Bougros er en af de 7 Grand Cru marker i Chablis og er placeret i det nordvestlige hjørne af Grand Cru bjergsiden. Druerne, der ejes af William Fevre, dyrkes ud fra bæredygtige og økologiske principper. De er dog ikke certificerede økologiske. Druerne håndhøstes og presses forsigtigt i to timer for at opnå en fin seperation af most og skaller. 50-60% af vinen gærer og lagres i fransk eg (resten i ståltank), hvilket giver en flot balance mellem crèmet fylde og mineralsk friskhed.
William Fevre er en af de førende producenter i Chablis med kvaliteter på øverste hylde. William Fevre grundlagde domænet i 1959 med blot 7 hektar. Gennem årene har huset opkøbt flere parceller, og det ejer i dag 78 hektar, der alle ligger i det historiske Chablis. Heraf er 15,9 hektar Premier Cru og 15,2 Grand Cru. De ejer parceller på 6 af 7 Grand Cru marker.
Domænet arbejder passioneret for at skabe perfekte Chablisvine. De har med succes holdt fast i familiens vigtige værdier, og ikke mindst respekten for regionens unikke terroir, samtidig med at de har skabt et moderne vineri, hvor de skaber uimodståelige Chablisvine.
I 1998 blev domænet overtaget af familien Henriot, der ansatte vinmager Didier Seguier fra Bourgognehuset Bouchard Père & Fils. Han ændrede husets stil til den vi kender i dag, som er ekspressive vine med udtryk af deres individuelle unikke terroirs.
I juli 2023 kom William Fevre ind i den prestigefulde Bordeaux familie, Domaines Barons de Rothschild Lafite, der bl.a. ejer flere vinslotte i Frankrig, som alle har lange familietraditioner med fokus på detaljen i vinfremstillingen. Alle marker i organisationen dyrkes økologisk, og slottene deltager aktivt i at fremme bæredygtig udvikling i lokalområderne.
Med over 80 parceller på Kimmeridge kalk har Seguier rigelig med kombinationsmuligheder at arbejde med. Hvert parcel vinificeres separat, og han har reduceret brugen af ny eg fra omkring 20% til 5%. Vinens potentiale ligger i dens sanselige påvirkning – for Chablis er denne afledt af vinens terroir, der skaber friskhed og mineralitet, kombineret med vinmagerens formåen, mener William Fevre. Vinen byder på et væld af smagsnuancer, perfekt balance og et unikt udtryk af friskhed og elegance. I Chablis fra William Fevre får du et imponerende glas vin, perfekt til selvforkælelse og deling.