Cole er en af de marker, der har fået registreret sit navn officielt for at forhindre misbrug. Moccagatta har blot 0,5 ha. i marken, der ligger i Barbaresco kommune lige nord for vingården og sydøst for Barbaresco by. Det er en sydøstvendt skråning i mellem 270 - 280 m.s højde med 4000 vinstokke/ha., der er mellem 14 - 46 år gamle.
Jorden er blå mergel, kalk og grus; en lidt tungere jord end i Basarinmarken. Vinen lagrer 18 mdr. på franske barriques. Den er kendt som en af de mest intense, mere alvorlige vine med et klart tanninbid som ung og godt lagringspotentiale.
Moccagatta er blevet en kvalitetsmæssig sværvægter der ligger i landsbyen med samme navn som domænet, mindre end 2 km. syd for Barbaresco by. Det blev grundlagt i 1952 og drives nu af grundlæggerens sønner Sergio og Francesco Minuti. Francesco og hans søn Stefano tager sig overvejende af markarbejdet, og Sergio styrer kælderen sammen med sin datter Martina, der er ønologuddannet fra vinskolen i Alba og universitetet i Torino.
Man laver kun vin af egne druer. Der er 12 ha., fordelt på 7 ha. Nebbiolo, 2 ha. Barbera, 1,5 ha. Dolcetto og 1,5 ha. Chardonnay. Alle marker ligger på skråninger. Både markarbejde og vinifikation udføres meget traditionelt men særdeles omhyggeligt. Der vokser græs mellem rækkerne for at holde på fugtigheden i jorden. Insektbekæmpelse sker med duftstoffer, som forvirrer deres forplantning, og en fuglebestand, som spiser dem. Der høstes i små kasser, så druerne ikke presses sammen og går i stykker for tidligt, og der bruges kun Nebbiologær til vine på den drue, Domænet er ved at blive certificeret økologisk og har fulgt 100% øko-praksis siden 2014-årgangen.
Antonio Galloni, Vinous udtrykker det sådan: It's pretty tough to beat Moccagatta for quality and value these days."- Om vinene er holdbare får man et indirekte svar på fra Martina Minuto i et interview med den amerikanske aftager Tenzing fra november 2015, hvor hun på spørgsmålet om, hvornår hun sidst åbnede en særligt speciel flaske, svarer: "1985 årgangen, som vi fik sidste år til min fødselsdag, var dejlige".
Barbaresco har ikke nær så lang en vinhistorie som Barolo, selv om der kun er et kvarters kørsel mellem områderne, nordøstpå fra Barolo gennem Albaregionen. Druerne blev før solgt til Baroloproducenter, og starten på områdets egen identitet regnes fra dannelsen af det første kooperativ i 1894. Jordbunds- og klimaforhold er mere ens end i Barolo, og klimaet er lidt lunere og mere tørt. Landskabet er lige så bakket som i Barolo: skråninger i massevis, men arealet er langt under det halve, så produktionen er i gennemsnit ca. 35% af Barolos.
Udover Nebbiolo dyrkes der også Barbera, Dolcetto, Moscato og Chardonnay m.v. Den officielle anerkendelse apellation/DOC kom i 1966, og den "fine" DOCG-betegnelse fik man i 1980. For at beskytte gamle cru's / vinmarknavne mod uretmæssig brug er der nu indført 66 små zoneinddelinger af området. Jordbunden er overalt variationer af grå- og blå mergel med kalk og sand. Vinene skal lagre 2 år; heraf et år i træ. Skal man generalisere, går vinstilen for at være lidt blødere, mere saftig og med knapt så strenge tanniner som Barolo, men der er så stor variation mellem kvalitetsniveauer og domæner, at "kend din producent" er et lige så godt råd her, som andre steder.
