1.250,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage

Gå tilbage

Gå tilbage
2022 Pommard 1er Cru Chanlins, Domaine Chavy-Chouet
1.250,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2022 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 540322 |
Beskrivelse
Vinen følger flot i sporet efter '18-årgangen. Trods de meget små og koncentrerede druer i årgang '19 giver den høje mineralitet, de velintegrerede tanniner, den feminine syretype og den følsomme vinifikation, at der er fin harmoni og modspil til den særdeles kraftige frugtstil. Der er givetvis stor fordel ved luft i en karaffel, eller endnu bedre, noget tid i kældere.
Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet. Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudine Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha., heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.
Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over limsten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder fra ca. 250 til 330 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente så længe på.
Les Chanlins 1.Cru ligger på sydsiden af- og lidt over Rugiens 1.Cru, på grænsen til Volnay kommune. Det er en meget stejl og stenet, østvendt mark ca. på 300 m. højdekurven. Jorden er meget mineralrig ler blandet med kalk og et ret stort indhold af jern. En af de marker, der har været med til at give Pommard ry for meget fyldige, lagringsegnede vine, der ofte kan være lidt rustikke som helt unge.
Chavy-Chouet's druer kommer fra blot 0,3 ha. med 30-årige vinstokke, der håndhøstes. Den færdiggærede vin lagrer 10 mdr. i egefade, 20% nye.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Chavy-Chouet siden 2020. Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden gennem 7 generationer. Chavy familien fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.
Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balanc. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.
Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.
Relaterede produkter
jtosz4d2bud
j6qq6a0drm5boir0al9ztdunugy7vsrq
4ow3cpow0eekex3wvbcggs
DKK 000,00
DKK 000,00
qynsemvwmam
b7ic9pnaj6l2g4ipagcxbezj5hasvc07h
845j7r3jn3l3kerfmti7v9
DKK 000,00
DKK 000,00
7genvaxbi6q
jdn69h1upzg8a42umi5kjq2rhc522k5iu
ap31d8v2w0luftewfwwblh
DKK 000,00
DKK 000,00
etufa2f75l5
xslikrt9w4nysb5vd2d9ijudj5md37ql
ailwav51q2qt80yyb42x3p
DKK 000,00
DKK 000,00
eltyl1gfhwk
aarv37tor7kh1uqleuencsmqx55iu1dco
xdvov4mhul8ygp52ei72aa
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
u83suxqee0h
4a8eapxhd8nr7x28qysnpzv8a1wzvmys
fwbm8qbtdjkc2wjuctd4
DKK 000,00
DKK 000,00
37ft0edm466
zh99zguxzkj690j9wldij9jtiifppqdc8
2mkmdn5nh5ruz9gfo64kr
DKK 000,00
DKK 000,00
ne2c7b9kl5
kn8zfjj8ui93ckvibmt0l0oxe069p7mu
yfy3lqw1lxb977msiwish
DKK 000,00
DKK 000,00
93ab706trf
73b7k2v8au5liiwkak5iflnzak2bjx2k
11kmbpv2vhl94ozwq3buuii
DKK 000,00
DKK 000,00
a28kqnrleuh
v9iz8bc6x8jyzslms2pn9e11yhqh0auk
7bxbraclggrt607xscbf5
DKK 000,00
DKK 000,00