| 1.125,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Meursault Corvées de Citeau, Domaine Chavy-Chouet
| 1.125,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Druesorter | Chardonnay (100%) |
| Alkohol % | 13% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2024 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 347624 |
Beskrivelse
Den lille, muromkransede mark er kendt for fremmelige vine, der hælder en anelse til den eksotiske side med modne frugter som pære, fersken og appelsin, snarere end citron. Ristet brød, lidt smørtone og en tæt bygget stil er også på dagsordenen her. Meget fleksibel vin: Inviterende som ung men med et stort drikkevindue.
Clos des Corvées de Citeaux er en muromkranset mark, der har været I familiens eje siden 1893. Den var i sin tid plantet, ejet og drevet af cisterciensermunkene, er på under 1 ha. og ligger nærmest inde i byen ved Place de l'Europe. Jorden er ler og kalk, og vinstokkene er 65 år gamle. Muren hæver temperaturen lidt, så det er næsten altid den første parcel til at åbne knopperne om foråret, og da der løber en bæk lige ved siden af, tørrer den aldrig ud.
Meursault er et af verdens mest kendte steder for hvidvin af høj klasse. Kommunen ligger ca. 10 km. syd for Beaune og lige nord for Puligny-Montrachet. Den har ry for høj kvalitet generelt, ikke kun for de berømteste marker, og en vinstil der generelt er noget mere kroprig end de sydlige naboer uden at miste finesse. Byen ligger ved udmundingen af en vestgående sidedal mod Saint-Romain. Der er derfor stor variation i de enkelte markers orientering. Områdets potentiale blev opdaget af munkene fra Citeaux, som plantede de første marker i 1098.
Jordbunden er domineret af limsten med varierende mængder af mergel og ler men veksler meget fra mark til mark på de næsten 400 ha. Ligeledes er højdeforskellene større end i Montrachet-kommunerne mod syd, med vin plantet mellem 220 og hele 380 m.s højde. Kombineret med jordbundsforskellene, den konkrete soleksponering, vindforholdene i dalen og vinmagerens intentioner giver det en stor variation fra det mere elegante og luftige til en kødfuld og rund stil.
Mange Village-vine, som ikke har et marknavn på, har en høj kvalitet og er meget afbalancerede, da de ofte er sammensat af druer fra små parceller forskellige steder, som hver tilfører deres karaktertræk til vinen.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Chavy-Chouet siden 2020. Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden gennem 7 generationer. Chavy familien fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.
Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balanc. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
Relaterede produkter
rv4aj21u6g
4d7st7wm0wt1amo4a7d8dmorzfkgne1ar
014b6j6py8zoe5owmxvp43j
DKK 000,00
DKK 000,00
2rueymtzfjv
y79n68ynabfwbgzow6slpzav6ui798k
p2mgq4uy6yguij50g6bsr
DKK 000,00
DKK 000,00
p3f9qnae77b
26fwvz1wx7qk4bm6rby2l9vukwrgljzi
s3md4keba7jo4wwn5ql9u
DKK 000,00
DKK 000,00
qal5ff44bbd
jdaa30qhdbh4c04dd2droxm6phi34nvm
c0sneb47iolbm9bkbv93lk
DKK 000,00
DKK 000,00
t6i1u49ykzm
hg721m3j3tw1vvr7wlhhlzz3nt7x27
aoc76bxuf55r658y3juye
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
af66tja4nkl
du3kazz9xjmsxc7a0la97nzhiwuz0b2pf
ryi2tqgal6eupo2vxk1kq
DKK 000,00
DKK 000,00
w3s7xuecpl
vo3uk5k8la1m7zgirakcnscl81vnk918
d26yf30aowwwplnyi2cym
DKK 000,00
DKK 000,00
xe8jy3tjxh
nlf9zd48saikclj0435dip6n1d4rzp2n
qawa0wc2uylfcnfjtzgg7e
DKK 000,00
DKK 000,00
ydzrlhqpne
q5sntrvcxhfn2fxmd6xmgvull0imi9sg
lmm7au2zmqrayzpn77ztue
DKK 000,00
DKK 000,00
fvnhxx9jufa
pxjoooy3tyfsd5wexy65t60dwkhvicyw
cypzdb9ruoct70s3lc1qo7
DKK 000,00
DKK 000,00
