2020 følger de gode takter fra 2018-19 med en meget mørk og kødfuld vin, som i det primærfrugtige stadie er domineret af solbær, sorte kirsebær, blomme og brombær. Den kan bl.a. give associationer til cedertræ, røg, svampe, lakrids, bark og jordbund. Der er tilpas syre og faste tanniner, der gerne må få tid til yderligere afrunding. En vellavet vin, der holder grundstilen i Margaux fint.
Årgangen består af 57% Merlot, 36% Cabernet Sauvignon, 4% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. De meget moderate 32 hl./ha. er for første gang alle høstet med håndkraft, og vinen er lagret i 25-30% nye barriques.
Chateau La Tour de Mons, Cru Bourgeois, har været her fra det 13. århundrede og har sit navn efter Pierre de Mons, som købte det i 1615. Slottet var i familiens eje i århundreder, til Cruse (Chateau d'Issan) overtog det efter 2. verdenskrig til 1995. Banken "Credit Agricole" har haft det til 2019, og har investeret kraftigt i nyt vinifikatonsudstyr, en helt ny fadkælder med temperaturkontrol og markdræn i lavere områder. Perrodo-familien, der har et stort oliefirma og allerede ejer Chateau Labégorce og Chateau Marquis d'Alesme i kommunen, købte slottet i 2019. Nathalie Perrodo har ansvaret for vinejendommene. Marjolaine de Koninck er ny direktør, sekunderet af konsulent Claude Gros. Begge er ønologuddannede.
De ca. 48 ha. der er tilplantet, ligger tæt på floden, på grusbanker samt ler over mergel og kalk. Merlot dominerer med 61% af vinstokkene, sekunderet af Cabernet Sauvignon 33%, Petit Verdot 3% og Cabernet Franc 3%, plantet i et patchwork af parceller, bestemt af jordbund og solretning. Vinstokkene er ca. 40 år i gennemsnit.
Gæringen sker ret langsomt og køligt i ståltanke, med afmålt ekstraktion for at bevare den friske, elegante stil, der er essensen af Margaux. Vinen lagrer et år i barriques, ca. 40% nye fade i 12 mdr. afhængigt af årgangen.
2. vinen er "Marquis de Mons", som kan drikkes helt ung, og naboejendommen "Marsac Séguinot" med 10 ha. laves på- og sælges også af La Tour de Mons.
1969: kan man det? Åbner man, inspireret af en nye udgave, en 50 år gammel fra bunden af kælderen, finder man: flot stand i flasken (god prop); tæt, endnu granatrød farve og diskret duft af jordbund og snert af ristet kastanje. Rank, tør, stringent og vedholdende smag med ret høj syre, som dæmpes meget efter et kvarter i glasset. Baconstegt gråand med flødestuvede rørhatte gav godt modspil. Efter ca. 45 år i vandret, skulle den lige lære at gå, men stillet træskoene havde den ikke; og så i en svær årgang. Respekt!
Margaux er den sydligste og næststørste af Cru Classé kommunerne på venstre bred (efter St. Éstephe) med 1355 ha. Den er sydligst og gennemsnitligt varmest med den tidligste start på høsten. Den var det første område med vin plantet af romerne, bevidnet af digteren Ausonius. Området er ret fladt med højder fra 1 - kun 30 m.
Jordbunden er meget varieret. Her er alt: grus, sand, kalksten, ler og klippe, men gruset er det kendetegnende for området. Med 21 Cru Classé slotte er der flere end i nogen af de andre kommuner. Der er også adskillige seriøse Cru Bourgeois slotte; i alt ca. 80 producenter.
Druerne varierer med jordbunden, men Cabernet Sauvignon er signaturdruen her. Samlet set er vinene karakteriseret mere ved finesse end punch. Der tales om vin til "de bonede gulve". Cigarkasse, kirsebær, blommer, trøffel, jord, tobaksblad og viol er tit associationer til klassisk Margaux. Trods den elegante karakter, de ofte har, lagrer vinene glimrende.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
