En vin med Pomerol-stil på 100% Merlot fra dyb lerjord. Ret åben duft med brombær, solbær, syltede blåbær og en snert anis. Den middelfyldige, kødfulde smag har fin præcision og fast bygning med balancerede tanniner og god længde. Den kan have gavn af en karaffel som ung og kan udvikle sig i hvert fald til hen mod 2030.
Druerne kommer fra flere parceller og høstes separat. Efter sortering og følsomt frugtudtræk af mosten fra hvert parcel for sig, gæres vinen i små ståltanke og lagres -stadig hvert parcel for sig - et år i egefade, 30% nye. Samling af den endelige vin sker først efter lagringen.
Château Marsau har 14 ha. sydvendte, højtliggende skråninger med Merlot vinstokke, der er udvalgt til at give optimal kvalitet på hver parcel. Plantningerne blev optimeret, da vinhandlerfamilien Chardronnier overtog ejendommen i 1994. "Slottet" er nærmest en hyggelig landvilla, som er meget mindre end produktionsbygningen. Michel Rolland og Julien Viaud er ønologiske rådgivere på produktionen. Den sekundære vin er "Montravel". Ejendommen er kvalitetsmæssigt i områdets øverste liga, og Robert Parker har kaldt den intet mindre end "the Petrus of the Côtes de Francs".
Côte de Francs ligger i den østlige udkant af Bordeaux, vest for Lussac-Saint-Emilion og Puisseguin-Saint-Emilion og med Castillon på sydsiden. Egen AOC fik området i 1967, og i 2009 indgik man i den nye Côtes de Bordeaux fælles AOP sammen med Blaye, Cadillac og Castillon. Côtes de Bourg ville ikke være med. St.-Foy-Bordeaux blev tilføjet i 2017. Francs Côtes de Bordeaux er nu det officielle navn.
Arealet er i alt 525 ha. 465 ha. er plantet med røde- og 25 ha. med hvide druer. Merlot er dominerende, fulgt af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og en smule Petit Verdot og Malbec. Hvidvin er mest tør på de traditionelle Bx.-druer, men der laves også små mængder sød vin domineret af Semillon.
Området er ganske kuperet med et limstensplateau og overvejende øst-sydøstvendte skråninger med ler og limsten, der har god soleksponering pga. højden fra 105 - 127 m. Ca. 40 ejendomme producerer egen vin, og der er tre kooperativer. Der er enkelte meget ambitiøse ejendomme, hovedsageligt drevet af slotsejere fra St.-Emilion og Pomerol samt større vinhandlere i Bordeaux.
Så langt inde i landet er klimaet mere fastlandsagtigt med gennemsnitligt lidt større temperaturforskelle mellem nat og dag, og mellem sommer og vinter. Navnet stammer fra frankernes første konge, som slog visigoterne og tog magten i området i år 507. Et område, det er værd at være opmærksom på, hvis man søger højre bred vinstil, hvor priserne ikke er presset af et berømt efternavn.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
