| 165,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Petit Riesling, Weingut Rings, Pfalz
| Jyllands Posten | |
| Jyllands Posten | 91 / 100 |
| Vinstyrke2 ved Kim Bretov | 89 / 100 |
| 165,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
| Land | Tyskland |
| Distrikt | Pfalz |
| Druesorter | Riesling (100%) |
| Alkohol % | 11,5% |
| Fyldighed | Middelfyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Skruelåg |
| Årgang | 2024 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 657724 |
Beskrivelse
Frisk og saftig Riesling hvor fokus er på det lette og frugtdrevne udtryk. En vin der bare smager godt, og som er let at gå til. Lagret blot 5 måneder på ståltank for at give den helt friske, tørstslukkende stil. Det lille restsukkerniveau på 4,5 gr./l. afbalanceres perfekt af Rings’ velkendte høje syre. Det er en vin til en solskinsdag på terrassen samt til fisk, skaldyr og retter med lyst kød. Også velegnet som aperitif.
Druerne kommer fra vinstokke fra egne marker hovedsageligt med sandsten og løssmuldjord. Dobbeltskud fjernes og vinstokkene tyndes ud for at give luft til druerne. De høstes i hånden og presses nænsomt inden gæring med naturlig gær. Vinen er lagret med gærresterne for ekstra smag. Rings kalder vinen Petit pga. dens korte lagring på stål sammenlignet med husets andre Rieslings, der både ligger længere og på træfade.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Rings siden 2022. Weingut Rings har cementeret sig som værende blandt Tysklands topproducenter. Deres detaljerede tilgang til vinfremstillingen har betalt sig; vinene er rene og præcise og af absolut højeste kvalitet.
Vingården ledes af brødrene Steffen og Andy Rings med hjælp fra søsteren Simone i salg og administration. Steffen overtog forældrenes vingård i 1990’erne og besluttede sig straks for at omlægge produktionen fra bulk til kvalitetsvin. Steffen solgte eller byttede vinmarker til parceller i de bedste lokationer, som Kallstadt og Ungstein. Han købte trætønder til kælderen og begyndte at reducere høstudbyttet dramatisk. Andreas ("Andy") kom til i 2006 og bragte en masse idéer til kælderarbejdet, hvor han hele tiden laver små justeringer for at gøre vinen endnu bedre.
Brødrene er autodidakte, drevet af nysgerrighed og lysten til løbende at forbedre sig. Intet er så vigtigt som kvaliteten af vinen. Vinene skal være udpræget tørre uden nogen sødme til at skjule deres sande natur. Dette kræver de bedste råvarer - og høst i hånden og sortering i kælderen er obligatorisk.
Mosten, inklusive de røde, får lov til at gære spontant med vildgær, der forekommer naturligt i luften eller på selve druerne. Hvor lang tid en vin er i kontakt med dens bærme, har en væsentlig effekt på dens karakter. Det er i denne periode, at vinen udfolder sine individuelle smage og struktur og finder sin balance. Mange af vinene modnes på træfade, så de kan ånde. Nogle af de hvide hviler i store, traditionelle træfade ("Stückfass" eller "Halbstückfass"), andre i rustfrit stål. Den franske "barrique" er forbeholdt de røde, som i slutningen af deres lange modningsperiode tappes på flaske uden at blive filtreret. De hvide er helt tørre og sprøde; de røde utroligt elegante, rene og med forfinet frugtsmag.
Rings ligger i Pfalz i Freinsheim i den nordlige del af Mittelhaardt regionen, ca. 10 km. nord for Deidesheim. Vingården ligger lige ud til et fortids kalkstensrev, der rejser sig mellem nabolandsbyen Kallstadt og den nærliggende Palatinerskov. Nogle af Rings bedste enkelt-marker er placeret på denne mineralrige jord fra fortiden.
Huset er certificeret økologisk - ikke for at følge en samfundstrend - men fordi man er overbevist om, at kun en sund jordbund kan skabe vine, som helt naturligt og ærligt afspejler der, hvor de kommer fra. For at undgå svampeinfektion på vinstokkene bruger man, når nødvendigt, en minimum mængde af kobbersulfat ("Bordeauxvæske"), og en gang om året hænger man feromoner op mellem rækkerne af vinstokke. Duften herfra forvirrer de mandlige møl, så de bliver væk fra vinmarkerne.
Pfalz ligger langs den nordlige del af bjergkæden Vogeserne og er den tørreste og mest solrige del af Tyskland. Riesling er kongedruen og dækker ca. 1/4 af hele det beplantede areal. Flere andre druer dyrkes også i området, men Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir bliver stadig mere populære.
Rings er medlem af Tysklands appellationssystem VDP, som er en privat sammenslutning af ca. 200 af Tysklands bedste vingårde. De er gået sammen for at skabe et appellationssystem, der både er med til at sætte standarder for hele Tysklands vinindustri, og der styrker udlandets syn på tysk vin. Medlemmerne er dedikeret til at leve op til en række strenge regler, og systemet kendetegnes med organisationens logo, en ørn på toppen af flasken. Organisationen klassificerer Tysklands bedstes marker i hht. appellationerne: Gutswein (domænevin), Ortswein (vin med bynavn), Erste Lage (Premier Cru) og Grosse Lage (Grand Cru).
Flere anmeldere har allerede anmeldt Rings og er begejstrede:
I december 2023 udtalte Parker om Weingut Rings:
“Weingut Rings, one of the rising stars in Germany in recent years, cultivates 39 hectares of vines plus one hectare of young plantings, which were finally certified organic in 2017, but they have been working organically since 2008. The estate’s own compost is located in the neighboring village. The estate is located near the cemetery in the middle of the secluded but warm Freinsheim vineyards, which are particularly suited for red wine varieties. The winery is a modern and functional, extremely spacious gem that has made the wines of the last three years even clearer and finer. Riesling and Pinot Noir in particular, the two hobbyhorses of the Steffen and Andreas Rings brothers’ business with 70% of the vineyard area, are impressive here and are among the best wines in the Palatinate and also in Germany.”
I Vinum-Weinguide 2023 blev Rings "årets vingård":
"Today, their dry Rieslings from the chalky soils of Ungstein and Kallstadt are among the best wines in the country; the Saumagen is constantly outstanding. And the Pinot Noirs are closely behind."
Og i 2021 udtalte wein-plus.de:
“Founded in 2001, Steffen and Andreas Rings continuously refined their winery to one of the region’s top producers. Today, their dry Rieslings from the chalky soils of Ungstein and Kallstadt are among the best wines in the country; the Saumagen is constantly outstanding. And the Pinot Noirs are closely behind.”
Jyllands Posten
Forrygende tørstslukker fra de geniale brødre Steffen og Andy i Pfalz. Den smager af sommer, sol og citrusfrugter en masse. En tonser med tårnhøj aromaintensitet og uforstilt drikkeglæde, der snurrer med kun 11,5 volt og støder med elektrisk syre. Fuld af blomsterbutik, grønne og gule æbler, melisse og flint. Økovin med både nerve og ukompliceret charme. Fire en halv stjerne.
Jyllands Posten
Forrygende tørstslukker fra de geniale brødre Steffen og Andy i Pfalz. Den smager af sommer, sol og citrusfrugter en masse. En tonser med tårnhøj aromaintensitet og uforstilt drikkeglæde, der snurrer med kun 11,5 volt og støder med elektrisk syre. Fuld af blomsterbutik, grønne og gule æbler, melisse og flint. Økovin med både nerve og ukompliceret charme. Fire en halv stjerne.
Vinstyrke2 ved Kim Bretov
Er du til ung riesling med en pæn sjat syre, rammer du ikke helt ved siden af med denne udgave fra Pfalz. En sprød, pivfrisk og syrerig sag, der kalder på friske skaldyr eller fin hvid fisk med et skvis citron. Tør og flintet i næsen med aromaer af gul frugt og citrus û primært grape og umoden mandarin. Smagen domineres af voldsom citrussyre og heftig mineralitet. Vinen er nærmest mundudtørrende og afslutter med en del salte noter. God, gedigen riesling direkte fra ståltanken.
Relaterede produkter
i5b46jznjom
prlgzmgkq65e6rmfi3jm92k11f98t2hp
35y2l3ixiy8bxzjm1s2o5
DKK 000,00
DKK 000,00
xr2em5q5ff
0z7kq67yw1bcxee9ho8vo7bhz8j8vke3
cls96bf4u6dh0g1senf66c
DKK 000,00
DKK 000,00
4y1nlinmpwn
pnuuefr3ey88pe51plq0wjebdsc3mnssu
91aiwozgjforg3cx88z9v
DKK 000,00
DKK 000,00
ld6a5mlo9yn
xop10rwsiuix0o60y2wta97rd2e485c4a
u85telamom8pqb1lu28sql
DKK 000,00
DKK 000,00
ckh1hegsonr
sthavyzp7fgsxd11h5rtcec4o7r1lkm7
1yh21dcimkfioeqkbd5fsh
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
s3bglp11xj
fsvnlf6s03s1gbuvnvpryrbrjxwm2j8c
j547ya7zqm89ki9o1h2hh
DKK 000,00
DKK 000,00
dmq2zn6pax
148csa6d16vbu9d4f6c7jc76o2oq1vcr1c
4nou34lcxo61jcfep0wnq
DKK 000,00
DKK 000,00
795mnprvrh
5b2jz4bxbqcgaqzi0o7gakdkygb8ihmn
czsd4mel4qngw9v0gd1egq
DKK 000,00
DKK 000,00
du7uqymb32r
xxuy4giq6wdyd5hypk1jbe87665v2qim
qxsytsks0c4hwxzzbxhep
DKK 000,00
DKK 000,00
9hxmhovvs16
x50nyf11rvf2bol51dnko7eocjro9ptn
trtcm1nru3ipxalommlzn
DKK 000,00
DKK 000,00
