2020 La Cuisine de ma Mère Rouge, Nicolas Grosbois, Gaillac

Et resultat af den ødelæggende lokale frost i Loire i april 2016 var en fælles søgen efter løsninger blandt de ramte dyrkere, der var truet på deres levebrød. Nicolas Grosbois havde i forvejen kontakter i Gaillac i Sydvestfrankrig. Det blev til fødslen af denne vin, som en pendant til "La cuisine de ma mère" fra Chinon -nu på ferie i Gaillac. Den er lavet på druerne Merlot, Syrah, Duras og Braucol, de to sidste meget lokale. Når to af de tre druer Duras, Braucol og Syrah indgår i vinen og udgør mindst halvdelen af druerne, har den ret til AOP Gaillac.

Det er en mørk og meget frugtig vin, der kan associere til både blåbær, brombær, kirsebær, hindbær og cassis, vilde krydderurter, en let jordtone og røg; lidt afhængigt af hvor frisktappet den er. Frugtvægten er fin men læskende og ikke bombastisk; tanninerne er fuldmodne. Nicolas Grosbois beskriver den selv med udtrykket "glou-glou": en åben-armet og let drikkelig vin. Kan være sagen til BBQ, stegt kylling eller andeconfit, hvor vinens lille "kant" står imod det fede indslag.

marken på 6,5 ha. har 40-årige vinstokke, der vokser i lerblandet kalkstensjord. Metoderne er omtrent som "hjemme" i Chinon: økologisk dyrkning, håndhøst og spontangæring med naturlig gær; her i rustfrit stål, hvor vinen også lagres efterfølgende. Den er hverken klaret eller filtreret og tilsættes kun minimalt svovl ved tapningen. Har man brug for både rød og hvid med en afvæbnende karakter, er "Le jardin de mon père" en god, hvid kompagnon fra samme dygtige producent.

Merlot og Syrah har de fleste danskere nok et vist forhold til, men næppe Duras, som formentlig blev importeret af romerne. Den dyrkes mest i Gaillac området og giver, når den står alene, kroprige, mørktonede vine med fast struktur, krydderurter og peber, som kan grænse til det rustikke. Derfor blandes den oftest med andre druer. Braucol er samme drue som Fer Servadou, der menes at stamme fra Baskerlandet. Den bruges også ofte i naboen Languedoc og er kendt for ret kraftige tanniner og smag af ribs, figen og peber. Også den er oftest en blandingsdrue med kvaliteter, der kan bruge lidt afbalancering fra partnere i vinen og en følsom vinifikation, som Nicolas Grosbois kan det.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Grosbois siden 2022. Domænet ligger i Chinon ved landsbyen Panzoult på højre bred af floden Vienne, der løber sammen med Loire lidt vest for Chinon, mellem byerne Tours og Saumur. Det er ca. 250 km. fra, at den 1000 km. lange flod løber ud i Atlanterhavet. Ejendommen er oprindeligt en befæstet gård fra 1400-tallet med vinpresse, der har været i Grosbois-familien i mange generationer med blandet landbrug "polyculture",som det er tradition på egnen. Der dyrkes byg, hvede, solsikker, majs og grønsager, ligesom der er fritgående svin, Angus kvæg og ikke dyrkede enge. Vinmagerbrødrenes far, der er træspecialist, begyndte systematisk vindyrkning i 1991.

Brødrene Nicolas og Sylvain har været vidt omkring, før de overtog ansvaret. Nicolas, den ældste, der tog roret i 2008, har lavet vin i New Zealand, Australien, Oregon og Chile. Sylvain har hentet sine erfaringer i Argentina, Italien, Spanien og Australien.
Nicolas gik straks i gang med at få hele ejendommen certificeret; både de godt 20 ha. med vin og den øvrige produktion: "Ecocert" økologisk i 2012 og "Demeter" biodynamisk i 2019. Størstedelen af arealet med vinstokke ligger højt på flodskråningen, mest sydvendt, og den dominerende jordtype er "millarge": nedbrudt tuf-sten, som mange slotte og monumenter er bygget af. Stenen er oprindeligt hærdet vulkansk aske og støv med et stort indhold af skaldyrsrester og gult kvartssand, der holder godt på solvarmen.

Der er plantet Cabernet Franc i 19 parceller; den ældste og største "Grand Clos" på 16 ha. og den mindre "Clos du Noyer", omkranset af valnøddetræer lige ved pressehuset, har også meget gamle vinstokke.
man bruger den i Bourgogne omdiskuterede opbinding "guyot poussard", hvor to Y-formede gaffelgrene med ca. 6 klase-bærende skud skæres ned hvert år efter høsten. Ideen er, udover at begrænse udbyttet, at give så få angrebspunkter for virus som muligt. Fx er Cabernet Franc følsom overfor virus'en bladrullesyge, der ikke kan behandles og giver meget små drueklaser med ujævn modning.

vinifikationen er der eksperimenteret meget med. Træfade, som de arbejdede meget med i udlandet, gav ikke vinene det autentiske udtryk, de søger, i Cabernet Franc fra Loire, så værktøjet er hovedsageligt ret lave og brede cementanke til både gæring / maceration og lagring. Nicolas har udviklet et system med riste i forskellige maskestørrelser til at holde skallerne nede i mosten for at forbedre udtræk af aromastoffer med færre overpumpninger.

Der bruges kun spontangæring med naturgær og ingen svovl i processen, der typisk varer 25-30 dage. Efter lagring, typisk 11-12 mdr., flaskes vinen med meget minimal svovltilsætning. De laver både friske og umiddelbare vine til at drikke unge samt særdeles koncentrerede og dybe vine, der kan udvikle sig i mange år.