Fast bygget mørk frugttone der kan give associationer til skovjordbær, tranebær, svampe, læder, jordbund, cedertræ og stenede mineraler. En kompakt og struktureret vin med følelige, men modne og afbalancerede tanniner. Vinstokkene er mellem 60 - 90 år gamle og vokser i meget jernholdig kalk med mergel og sten. Revner i den hårde jordbund tillader rødderne at gå dybt og tage jordens karakter med op i druerne. Pinot Noir som ikke kan laves andre steder…
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Michel Magnien siden 2022. Michel Magnien er fjerde generations dyrker med udgangspunkt i Morey-Saint-Denis, centralt i Côte de Nuits, hvor hans far dyrkede 4 ha., som blev leveret til kooperativet. Han kom i lære hos sin far som helt ung og fik fra 1967 mulighed for gradvist at tilkøbe parceller, som nu omfatter 18 ha. i hele Côte de Nuits: fra Nuits St. Georges, nord for Beaune, til den nordligste kommune Marsannay, syd for Dijon.
Hans søn Frédéric arbejdede først med vin i Californien og Australien, indgik helt i produktionen på domænet fra 1993 og blev færdig med ønologuddannelsen i Dijon i 1995. Han tog initiativ til at aftappe hele produktionen selv, dyrke økologisk med certificering i 2008 og biodynamisk fra 2015.
Vinifikationen er gradvist ændret: Der bruges kun naturlig gær og en del af frugten gæres i hele klaser. Nye egefade bruges ikke for at lade frugtens egen karakter afspejle sig uforstyrret i den færdige vin. Fra 2015 bruges delvis lagring i amfora'er på 320 - 750 l. af terrakotta-ler. Den har meget små porer, som ilter vinen langsomt, og indeholder en svag silicium-syre, der har en antibakteriel virkning, så der ikke skal bruges svovl overhovedet før tapningen. Den ovale form sørger for, at gærresterne holdes svævende og langsomt cirkulerende i vinen. Andelen, der lagres h.h.vis i amfora og ældre egefade veksler efter det konkrete druemateriales karakter.
Vinene klares og filtreres ikke, og svovlingen ved tapning er det minimalt nødvendige for holdbarheden.
Frédéric har gradvist overtaget ledelsen i de senere år, og domænet blev i 2020 et af Wine & Spirit Magazine's "Top 100 wineries all over the world".
Gevrey-Chambertin i den nordlige del af Côte de Nuits er kommunen med den højeste koncentration af Grand Cru marker, hvis legendariske Chambertin og Chambertin-Clos-de-Bèze vine blev nydt af Napoleon. Historien siger endda, at han bad sine folk gøre honnør, når de passerede vinmarkerne! Vinene herfra er meget efterspurgte grundet deres kombination af råstyrke og blødhed.
Vinen vokser i ca. 220 - over 300 m.s højde. Grand Cru markerne ligger i et bælte på midtskråningen syd for byen med de fleste Premier Cru'er lige under og nord for, tæt på byen. Med et vinareal på 435 ha., udover Grand Cru'erne, er produktionen relativt stor, men efterspørgslen altid større! Navnet "Chambertin" har været brugt siden 1200-tallet og indgår i alle ni Grand Cru navne. Kommunen var den første til at tilføje sin berømteste mark til kommunenavnet i 1847; et eksempel som ti andre kommuner senere har fulgt.
Charmes-Chambertin Grand Cru er på hele 28 ha. og består af flere markdele: "Aux Charmes" som ligger lige under Le Chambertin, og de sydligere dele under Latricières Chambertin på grænsen til Morey-St.-Denis kommune. Den yderste, sydlige del er det oprindelige Mazoyères-Chambertin, som kun er 3 ha. "Aux Charmes"-delen, 12,2 ha., må kun sælges som Charmes-Chambertin, mens valget mellem Charmes og Mazoyères er valgfrit for resten af arealet.
Den nordlige del vender mod øst-sydøst, mens de sydlige dele af marken drejer få grader nordligere end markerne længere oppe på skråningen, så klimaet er en tand køligere her. Jordbunden er ret tynd, stenet og kalkrig med lidt varierende indhold af ler; mindst i den øvre del. Pga. det ofte marginalt køligere klima i marken set som helhed, er vinene kendt for et være meget elegante, saftige og ofte lidt tidligere drikkemodne end nabomarkerne.
"Charmes" menes at være en sproglig ændring af oldtidsordet "calma", hvis betydning er usikker, men passer fint til vinstilen. Det kan også være et gammelt udtryk for et fælles område, ofte bevokset med spredt skov (common / overdrev).
Bourgogne 2012 var et ekstremt stressende år for dyrkerne, som endte med et meget lille udbytte og store variationer, både geografisk og i kvalitet: Et køligt og fugtigt forår, der fortsatte ind i forsommeren, gav en langvarig og dårlig blomstring = et lille udbytte. Hagl først i juni gjorde mindre skade, da blomstringen knapt var begyndt.
Det gjorde derimod vedvarende meldugangreb, som fik mange dyrkere til at fjerne blade for at forbedre ventilationen. Da der så kom en gedigen solperiode i juli, blev mange druer yderst i klaserne brændt. Côte de Beaune fik hagl igen, og først fra 24/8 blev vejret vedvarende tørt og solrigt. De overlevende druer, høstet fra sidst i september, nåede flot modenhed og var små og koncentrerede.
Med den store variation, både i lokalvejr, dyrkernes beslutninger undervejs og talentet for at håndtere resultatet, er der lavet fine vine overalt, men variationen er stor og succesraten højest i Côte de Nuits.
