| 1.710,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2023 Spätburgunder Felsenberg Grosses Gewächs, Monopol, Weingut Rings, Pfalz
| 1.710,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
| Land | Tyskland |
| Distrikt | Pfalz |
| Druesorter | Pinot Noir (100%) |
| Alkohol % | 13% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2023 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 658923 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
En enestående enkeltmarksvin - og monopol - med lang smag, elegant og feminin i udtrykket med druer fra en unik mark, Felsenberg, der ligger inde i naturreservatet "Berntal-dalen", og er omgivet af en kalkstensmur. Her, næsten gemt helt væk, fik Rings i 2011 adgang til marken og har genoplivet den med Bourgogne Pinot Noir-kloner, som giver denne unikke vin.
Skud på vinstokkene fjernes om foråret, og blade fjernes nænsomt om sommeren, for at give mere sollys og luft til druerne. Druerne håndhøstes og sorteres i kælderen inden afstilkning. Herefter følger en kort maceration, som inkluderer nogle hele klaser for at give vinen flere facetter. Vinen gærer med vildgær og lagrer 18 måneder i en kombination af nye og gamle barriques. Ingen filtrering.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Rings siden 2022. Weingut Rings har cementeret sig som værende blandt Tysklands topproducenter. Deres detaljerede tilgang til vinfremstillingen har betalt sig; vinene er rene og præcise og af absolut højeste kvalitet.
Vingården ledes af brødrene Steffen og Andy Rings med hjælp fra søsteren Simone i salg og administration. Steffen overtog forældrenes vingård i 1990’erne og besluttede sig straks for at omlægge produktionen fra bulk til kvalitetsvin. Steffen solgte eller byttede vinmarker til parceller i de bedste lokationer, som Kallstadt og Ungstein. Han købte trætønder til kælderen og begyndte at reducere høstudbyttet dramatisk. Andreas ("Andy") kom til i 2006 og bragte en masse idéer til kælderarbejdet, hvor han hele tiden laver små justeringer for at gøre vinen endnu bedre.
Brødrene er autodidakte, drevet af nysgerrighed og lysten til løbende at forbedre sig. Intet er så vigtigt som kvaliteten af vinen. Vinene skal være udpræget tørre uden nogen sødme til at skjule deres sande natur. Dette kræver de bedste råvarer - og høst i hånden og sortering i kælderen er obligatorisk. Afhængig af årgangen afstilkes druerne helt eller delvist for rødvinene.
Mosten, inklusive de røde, får lov til at gære spontant med vildgær, der forekommer naturligt i luften eller på selve druerne. Hvor lang tid en vin er i kontakt med dens bærme, har en væsentlig effekt på dens karakter. Det er i denne periode, at vinen udfolder sine individuelle smage og struktur og finder sin balance. Mange af vinene modnes på træfade, så de kan ånde. Nogle af de hvide hviler i store, traditionelle træfade ("Stückfass" eller "Halbstückfass"), andre i rustfrit stål. Den franske "barrique" er forbeholdt de røde, som i slutningen af deres lange modningsperiode tappes på flaske uden at blive filtreret. Villages-vinene kommer på nye fade, mens de bedre vine ligger på 2- og 3-års fade. De hvide er helt tørre og sprøde; de røde utroligt elegante, rene og med forfinet frugtsmag.
Rings ligger i Pfalz i Freinsheim i den nordlige del af Mittelhaardt regionen, ca. 10 km. nord for Deidesheim. Vingården ligger lige ud til et fortids kalkstensrev, der rejser sig mellem nabolandsbyen Kallstadt og den nærliggende Palatinerskov. Nogle af Rings bedste enkelt-marker er placeret på denne mineralrige jord fra fortiden.
Huset er certificeret økologisk - ikke for at følge en samfundstrend - men fordi man er overbevist om, at kun en sund jordbund kan skabe vine, som helt naturligt og ærligt afspejler der, hvor de kommer fra. For at undgå svampeinfektion på vinstokkene bruger man, når nødvendigt, en minimum mængde af kobbersulfat ("Bordeauxvæske"), og en gang om året hænger man feromoner op mellem rækkerne af vinstokke. Duften herfra forvirrer de mandlige møl, så de bliver væk fra vinmarkerne.
Pfalz ligger langs den nordlige del af bjergkæden Vogeserne og er den tørreste og mest solrige del af Tyskland. Riesling er kongedruen og dækker ca. 1/4 af hele det beplantede areal. Flere andre druer dyrkes også i området, men Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir bliver stadig mere populære.
Rings er medlem af Tysklands appellationssystem VDP, som er en privat sammenslutning af ca. 200 af Tysklands bedste vingårde. De er gået sammen for at skabe et appellationssystem, der både er med til at sætte standarder for hele Tysklands vinindustri, og der styrker udlandets syn på tysk vin. Medlemmerne er dedikeret til at leve op til en række strenge regler, og systemet kendetegnes med organisationens logo, en ørn på toppen af flasken. Organisationen klassificeret Tysklands bedstes marker i hht. appellationerne: Gutswein (domænevin), Ortswein (vin med bynavn), Erste Lage (Premier Cru) og Grosse Lage (Grand Cru).
Flere anmeldere har allerede anmeldt Rings og er begejstrede:
I december 2023 udtalte Parker om Weingut Rings:
“Weingut Rings, one of the rising stars in Germany in recent years, cultivates 39 hectares of vines plus one hectare of young plantings, which were finally certified organic in 2017, but they have been working organically since 2008. The estate’s own compost is located in the neighboring village. The estate is located near the cemetery in the middle of the secluded but warm Freinsheim vineyards, which are particularly suited for red wine varieties. The winery is a modern and functional, extremely spacious gem that has made the wines of the last three years even clearer and finer. Riesling and Pinot Noir in particular, the two hobbyhorses of the Steffen and Andreas Rings brothers’ business with 70% of the vineyard area, are impressive here and are among the best wines in the Palatinate and also in Germany.”
I Vinum-Weinguide 2023 blev Rings "årets vingård":
"Today, their dry Rieslings from the chalky soils of Ungstein and Kallstadt are among the best wines in the country; the Saumagen is constantly outstanding. And the Pinot Noirs are closely behind."
I november 2022 udtalte Jancis Robinson i Wines of the week 25.11.22: "This is an absolute steal for anyone who loves elegant, aromatic Pinot Noir, or Spätburgunder, as it is known in Germany. It was one of a handful of such wines that stood out when I was tasting new releases in London in September.”
Relaterede produkter
k506cux44ol
jwu7m9jmsqm9wejjmz4crg2ea4valyo
5mzuvmewgwylokk3acza
DKK 000,00
DKK 000,00
bn14ap9x1v5
r0aofxfs1k8enrvtu177rs1c0f315pn
t33zfi51bhbgjoutoaqm8
DKK 000,00
DKK 000,00
7dgnclgnymt
vr0g7wo5e5osajwsy9c5rycoh9gguhnj
p33xt8zxek7vkm3nmcocs
DKK 000,00
DKK 000,00
sarv9stlr3j
pc4gwbfbmvr32iwet43qm07zzu9rsel
hhg8ifhu3vdauk7jbhxe4q
DKK 000,00
DKK 000,00
k9erdajignc
c25svghytngjgp6b5a3um32rm5isgnqo
xtqopxha1liqmakc836ol
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
waxhr45z3eb
nyvz93x082aht8jjhrjw0u5xygjnxi8fu
wbb16cpe0wqul3ql2pd07j
DKK 000,00
DKK 000,00
2h36prs6et4
hpmr5wq4et0uk9l43vghy0pg83n67zg3
omiis02jeypte7h1v5hz7b
DKK 000,00
DKK 000,00
d946rmshyfw
k8zvs307ux981a6yn9s66xoe828ve4h
fysb41zelnclvm29k9p38
DKK 000,00
DKK 000,00
1wtka2pdaoq
e6748mtkpnfnlnhy8jjutijstsl62ffq
x4f1yc3j8983rv3j36qz4o
DKK 000,00
DKK 000,00
ebudgauhlca
j01g16y7ir1um1i2hvm2sdlx0ibybjl7
cvjmf3rq4y8z9cng9mcxmg
DKK 000,00
DKK 000,00
