| 220,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Chardonnay & Weissburgunder, Weingut Rings, Pfalz
En forfriskende og levende vin med indbydende frugt og en delikat blødhed lavet på et forfriskende blend af 70% Chardonnay og 30% Weissburgunder (Pinot Blanc), som komplementerer hinanden godt. Smagen har et tydeligt præg af klassisk Bourgogne Chardonnay, men den piftes op af Weissburgunder, så vinen får et friskt udtryk. Druerne kommer fra Rings marker i Freinsheim og Kallstadt. Dobbeltskud fjernes fra vinstokkene, og de tøndes ud for at give de resterende druer luft. Druerne høstes i hånden og presses nænsomt før gæring og lagring i en kombination af rustfrit stål (25%) og 500 l. fade (75%).
| Vinstyrke2 ved Kim Bretov | 91 / 100 |
| 220,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
| Land | Tyskland |
| Distrikt | Pfalz |
| Druesorter | Chardonnay (70%) Pinot Blanc (30%) |
| Alkohol % | 12,5% |
| Fyldighed | Middelfyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2024 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 659724 |
Beskrivelse
En forfriskende og levende vin med indbydende frugt og en delikat blødhed lavet på et forfriskende blend af 70% Chardonnay og 30% Weissburgunder (Pinot Blanc), som komplementerer hinanden godt. Smagen har et tydeligt præg af klassisk Bourgogne Chardonnay, men den piftes op af Weissburgunder, så vinen får et friskt udtryk. Druerne kommer fra Rings marker i Freinsheim og Kallstadt. Dobbeltskud fjernes fra vinstokkene, og de tøndes ud for at give de resterende druer luft. Druerne høstes i hånden og presses nænsomt før gæring og lagring i en kombination af rustfrit stål (25%) og 500 l. fade (75%).
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Rings siden 2022. Weingut Rings har cementeret sig som værende blandt Tysklands topproducenter. Deres detaljerede tilgang til vinfremstillingen har betalt sig; vinene er rene og præcise og af absolut højeste kvalitet.
Vingården ledes af brødrene Steffen og Andy Rings med hjælp fra søsteren Simone i salg og administration. Steffen overtog forældrenes vingård i 1990’erne og besluttede sig straks for at omlægge produktionen fra bulk til kvalitetsvin. Steffen solgte eller byttede vinmarker til parceller i de bedste lokationer, som Kallstadt og Ungstein. Han købte trætønder til kælderen og begyndte at reducere høstudbyttet dramatisk. Andreas ("Andy") kom til i 2006 og bragte en masse idéer til kælderarbejdet, hvor han hele tiden laver små justeringer for at gøre vinen endnu bedre.
Brødrene er autodidakte, drevet af nysgerrighed og lysten til løbende at forbedre sig. Intet er så vigtigt som kvaliteten af vinen. Vinene skal være udpræget tørre uden nogen sødme til at skjule deres sande natur. Dette kræver de bedste råvarer - og høst i hånden og sortering i kælderen er obligatorisk. Afhængig af årgangen afstilkes druerne helt eller delvist for rødvinene.
Mosten, inklusive de røde, får lov til at gære spontant med vildgær, der forekommer naturligt i luften eller på selve druerne. Hvor lang tid en vin er i kontakt med dens bærme, har en væsentlig effekt på dens karakter. Det er i denne periode, at vinen udfolder sine individuelle smage og struktur og finder sin balance. Mange af vinene modnes på træfade, så de kan ånde. Nogle af de hvide hviler i store, traditionelle træfade ("Stückfass" eller "Halbstückfass"), andre i rustfrit stål. Den franske "barrique" er forbeholdt de røde, som i slutningen af deres lange modningsperiode tappes på flaske uden at blive filtreret. Villages-vinene kommer på nye fade, mens de bedre vine ligger på 2- og 3-års fade. De hvide er helt tørre og sprøde; de røde utroligt elegante, rene og med forfinet frugtsmag.
Rings ligger i Pfalz i Freinsheim i den nordlige del af Mittelhaardt regionen, ca. 10 km. nord for Deidesheim. Vingården ligger lige ud til et fortids kalkstensrev, der rejser sig mellem nabolandsbyen Kallstadt og den nærliggende Palatinerskov. Nogle af Rings bedste enkelt-marker er placeret på denne mineralrige jord fra fortiden.
Huset er certificeret økologisk - ikke for at følge en samfundstrend - men fordi man er overbevist om, at kun en sund jordbund kan skabe vine, som helt naturligt og ærligt afspejler der, hvor de kommer fra. For at undgå svampeinfektion på vinstokkene bruger man, når nødvendigt, en minimum mængde af kobbersulfat ("Bordeauxvæske"), og en gang om året hænger man feromoner op mellem rækkerne af vinstokke. Duften herfra forvirrer de mandlige møl, så de bliver væk fra vinmarkerne.
Pfalz ligger langs den nordlige del af bjergkæden Vogeserne og er den tørreste og mest solrige del af Tyskland. Riesling er kongedruen og dækker ca. 1/4 af hele det beplantede areal. Flere andre druer dyrkes også i området, men Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir bliver stadig mere populære.
Rings er medlem af Tysklands appellationssystem VDP, som er en privat sammenslutning af ca. 200 af Tysklands bedste vingårde. De er gået sammen for at skabe et appellationssystem, der både er med til at sætte standarder for hele Tysklands vinindustri, og der styrker udlandets syn på tysk vin. Medlemmerne er dedikeret til at leve op til en række strenge regler, og systemet kendetegnes med organisationens logo, en ørn på toppen af flasken. Organisationen klassificerer Tysklands bedstes marker i hht. appellationerne: Gutswein (domænevin), Ortswein (vin med bynavn), Erste Lage (Premier Cru) og Grosse Lage (Grand Cru).
Flere anmeldere har allerede anmeldt Rings og er begejstrede:
I december 2023 udtalte Parker om Weingut Rings:
“Weingut Rings, one of the rising stars in Germany in recent years, cultivates 39 hectares of vines plus one hectare of young plantings, which were finally certified organic in 2017, but they have been working organically since 2008. The estate’s own compost is located in the neighboring village. The estate is located near the cemetery in the middle of the secluded but warm Freinsheim vineyards, which are particularly suited for red wine varieties. The winery is a modern and functional, extremely spacious gem that has made the wines of the last three years even clearer and finer. Riesling and Pinot Noir in particular, the two hobbyhorses of the Steffen and Andreas Rings brothers’ business with 70% of the vineyard area, are impressive here and are among the best wines in the Palatinate and also in Germany.”
I Vinum-Weinguide 2023 blev Rings "årets vingård":
"Today, their dry Rieslings from the chalky soils of Ungstein and Kallstadt are among the best wines in the country; the Saumagen is constantly outstanding. And the Pinot Noirs are closely behind."
I november 2022 udtalte Jancis Robinson i Wines of the week 25.11.22: "This is an absolute steal for anyone who loves elegant, aromatic Pinot Noir, or Spätburgunder, as it is known in Germany. It was one of a handful of such wines that stood out when I was tasting new releases in London in September.”
Vinstyrke2 ved Kim Bretov
Dette blend af druerne chardonnay (70 pct.) og weissburgunder (som de i Frankrig kalder pinot blanc) fungerer rigtig godt og resulterer i en frisk, sprød og spændstig hvidvin. Dufter af grønne æbler, sødmefuld tropefrugt og lim. Tydeligt mineralsk. I munden masser af saftig frugt med eksotiske noter af papaja, rød grape og fersken. Desuden en snert af æble og hvide ribs. Vinen har fylde, sødme, salt og bitterhed û og ikke mindst en flot mineralitet. Et dejligt glas til eksempelvis meunierestegt rødtunge med citronsaft og smørsovs.
Relaterede produkter
0tn5b979e7qq
owdcrc610zd52knzkybur3lflzloas29
3ruh1ldc82gc4shp4fmubg
DKK 000,00
DKK 000,00
xh9mjipiea
s8zbhlqpcjbhtzq0ienebghp208qmxau
cumn4yaxy1rak8q0iagnfo
DKK 000,00
DKK 000,00
iqzdm11sk2
tgxwm7kbczmpclr0xlm0ehwz85wxyapp8
v33cwvs1e7isdwcvoy9mqo
DKK 000,00
DKK 000,00
28s1rabv7ss
4tf648vc3gs8lho118b5tifujlo2b53hv
rl1svkodwwvjgglw5x5f
DKK 000,00
DKK 000,00
wkgbtsfz5a
9jkq42ng6t8t3d10yj8qv5n1mxcjizro
yitb9sp0au83hif3vitz3q
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
ips2c6xoxck
pxc3nyha2f2cqxc8bd2lt8eimb9kybkj
ewldemeimetwdub35lm28c
DKK 000,00
DKK 000,00
6lq5ogyf0ft
fbd4ov9jieoexec4lz96oh9dddg1jmj
jux0jcyvtyiyp3zorhu5n
DKK 000,00
DKK 000,00
ix9zwsdm06g
wn32do9tjliw7o349vukhgi8mb6q8bxr
0tqil0hj4w7kxnak3efu0f
DKK 000,00
DKK 000,00
q5pp5cy7o2k
ldla9owsykoe2lmzu43anp3if2b289
juktsbrarmq9fq2w86bfl4
DKK 000,00
DKK 000,00
wdupjgg868e
q7170qdg4hf9j7iu0zopm0c2o0jo0778i
1dj3hay8s5iihtpu01cj9uu
DKK 000,00
DKK 000,00
