600,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2022 Marsannay Les Longeroies Rouge, Jean Fournier
Vidunderlig bærsmag, dybde, finesse og struktur. Fournier beskriver selv "Les Longeroies" som oprindelsen og sjælen af domænet. Druerne kommer fra flere forskellige parceller og repræsenterer mere end en fjerdedel af husets vinstokke. Til trods for mangfoldigheden af de forskellige terroirs, der indgår i vinen, bevares en fantastisk ensartet stil i vinen.
600,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Økologisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2022 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 338622 |
Beskrivelse
Vidunderlig bærsmag, dybde, finesse og struktur. Fournier beskriver selv "Les Longeroies" som oprindelsen og sjælen af domænet. Druerne kommer fra flere forskellige parceller og repræsenterer mere end en fjerdedel af husets vinstokke. Til trods for mangfoldigheden af de forskellige terroirs, der indgår i vinen, bevares en fantastisk ensartet stil i vinen.
Parcellerne er spredt ud over en stejl skråning, hvor nogle vender mod øst, hvor det er varmt, og andre mod syd, hvor det er mere køligt og blæsende. Jordbunden er en blanding af forskellige nuancer af kalk, mergel og ler. Nogle vinstokke er plantet i 1930, andre i 1990, der sammen giver vinen en kombination af dybde, finesse og struktur.
I marken pløjes de ældste vinstokke med hest, og arbejdet udføres generelt manuelt, uden traktor. Druerne høstes i hånden og undergår sortering i kælderen. Der indgår 50% hele klaser, og gæring sker med naturgær. Fournier gør brug af overpumpning af mosten under vinificeringen. Vinen lagrer i 12 måneder på en blanding af 600 l. og 228 l. tønder, heraf ca. 25% ny eg. Herefter blendes den endelige vin, der ligger yderligere 6 måneder på 600 l. fade.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Jean Fournier siden 2022. Jean Fournier er far til Laurent Fournier, som, efter uddannelse i Beaune, har arbejdet med sin far fra 2001 og haft styrepinden på domænet siden 2003, men familien har været her siden 1700-tallet. Hans bedstefar lavede vin i Longeroies i kommunens nordlige del og solgte til negocianter / vinhandlere. Da han døde i 1960, måtte den kun 17-årige Jean overtage sammen med sin mor og søster. Han begyndte efterhånden at sælge til restauranter, at tappe vinen selv i 1970-erne og senere at eksportere. Han var den første, som så potentialet i nabomarken "Clos du Roy" i 1964 og købte parceller i den meget højtliggende "Es Chezots" i 1990. Han startede meget tidligt en gruppe dyrkere, som arbejdede under programmet "lutte raisonnée", som tilstræber stadig mindre brug af kemi i markerne, men ikke har et egentligt kontrolorgan. Jean er nu højt oppe i årene men arbejder stadig ofte i markerne.
Laurent begyndte i 2003 med økologisk drift i "Es Chezots" og fandt en meget hurtig forbedring i vinstokkenes tilstand. Han har købt stadig flere parceller, og hele domænet er økologisk certificeret i 2008. Nye plantninger sker med "selection massale" vinstokke, der er aflæggere af dem, som har fungeret bedst under lignede vækstforhold på ejendommen. Han har eksperimenteret med ekstremt tætte plantninger og fundet, at 15000 vinstokke / ha. lader til at give de bedste resultater; stadig langt over normen i Bourgogne. Næsten alt markarbejde, og altid plukningen, er håndarbejde.
Vinifikationen for rødvine sker delvist med hele klaser, afhængigt af årgangen. Der bruges kun spontangæring med den gær, der sidder på druerne, malolaktisk- / æble-mælkesyregæring gennemføres altid, og andelen af ny eg til lagring er reduceret til et ret lavt niveau, for at lade mark-karakteren træde bedre frem. Druerne til hvidvin afstilkes altid og presses blidt og længe før kold bundfældning i ståltank, hvorefter mosten gæres i egekar med naturlig gær. Hvidvinene gennemgår også malolaktisk gæring og tilsættes først en anelse svovl, når den er afsluttet. Der bruges aldrig svovl under vinifikationsprocesserne. Vinene er Côte-de-Nuits i stil: som helhed ret krydrede og strukturerede med gode udviklingsmuligheder.
Marsannay er indgangsporten til Côte d'Or fra Dijon mod nord. Den består, udover kommunen selv, af et mindre areal i Chenôve mod Dijon og et noget større i Couchey mod Fixin, sydpå. Jordbunden er meget vekslende i de mest øst- og sydøstvendte marker, der ligger fra ca. 255 - 390 m.o.h. Der er ca. 300 ha. i alt. Omkring 80% er rødvin, knapt 20% hvidvin plus lidt rosé. Det er det eneste sted i Côte d'Or, der laves rosé med en kommunal appellation.
Udover Pinot Noir og Chardonnay, som naturligvis dominerer, er der en århundreder lang tradition for Aligoté. Pinot Blanc er godkendt til hvid, og Pinot Gris, lokalt kaldet Pinot Beyrot, må bruges i små mængder. Markerne "Clos du Roy" og "Longeroies" er ved at blive godkendt som kommunens første 1.Cru marker. Vinene har længe været regnet for ret lette, men "stil-kasser" i Bourgogne svarer efterhånden mindre og mindre til virkeligheden. Mange vine fra kommunen er i dag særdeles seriøse, og selv rosévinene kan have et lagringspotentiale.
Relaterede produkter
kuduvsuigjo
5al3yt2uboa533cwgaage7e9bjtbl3d3s
v7amviaok2msg5gkskkrr
DKK 000,00
DKK 000,00
18iqd3qjl0j
acmoja6i7793jhb7hg15e5vjowesljlg8
fywhghp1h9qzn3pdjaojh
DKK 000,00
DKK 000,00
epf7bidbmhp
dcqmmcx59qja90uqxc1bzelkblba2s51i
03krxa8kypk4vakbnnkwx1
DKK 000,00
DKK 000,00
dtc24c7s87k
evww4awjpfbs07t8523tvjyrgv3ajzuo
iylrxxao27b51ncn6tmvc
DKK 000,00
DKK 000,00
2q4nvlyvnw6
4fkip5wptatfi97psml96vae9mqfkns
28yy562u5n9dw5yukwobtj
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
m9b4q6cn1j
2627hnbb5vd1z7bz8jkubtw5vd9trh4wr
ofgrsnea7vs123q7ylghovd
DKK 000,00
DKK 000,00
3bbzv0pdagx
mhpsupz93jdwopiym8doyjw4cb68tf75
onzpj3pxbpp3is4uvslj
DKK 000,00
DKK 000,00
m4wbo2zkq9m
hb03ufzi6yg0swbuz8klu7vfmjuko3gj
b88k3d27mwww379v980hj
DKK 000,00
DKK 000,00
2xkod5sy49r
arcw0qqha67ljn2ok28o4zyld6db2qmm
cwbskgzbpgjswgig3jwgh
DKK 000,00
DKK 000,00
knm4zwrr6t
hnp9vybeacu06kir6oq4hocai28gsr4imo
r18rq6bshzzh8wjkl646
DKK 000,00
DKK 000,00