575,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Barbaresco Vie Erte, Cigliuti, DOCG
Vie Erte er en særdeles intens vin, især som ung med lidt mere af Nebbiolodruens elegante side fremme, end i storebror Serraboella. Moreller, jordbærtone, sorte kirsebær, læder og fin syre. Vinen har i de første år stor gavn af en tur i karaflen. Er velegnet til lam, vildt, kalv og stegt and. Godt udviklingspotentiale.
Oldenburgs Vinguide | 19,5 / 20 |
575,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Italien |
Distrikt | Piemonte |
Druesorter | Nebbiolo (100%) |
Alkohol % | 15% |
Fyldighed | Meget fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2020 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 125120 |
Beskrivelse
Vie Erte er en særdeles intens vin, især som ung med lidt mere af Nebbiolodruens elegante side fremme, end i storebror Serraboella. Moreller, jordbærtone, sorte kirsebær, læder og fin syre. Vinen har i de første år stor gavn af en tur i karaflen. Er velegnet til lam, vildt, kalv og stegt and. Godt udviklingspotentiale.
Vie Erte kommer fra marken Bricco di Neive på sydvestvendt kalkskråning lidt øst for Serraboella-marken i samme højde. Renato Cigliuti har 1,5 ha. her med 15-årige vinstokke. Den høje Guyot-opbinding, der bruges, giver god beskyttelse mod evt. forårsfrost, en passende solindstråling på druerne, holder vinstokkens bladproduktion i ave og udbyttet nede. Vinifikationen er helt traditionel for området: De håndhøstede druer gæres i ståltank og lagrer 26 mdr. i slavonsk eg. Den ex-jugoslaviske eg, som også kan komme fra Bosnien og Serbien, er traditionelt brugt i området. Den har tætte porer og et moderat tanninindhold, der hjælper til at blødgøre vinen. En flot balance mellem Nebbiolodruens magtfulde- og elegante karaktertræk.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Cigliuti siden 2018. Den mindre familieejendom ligger i Neive nordøst for Alba i Piemonte, med udsigt til Barbaresco's bytårn i det fjerne. "Fratelli"/brødre i navnet skyldes den nuværende ejer Renato's far og onkel, der solgte druer og vin på dunke på markedspladsen i 1960'erne.
Renato, der driver domænet med sin kone og to døtre, har totalt ændret standarderne på ejendommen: Han var en af de første i området til at udtynde druer i markerne så kraftigt, at naboer syntes, han var skør. Han har fuldt fokus på terroir: de lokale jordbundsforholds samspil med druen. Det omhyggelige markarbejde er basis for kvaliteten; der høstes i hånden i mindre plastkasser, så druerne ikke trykkes itu, og der praktiseres minimum-intervention i kælderen, hvor der kun bruges naturgær. I næsten 30 år var Cigliuti den eneste vingård i området, der lod sine Serraboella druer (en Cru i Neive) gære separat, og Cru'ens navn blev nærmest synonymt med vingården.
Renato var længe i tvivl om hvorvidt døtrene ville gå ind i dette "mandearbejde", som han så det i sine yngre år, men de deltager nu fuldt i driften, især i markerne. Metoderne er i praksis økologiske men uden certificering.
Vingården har en rød stjerne i den anerkendte italienske vinguide Gamero Rosso, hvilket betyder, at de har fået den maksimale karakter, 3 røde glas, 10 gange.
Bruce Sanderson/WineSpectator: "The wines are beautiful and expressive."
Antonio Galloni, Vinous: "If there is an estate in Barbaresco that deserves more attention, it is without question Cigliuti."
Barbaresco har ikke nær så lang en vinhistorie som Barolo, selv om der kun er et kvarters kørsel mellem områderne, nordøstpå fra Barolo gennem Albaregionen. Druerne blev før solgt til Baroloproducenter, og starten på områdets egen identitet regnes fra dannelsen af det første kooperativ i 1894. Jordbunds- og klimaforhold er mere ens end i Barolo, og klimaet er lidt lunere og mere tørt. Landskabet er lige så bakket som i Barolo: skråninger i massevis, men arealet er langt under det halve, så produktionen er i gennemsnit ca. 35% af Barolos.
Udover Nebbiolo dyrkes der også Barbera, Dolcetto, Moscato og Chardonnay m.v. Den officielle anerkendelse apellation/DOC kom i 1966, og den "fine" DOCG-betegnelse fik man i 1980. For at beskytte gamle Cru's / vinmarknavne mod uretmæssig brug er der nu indført 66 små zoneinddelinger af området. Jordbunden er overalt variationer af grå- og blå mergel med kalk og sand. Vinene skal lagre 2 år; heraf et år i træ. Skal man generalisere, går vinstilen for at være lidt blødere, mere saftig og med knapt så strenge tanniner som Barolo, men der er så stor variation mellem kvalitetsniveauer og domæner, at "kend din producent" er et lige så godt råd her, som andre steder.
Oldenburgs Vinguide
Der er dybde i næsen og elegance i smagen. Den er blød og aristokratisk, lækker uden at være sød, og mild og udfordrende på samme tid. Det kan være vanskeligt at definere, hvad den smager af, men det er ikke vanskeligt at fastslå, at den smager himmelsk godt, især fordi den er så velkomponeret og logisk. Den beholder sin røg, sin mildhed og sine bløde udfordringer i glasset og minder om, at Barbaresco ikke altid er ydmyg lillebror til Barolo, men også kan være ligeværdig tvillingebror.
Relaterede produkter
5fcrv8zzv5n
v31t3tacrnceayrnblhsind8tfyi26ba
gm8nbps63fl08d7xjs04p
DKK 000,00
DKK 000,00
3x3a4tkwa4x
bp5e2srh74k2tjw3wro5ojzgq9kt67ff
o2n0fyurjz86ifvzabbtt9
DKK 000,00
DKK 000,00
7i6ox9ibq1t
mkf7h44764dey671uinjek8esazah91ad
f5yphvwhdo9wgwanem5xf
DKK 000,00
DKK 000,00
njpl3jjo14
mu3wrv8zxaf1i0e4zxmr4ktbysmouvz4j
vvycfw8pxi98x4y57voj8h
DKK 000,00
DKK 000,00
wmu20yqvsy
d5u9ydyajymyhkystx2lmizmh4apvqhi9
dgdcabo5atyqkt92ztiwr
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
ux8z7ugowce
x918lqbon7jci0q65k5rnmshj3quht9ad
v6mc10s4lgr0gxmww0ubzkc
DKK 000,00
DKK 000,00
pfdcjuzbzdi
ewp0nsza51z1bxtuu05u5lekqntgqgr
rqufnucf9y2wncgesw1tc
DKK 000,00
DKK 000,00
dinz521tq8
s90cyggez1dnvkyfol97rbfkvm1gshem
m99k62lieed4wtddkzupqo
DKK 000,00
DKK 000,00
jikwxgls7y
5gfoj6cdsyup8ofzvek9mgi0e4zobbvjg
6g8s3ne3n3ilwsjr6b8j8
DKK 000,00
DKK 000,00
a6uicv9dnx
5xivwu8yrr2vmehi1t1p5abcpiq2qu25
48cn1f1shho13sx51gvpz79
DKK 000,00
DKK 000,00