En vin som balancerer hårfint mellem syrepræget elegance og yppige frugtnuancer. Den er sammensat af 80% Chardonnay, 8% Pinot Blanc, 4 % Pinot Beurot = Pinot Gris og 8% af den naturlige mutation Chardonnay Rosé, der har en del farve i skallerne og tilfører en smule tannin-lignende, lette bitterstoffer til vinen. Associationer i næsen kan være fersken, pære, lyse blomsterblade og mint. Smagen er fyldig og saftig i en åben, givende frugtstil med fine syrer. En vin, der bestemt ikke er asketisk men har en fast og præcis struktur. Allergener: Indeholder sulfitter.
De i alt 2,3 ha., druerne kommer fra, er: to lavereliggende, meget grusede parceller: Champ Forey midt i kommunen og Plante-Pitois ved sydgrænsen, samt en meget højtliggende parcel i Ez Chezots med megen kalk i jorden og køligere nattemperaturer. De håndhøstede druer knuses let efter finsortering og presses 3-5 timer. Mosten udblødes køligt i 12-24 timer og spontangæres derpå i egefad. Lagringen sker i demi-muids / 600 l. træfade, 10% nye fade, i 12 mdr. uden omrøring, og 4-6 mdr. i ståltank efter blandingen. Kan fint nydes nu men også udvikle sig en del år.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Jean Fournier siden 2022. Jean Fournier er far til Laurent Fournier, som, efter uddannelse i Beaune, har arbejdet med sin far fra 2001 og haft styrepinden på domænet siden 2003, men familien har været her siden 1700-tallet. Hans bedstefar lavede vin i Longeroies i kommunens nordlige del og solgte til negocianter / vinhandlere. Da han døde i 1960, måtte den kun 17-årige Jean overtage sammen med sin mor og søster. Han begyndte efterhånden at sælge til restauranter, at tappe vinen selv i 1970-erne og senere at eksportere. Han var den første, som så potentialet i nabomarken "Clos du Roy" i 1964 og købte parceller i den meget højtliggende "Es Chezots" i 1990. Han startede meget tidligt en gruppe dyrkere, som arbejdede under programmet "lutte raisonnée", som tilstræber stadig mindre brug af kemi i markerne, men ikke har et egentligt kontrolorgan. Jean er nu højt oppe i årene men arbejder stadig ofte i markerne.
Laurent begyndte i 2003 med økologisk drift i "Es Chezots" og fandt en meget hurtig forbedring i vinstokkenes tilstand. Han har købt stadig flere parceller, og hele domænet er økologisk certificeret i 2008. Nye plantninger sker med "selection massale" vinstokke, der er aflæggere af dem, som har fungeret bedst under lignede vækstforhold på ejendommen. Han har eksperimenteret med ekstremt tætte plantninger og fundet, at 15000 vinstokke / ha. lader til at give de bedste resultater; stadig langt over normen i Bourgogne. Næsten alt markarbejde, og altid plukningen, er håndarbejde.
Vinifikationen for rødvine sker delvist med hele klaser, afhængigt af årgangen. Der bruges kun spontangæring med den gær, der sidder på druerne, malolaktisk- / æble-mælkesyregæring gennemføres altid, og andelen af ny eg til lagring er reduceret til et ret lavt niveau, for at lade mark-karakteren træde bedre frem. Druerne til hvidvin afstilkes altid og presses blidt og længe før kold bundfældning i ståltank, hvorefter mosten gæres i egekar med naturlig gær. Hvidvinene gennemgår også malolaktisk gæring og tilsættes først en anelse svovl, når den er afsluttet. Der bruges aldrig svovl under vinifikationsprocesserne. Vinene er Côte-de-Nuits i stil: som helhed ret krydrede og strukturerede med gode udviklingsmuligheder.
Marsannay er indgangsporten til Côte d'Or fra Dijon mod nord. Den består, udover kommunen selv, af et mindre areal i Chenôve mod Dijon og et noget større i Couchey mod Fixin, sydpå. Jordbunden er meget vekslende i de mest øst- og sydøstvendte marker, der ligger fra ca. 255 - 390 m.o.h. Der er ca. 300 ha. i alt. Omkring 80% er rødvin, knapt 20% hvidvin plus lidt rosé. Det er det eneste sted i Côte d'Or, der laves rosé med en kommunal appellation.
Udover Pinot Noir og Chardonnay, som naturligvis dominerer, er der en århundreder lang tradition for Aligoté. Pinot Blanc er godkendt til hvid, og Pinot Gris, lokalt kaldet Pinot Beyrot, må bruges i små mængder. Markerne "Clos du Roy" og "Longeroies" er ved at blive godkendt som kommunens første 1.Cru marker. Vinene har længe været regnet for ret lette, men "stil-kasser" i Bourgogne svarer efterhånden mindre og mindre til virkeligheden. Mange vine fra kommunen er i dag særdeles seriøse, og selv rosévinene kan have et lagringspotentiale.
