| 1.300,00 kr. | Tilbudpris |
| 1.925,00 kr. | Normalpris |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
6 fl. Rhône Cru fra Nord- og Sydrhône
Område
Rhône
Land
Frankrig
| 1.300,00 kr. | Tilbudpris |
| 1.925,00 kr. | Normalpris |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Smagekasser |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Rhône |
| Varenummer | 25KSRHOCRU |
Beskrivelse
Côtes du Rhône er kendt for at levere nogle af Frankrigs største Grenache- og Syrah-baserede vine. Rhônevine tiltaler mange pga. stilen med en relativ blød og rund smag, juicy frugt med masser af mørke bær samt en undertone af sødme i frugten. De absolut bedste vine kommer fra en af de 17 Cru'er, hvor vinene bærer Cru'ens navn - som eksempelvis Châteauneuf-Du-Pape, Gigondas, Hermitage mv.
Smagekassen indholder 1 flaske fra 6 forskellige Cru'er fra Rhône-dalen:
1 fl. Châteauneuf du Pape, Cru du Rhône, Mourchon
En meget flot kombination af frugtdybde, koncentration og en finkornet, nærmest elegant smagsstil uden overdreven tyngde. Lang smag. Druerne er fra 60-80årige vinstokke, dels fra det berømte rullestensprægede plateau ”La Crau”, dels fra mere sandet jord. 70% Grenache, 20% Mourvedre og 10% Syrah. Vinen er lagret 70% i store træfade, 30% i cementtank.
Domaine de Mourchon ligger i en højtliggende dal i bjergmassivet bag Séguret i retning mod Mont Ventoux i hjertet af Rhônedalen. Markerne ligger i tre områder i 270 til 350 meters højde, hvilket giver ret kølige nætter, selv i de varme perioder, hvilket er vigtigt for at få et afbalanceret syreindhold i druerne. Skotske Walter McKinlay købte domænet i 1998, og i dag drives det af datteren Kate og den dygtige vinmager Sébastian Magnouac. Man bruger ingen kemi i markerne, pløjer mod ukrudt og gøder med komposteret druekvas fra sidste års produktion. Vinene blev økologisk certificerede i 2020.
1 fl. Rasteau, Cru du Rhône, Fond Croze, økologisk
Kraftig med intens duft af peber og krydderier. 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Mourvedre. Rasteau ligger 24 km. n.ø. for Châteauneuf-du-Pape. Jordbund og terræn er meget varieret. Det kan give mindre klimaforskelle til de enkelte druer. Pga. vinenes høje kvalitet med vidunderlig rigdom i smagen - et sted mellem elegance og styrke - fik de selvstændig appellation i 2010.
Domaine Fond Croze blev grundlagt af Charles Long i 1918 i landsbyen Saint Roman de Malegarde nord/nordøst for Cairanne. I dag styrer to brødre fra 3. generation vingården: Daniel i markerne og Bruno i kælderen, og Daniels søn, Guillaume, har været en del af den daglige drift siden 2017. Kvalitetsfanen holdes højt med bl.a. gamle vinstokke. Vingården blev helt omlagt til økologi i 2009 med certifikat i 2012.
1 fl. Cairanne, Cru du Rhône, Domaine les Hautes Cances
Et utroligt charmerende og velsmagende glas vin med mørke bær og delikate krydrede noter. Finesse og lethed fra den ene del af Cairanne er blendet med fylde og modenhed fra den anden del. Druerne er Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault, som kommer hhv. fra terrasser langs floden Aygues og fra kratlandskabet, der går under betegnelsen ”garrigues”. Til sammen skaber de den elegance, som har gjort Cairanne berømt og ultimativt givet byens dens status som Rhône Cru i 2016.
Domaine les Hautes Cances med 12,5 hektar vinstokke i Cairanne blev købt af vingården Pierre Amadieu i Gigondas i 2019, og dette er deres første vin fra huset. Vinen har ligget klar i kælderen hos les Hautes Cances, men det er Pierre Amadieu, der har lavet blendet og sat sit klassiske aftryk på vinen.
1 fl. Gigondas Romane Machotte, Cru du Rhône, Pierre Amadieu
Gigondas med klasse og Pierre Amadieus signaturvin med god koncentration, dybde, karakter og friskhed; frugtfylde og elegance i smuk forening. 80% Grenache og 20% Syrah gærer i 30 dage. Vinen lagrer 12 måneder delvist i to år gamle tønder, delvist i store egefade.
Gigondas ligger op mod bjergryggen Dentelles de Montmirail, som begrænser mængden af sol på markerne om morgenen og dermed forlænger modningstiden af Grenachedruen. Det giver mere syre og friskhed til druen. Pierre Amadieu har siden 1929 og gennem tre generationer opbygget det største domæne i Gigondas. Jean-Pierre har en stor del af æren for, at Gigondas i 1971 fik egen appellation. I dag ledes huset af 3. generation, Pierre. Hans ambition er at skabe klassisk Gigondas, som har mineralitet såvel som kraft.
1 fl. Crozes-Hermitage Trois Chênes, Cru du Rhône, Domaine Emmanuel Darnaud
Emmanuel Darnauds flagskibscuvée og en flot repræsentant for appellationen. 100% Syrah. Elegant, floral stil med hindbær, blomme, viol og sorte oliven. Flot vægt i frugten med faste tanniner og lang smag, men friskhed og saftighed savnes ikke. Vinen lagrer i en blanding af store fade eller beholdere af beton og rustfrit stål i 12-15 mdr. Navnet Les Trois Chênes refererer til 3 egetræer, der grænser op til en af markerne (Chêne = egetræ). Server til lammekølle, helstegt skinke med hvidløg eller culottesteg. Brug karaffel som ung. Kan gemmes i kælderen op til 8 år.
1 fl. Saint-Joseph Dardouille, Cru du Rhône, Domaine Emmanuel Darnaud
Single vineyard vin fra ”Lieu Dit Dardouille”. 100% Syrah. Utrolig elegant duft med delikate noter af sort peber, blyantstift og flintet røg fra granitjorden of træfadet. Smag med bærpuré, anis, sorte oliven og mokka. Det er en meget fyldig vin, kødfuld og kraftig med god struktur og perfekt afstemte tanniner. Den viser både krop og dybde samtidig med at den bevarer sin elegance. Et perfekt match til fuglevildt. Vinen ligger på fad i ca. 15 måneder; en blanding af nye- og 2. års barriques og store fade. Kan udvikle sig længe. Karaffel er obligatorisk til den unge vin.
NordRhône er Syrah for fuld udblæsning, og Emmanuel Darnaud er en af områdets nye superstjerner. Darnauds vine er gennemførte, generøse og polerede med fokus på frugten. Syrah er den eneste godkendte blå drue til rødvin i områdets appellationer, og NordRhône anvendes ofte som referencepunkt for druen verden over. Men mængderne er begrænsede - faktisk står NordRhône for kun ca. 5% af hele Rhônedalens vinproduktion, og heraf udgør hvidvin lidt af andelen. Det betyder, at de bedste flasker er i høj kurs.
Relaterede produkter
10pj4pq8pbe
d5iglpjqb9p4q3piqhfqbxhgdxxjhdmeg
k2qztuo5kqefvwqtv1q6e
DKK 000,00
DKK 000,00
4r0u4zwn2n
yv2yp1o2ptwmug8ii5orhnmgfa2m5tj
ape3c9fww2rt5ieg4w2dr
DKK 000,00
DKK 000,00
518sfgxq1zf
eiay674v40emqusqxbgq1eeyxb3i6vz7h
10qmnvlnrlfl5fkng75j0c
DKK 000,00
DKK 000,00
kula37ncmd
h23fne101w5bv65d7dosvfwykhspuxrnn
xvt6w6g3n1rc2yoby9e0e
DKK 000,00
DKK 000,00
4s4yd9k4iz
zn5kig4zzi2rnab1kmesaoabwvwkphp
6i83hiv6pwm3p8ap9dwjsd
DKK 000,00
DKK 000,00
