Vinen fra "kongens muromkransede mark" har været nydt og respekteret i århundreder og er kendt for ret fyldige vine. En blid, sydøstvendt skråning i den nordligste udkant af kommunen på grænsen til Savigny. Jordbunden er sand, sten og porøs mergel, der dræner så godt, at vinstokkenes rødder må søge dybt efter væde og næring.
Marken tilhørte oprindelig hertugerne af Bourgogne, men blev overtaget af Louis XI i 1400-tallet, da Frankrig efterhånden blev samlet til én nation.
Druerne fra 45-årige vinstokke høstes i hånden. De får først en kold udblødning inden gæring, hvor 40% er i hele klaser, med to daglige pigéage: nedtrykning af faststofferne i mosten, som afløses af overpumpning i resten af macerationstidens i alt 18 dage. Vinen lagres 16 mdr. i brugte egefade med en enkelt omstikning efter malolaktisk gæring. Vinen klares og filtreres ikke.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Marchand-Tawse siden 2018. Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.
Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".
Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende verikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.
