825,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2019 Pommard 1.Cru, Bouchard Père et Fils
En ret blød vin med stor intensitet i den tætte, fuldmodne frugt. Et pænt højt vinsyreniveau afbalancerer fint og giver en luftig saftighed som kontrapunkt til den høje frugtintensitet med blomme, orangeskal og blomstertoner i næsen. At vinen er gæret med en stor andel hele klaser, før lagring 12-14 mdr. i eg, bidrager til den præcise balance.
Robert Parker | 91 / 100 |
825,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2019 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 311519 |
Beskrivelse
En ret blød vin med stor intensitet i den tætte, fuldmodne frugt. Et pænt højt vinsyreniveau afbalancerer fint og giver en luftig saftighed som kontrapunkt til den høje frugtintensitet med blomme, orangeskal og blomstertoner i næsen. At vinen er gæret med en stor andel hele klaser, før lagring 12-14 mdr. i eg, bidrager til den præcise balance.
Druerne kommer mest fra markerne "Les Chanlins" og "Les Combes", som ligger i h.h.vis den sydvestlige- og sydøstlige del af kommunen i retning mod Volnay. Les Chanlins ligger højest, er ret stejl, meget stenet på hård kalkstensbund og har meget jern i jorden. Les Combes ligger i bunden af skråningen og har mere ler; også her med et højt indhold af jern. Der bruges 30-40% nye egefade ved lagring af denne vin.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.
I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.
Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Samtidig traf de en markant beslutning om at stoppe produktionen af negociantvin, hvilket reducerede deres årlige produktion fra 2 mio. flasker til 600.000-700.000 flasker. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet.
Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudinde Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha., heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.
Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over kalksten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder fra ca. 250 til 350 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente så længe på.
2019 Bourgognes høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker. En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.
Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere.
Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. Syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.
Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.
Robert Parker
Relaterede produkter
snukwx6fef
k14kgjv8lvumcehd60aregs29yfe0cw
ray0anmz0cipy4sf49cu
DKK 000,00
DKK 000,00
sgvijkohq6e
ib8j6wuigbp3rg2lkqhq6nc7k2h37c16l
m3iy7g896ypddaqjbclcaa
DKK 000,00
DKK 000,00
msny142pp6p
0mrsoqaduvmdaoiar90gkiqrjalu0kcd
kq49wvrx4986yef42vusg
DKK 000,00
DKK 000,00
6gdh1l6smre
68m7vzeyi23o45rvi2avsb0mblj4uspn7
rtrxlvtdu8hi42q73ioaf
DKK 000,00
DKK 000,00
pfwhuqdkn3
qf9x3e7twzo5pu5rhf064mxgn3rahse5
imd9qx64y7dk1ir38svadp
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
vybb55sjjq
03yj3vomfl0rxqt6n2kvp9nbrk2h1e9g8a
wdl18ksc9hb7ptnzb5n2ah
DKK 000,00
DKK 000,00
ig5blws965q
5ktz02sttd4ugtmc7i3nfmbr82z2hgy6g
dj9bto2toifqw1ik58qsm
DKK 000,00
DKK 000,00
w0yfhhigpg
qwax22azaroj5fjlba0bjlgrap78uy1
yaf5d5s8zasfnkpitn9rg
DKK 000,00
DKK 000,00
7knb0hvavn7
rmfb3qrbd61bxj6v0yobwhy6dh3l74l
d96wr8playem6n7j70di4f
DKK 000,00
DKK 000,00
fqi46zfcp3v
ccdrp4kkv2h6okk25pppvo7atp8kca1o2
qfl2ouorsf87p59y7hxl9l
DKK 000,00
DKK 000,00