med efterfølgende varme og tørring af druerne. Svampesporer sætter sig i revner i drueskindet, de skifter efterhånden farve til lillabrun, mister saft og skrumper, og der dannes aromaer af bl.a. nød og tropisk frugt, ligesom syren koncentreres. Desværre for dyrkerne sker det kun, hvis druen er moden nok, vejret er rigtigt, og kun langsomt og uregelmæssigt.
Plukning på det optimale tidspunkt kræver talrige gennemgange af samme mark igennem uger med trænede plukkere, som sjældent når op på det tilladte udbytte på bare 25 hl./ha. 10-20 er mere normalt. En ekstremt risikofyldt og dyr produktion, der ikke lykkes godt hvert år, men er en himmerigsmundfuld, når den gør. Disse vine kan udvikle sig yndefuldt i årtier.
2017 i Bordeaux vil blive husket for frosten i slutningen af april, som pga. den tidlige knopskydning havde voldsom virkning, men meget ujævnt fordelt: Mange områder, der ligger højt og / eller tæt på Gironde floden, hvor den er bred, gik helt fri, mens lavere områder med udviklede knopper uden luft i bevægelse blev nærmest udryddet, også mange langs Dordogne floden, der ligger kritisk lavt.
Juni var nærmest hed og sluttede med tre dages regn, fulgt af en mild, ret solrig juli og en blændende august. Regn i begyndelsen af september var velkommen, men lidt mere langvarig end ønskeligt. Det klarede dog varigt op midt i måneden, Cabernet Sauvignon kunne modne helt, og høstforholdene blev vejrmæssigt fine.
Afgørende for kvaliteten på de frostramte lokationer var sortering i marken: erfarne plukkere skulle skille modne druer fra dem på vinstokke, der havde remonteret / sat nye skud efter frosten, da mange af disse druer ikke var modne nok. Det kunne skifte fra vinstok til vinstok.... Nogle dyrkere har lavet rosé af de knapt så modne, remonterede druer.
Det samlede udbytte er 45% lavere end 2016. Det mest stabile område, overordnet set, er den nordlige del af venstre bred (Haut-Médoc), mens kontrasterne er størst på højre bred (Saint-Emilion / Pomerol etc.). De vine, der blev lavet, er generelt gode og saftige, af fint modne druer og kan nydes relativt tidligt sammenlignet med tilsvarende i '15 og '16 årgangene.
I Sauternes blev specielt ejendomme i Barsac hårdt ramt, da markerne generelt ligger ret lavt, men lokale luftstrømme og selv små højdeforskelle var mange steder afgørende. Sæsonen var ellers god for de druer, der overlevede april. Regnen ultimo august og primo september, kombineret med stigende forskel i døgntemperaturen, gav fine Botrytis-angreb, og der er lavet mange flotte vine.
Robert Parker
Rating(90 - 92)Drink DateNAReviewed byLisa Perrotti-BrownIssue Date27th Apr 2018Source236, The Wine AdvocateThe 2017 Liot gives up fresh apple juice and pear drops notions with touches of peach blossoms and acacia honey. It has lovely purity in the mouth juxtaposed by great freshness, finishing on a peachy note.
JamesSuckling
Château Liot Sauternes 2017https://www.jamessuckling.com/tasting-notes/125786/chateau-liot-sauternes-2017 Score: 89 Points22 Dec, 2019 û Fun aromas of lemon-cream pie with some fresh white peaches and apricots. Medium body. Bright acidity and a fresh, fruity finish. Not a very rich wine, but attractive and delicious. Drink now.
Relaterede produkter
jyjf4tgki5h
6ubj0ecxyvlk5o6ahrdj3qxwui0b7ve2j
vfkark5tzr3gxn9wpsmk7
DKK 000,00
DKK 000,00
akrncdt7bi
d9yxy2y0ln50ukwxk6yq15gamxecnwrkv9
4t09z6p5cj5jkg004jo61e
DKK 000,00
DKK 000,00
qsx7tw4zmm
05brgvaank9ytk6mjwbab1mmnqau10xe
ti8ftpzyjg6lwcxhx2hdc
DKK 000,00
DKK 000,00
ul862pd3dm
c7z1vz8sdqcozw6cikhyd22ec4rrtk3b
ecsw70ll5mf2wvz8ar8kci
DKK 000,00
DKK 000,00
kxrg3dhsp3g
1vn5pq15j4j3pzpt5lu47i3p77igwbbyf
9mzinjef3ll5mi7vhejhmr
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
te4tut9ezo
4dltvanme5gdifvsqlvtahbg1pxrucnfw
dem5qllu0nfi1rwd5x6r19
DKK 000,00
DKK 000,00
rlhggeb0zg
bjn9sbu4ejn103o5ne5wgzj0adf81cmr
b8f6d8695sb7zsd0z18484
DKK 000,00
DKK 000,00
roakaxocm0f
2jo9h8jqcgt1d8spt3u0g0i8tdcc6ury1p
e65mrx9eawnrops7nvfyk
DKK 000,00
DKK 000,00
olo560m9jpf
woag1sh3bcgv101f5nt4yrqkx8gwmc07
5evkb9r2b0qzqgfi61kuv
DKK 000,00
DKK 000,00
t4y40hf6cd
lcuj7raewczic0r7drysogyagtw4lta
t0k3s75wuc9l112ta22a8
DKK 000,00
DKK 000,00