Den nervepirrende årgang endte godt i Sauternes med fin botrytis-udvikling, da den endeligt kom. Vine kan give en myriade af associationer i næsen: æble med karamelliseret sukker, honningmelon, citroncreme, fersken, nektarin og stenmineraler. Fornemmelsen af mineraler går igen i munden, hvor frugtstilen er både frisk og eksotisk på samme tid med lime-friskhed i eftersmagen. James Suckling sammenfatter meget godt: "shows some beautiful spiciness and intensity with wild fruit and lovely sweetness". Åben og givende men også lagringsegnet.
2018 består af 80% Semillon, 10% Sauvignon Blanc og 10% Muscadelle, som er høstet i 6 tries / markgennemgange fra midt oktober til 9. november. De enkelte partier er gæret dels i rustfri ståltanke, dels i træfade, og den færdige vin er lagret 18 - 24 mdr. i barriques, som de enkelte partier havde brug for.
Château Broustet er en lav ejendom med mange fløje, hvor store dele er tæt dækket af slyngplanter. De 17 ha. marker har sektioner med ler og kalk samt en del med grus. Slottet er i den vestlige, centrale del af Barsac kommune, kun 16-1700 m. fra Garonne floden. Vinstokkene er 75% Semillon, 15% Sauvignon Blanc og 10% Muscadelle, ca. 40 år gamle, der er plantet med ca. 7700 vinstokke / ha.
Ejendommen var i starten af 1800-tallet ejet af M. Capdeville, som tilkøbte naboejendommen Nairac. Udnævnelsen til Grand Cru Classé i 1855 var med navnet "Ch. Broustet-Nairac". I slutningen af århundredet blev Broustet-delen købt af Familien Fournier -mere kendt for ejerskabet af Ch. Canon i Saint Emilion. Siden har slottet kun heddet Broustet. De indrettede en bødkervirksomhed på ejendommen, som kom til at danne standard for størrelsen af et Bordeaux egefad: "barrique" på 225 liter, der stadig gælder i dag.
I 2010 blev det solgt til selskabet "Vignobles de Terroirs", som ejes af Groupe Taillan; kontrolleret af familien Merlaut. Det har 11 ejendomme i flere appellationer, hvor Broustet må anses for den med størst prestige.
Vinifikationen af de borytis* angrebne druer, der normalt høstes over 1 - 2 måneder, afhængigt af forholdene, sker med en let presning og følgende gæring delvist i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke, delvist i egefade. Lagringen sker i barriques, omkring 20% nye fade, i 18-24 mdr. Vinenes tyngde varierer med årgangen, men stilen er kendt for at være ret åben, saftig og klassisk for området. De kan nydes med fint udbytte som yngre men udvikler sig gerne 15-20 år på flaske.
Sauternes ligger i det sydlige Graves ca. 40 km. syd for Bordeaux by. Distriktets vine var allerede omsværmede i 1855 og blev klassificeret samtidigt med Mèdoc. Der er 11 1.Cru- og 15 2. Cru slotte; Chateau d'Yquem fik sin egen "Supèrieur" status. Da kommunen Cerons blev ekskluderet og Fargues inkluderet i 1921, ville det nok se noget anderledes ud i dag - ligesom Mèdoc-klassifikationen ville. Distriktet består af fem kommuner med i alt ca. 2000 ha. marker. Terrænet er ret bakket med højder mellem 3 - 80 m. Ca. 20% af vinstokkene er Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle, men Semillon dominerer. Den har tætte klaser, tit et råd-problem for røde druer, men her en fordel for udviklingen af botrytis-svampen.
Kun Barsac med 400 ha. har sin egen appellation, hvor producenterne kan vælge, om de vil bruge navnet Barsac eller Sauternes til vinen. Vinstokkene vokser på et plateau med mindre højdeforskelle, og Semillon er endnu mere dominerende hér end i resten af området. Kommunen er kendt for ofte at lave meget raffinerede vine med lidt mindre "fedme" end vine på deres niveau i de øvrige kommuner.
Botrytis svampen er nøglen til disse vine. Floden Ciron, biflod til Garonne, løber mellem Barsac og det øvrige Sauternes og skaber de nødvendige forhold: morgendis med efterfølgende varme og tørring af druerne. Svampesporer sætter sig i revner i drueskindet, de skifter efterhånden farve til lillabrun, mister saft og skrumper, og der dannes aromaer af bl.a. nød og tropisk frugt, ligesom syren koncentreres. Desværre for dyrkerne sker det kun, hvis druen er moden nok, vejret er rigtigt, og oftest kun langsomt og uregelmæssigt. Plukning på det optimale tidspunkt kræver talrige gennemgange af samme mark igennem uger med trænede plukkere, som sjældent når op på det tilladte udbytte på bare 25 hl./ha. 10-20 er mere normalt. En ekstremt risikofyldt og dyr produktion, der ikke lykkes godt hvert år, men er en himmerigsmundfuld, når den gør. Disse vine kan udvikle sig yndefuldt i årtier.
Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.
Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og vejret gav frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017. Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.
Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og lagringspotentiale med legendariske 1982.
Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine. I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.
