2019 Château Lafon-Rochet, 4.Cru, St. Estèphe

Den ranke og aristokratiske stil, slottet i årtier har været kendt for, er i de senere år afrundet med lidt mere Merlot. Stadig en vin der, i store årgange som denne, har bedst af nogle år i kælderen, men har fået en saftig rundhed og charme. Tanninerne er stadig faste men flot balancerede, og der er en fin friskhed med mange nuancer. "Old school" på den rigtige måde.

Koncentrationen i de både mørke og lyse frugttoner går igen i kommentarer til vinen, ligesom et væld af krydderurter, stenede mineraler, læder og røg. Årgangen er bygget af 60% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 6% Petit Verdot, høstet 25/9 - 5/10.

Château Lafon-Rochet er i den sydlige ende af Saint-Estèphe, lige nord for Ch. Lafite og vest for Ch. Cos-Labory og Ch. Cos d'Estournel. Ejeren af Domaine Rochet giftede sig med Mr. Lafon i 1650, og slottet har haft dobbeltnavnet lige siden. Guy Tesseron købte det da forsømte slot i 1959, renoverede alt og byggede et nyt lille slot i én etage med et mindre, centralt tårn. Arealet er øget fra 17- til 38 ha., og druesorternes placering er optimeret i forhold til jordbund og mikroklima på hver parcel. 3. generation Basile Tesseron kom til roret i 2007.

Markerne ligger på to højderygge, op til 26 m., og har meget varieret jordbund med både grus over ler, sand, kalksten og mergel. De er stort set i én blok, opdelt i 40 parceller. Plantningerne er 57% Cabernet Sauvignon, 37% Merlot, 4% Petit Verdot og 2% Cabernet Franc. En nyrenoveret gæringskælder med 18 stål- og 24 cementtanke, i meget forskellige størrelser, muliggør separat behandling af alle parceller. Jean-Claude Berrouet, mest kendt fra Ch. Petrus i Pomerol, er konsulent på produktionen.

Druerne til 1.vinen er altid fra vinstokke over 35 år. De ældste er fra 1938. Man bruger optisk druesortering og gærer mosten dels i cementtanke, dels i rustfrit stål. Den malolaktiske gæring sker delvist i nye egefade, delvist i tanke. 1.vinen lagrer op til 18 mdr. i eg; 40-55% nye fade, sådan at der bruges en meget høj procent nye fade i halvdelen af tiden, hvorefter vinen overføres til 2.års fade resten af tiden. 2.vinen er "Les Pèlerins de Lafon-Rochet". Slottet er netop (2021) blevet solgt til Jacky Lorenzetti, der i forvejen har Ch. Lilian-Ladouys i St.-Estéphe, Ch. Pedesclaux i Pauillac og halvdelen af Ch. d'Issan i Margaux. Emmanuel Cruze fra d'Issan ventes at overtage ledelsen.

Saint Estéphe er den nordligste og, med knapt 1400 ha. vinmarker, den størst af de fire stjerne-appellationer på venstre bred. Navnet stammer oprindeligt fra murernes skytshelgen Saint Stephen. Kommunen er kendetegnet ved at have få 1855-klassificerede slotte og mange Cru Bourgeois ejendomme; flere end de andre tre til sammen. Mange af disse laver vin, der sælges til ret rimelige priser i forhold til deres særdeles høje kvalitet, da de har færre "stjerner på skulderen" end Cru Classè'erne.

Jordbunden er særdeles varieret med højder fra 0-20 m.o.h. på utallige bakker og høje. Samlet set er der mere ler end i kommunerne sydpå. Hoveddruerne er Cabernet Sauvignon og Merlot, hvor andelen af Merlot gradvist er øget gennem de seneste årtier. Ler i jorden, der holder bedre på vand, kan give kommunen en kvalitetsfordel i år med lange tørkeperioder i vækstsæsonen. Vinenes gamle ry som lidt rustikke og langsomt udviklede er langt mere blandet i dag, hvor den øgede andel af Merlot og ændret vinifikation har tilført mange vine en smidigere og rundere karakter. Blandt de mest kendte kan Ch. Cos d'Estournel over tid ses som eksponent for det mere raffinerede og lækkeriprægede, mens Ch. Montrose holder lidt mere fast i den tætte, dybe "old school" stil.

2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Jævn, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge. Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere struktur.

Tidlige knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid; men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.

De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.