1.450,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
Madeira Moscadinha 20 Years old, Sweet, Justino`s
1.450,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Portugal |
Alkohol % | 19% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Lukkemetode | Korkprop |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 950910 |
Beskrivelse
Stor koncentration og sødme balanceret af levende syre og komplekse smage med en elegant og raffineret aroma. aromaerne er komplekse med duft af tørret frugt, valnødder, dadler og søde tropiske frugter. Smagen er dyb med lag på lag af tørrede frugter, mørk chokolade og sødme. Vinen er lavet i en klassisk og tidløs stil med en frisk syre og en lang afslutning.
Dette er en vin til fordybelse, som bedst nydes langsomt for at afdække dens mange lag. Passer desuden godt til tætte desserter, tørret frugt og karamel. Servér ved 14-16 grader. Efter åbning holder den sig fint i flere måneder, når den opbevares køligt.
Vinen fejrer et partnerskab, som Justino`s har med Quinta da Moscadinha, der er specielt kendt for håndværksmæssig ciderproduktion. De to vinmagere Nuno Duarte og Márcio Nóbrega står bag blendet, der er lavet på Verdelho, Tinta Negra og Boal. Druerne kommer fra vinstokke, der vokser i basalt i forskellige områder og i forskellige højdemeter på Madeira, og druerne høstes i hånden og undergår streng sortering, inden de afstilkes helt og presses nænsomt. Gæringen stoppes ved at tilsætte neutral alkohol lavet af vindruer (på 96%) for at opnå det ønskede niveau af sødme (100 gr./l.). 20 års refererer til, at vinen har ligget på fad i minimum 20 år, før den blev tappet.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Justino`s siden 2025. Justino`s Madeira blev grundlagt i 1870 og er en af de ældste og mest respekterede producenter af Madeira. Vingårdens mission er "Kun at gøre én ting, men at gøre det godt". De er kendt for deres dedikation til kvalitet og innovation, og de besidder en ekspertise indenfor kunsten at blende forskellige fade til den endelig vin. Med over 150 års historie kombinerer de mange års erfaring og ekspertise med moderne kreativitet for at fremstille vine, der afspejler Madeiras rige historie.
En af vingårdens banebrydende kreationer er den første certificerede økologiske Madeira og særlige vine lavet af nøje udvalgte druer fra specifikke parceller med specifikke terroirs, der giver usædvanlige blends med en speciel gastronomisk appel. Disse vine tilbyder en perfekt balance mellem autenticitet og innovation, og med et fokus på premium-produkter tiltaler de det selektive publikum.
Vingården er helt up-to-date. I 1993 byggede Justino`s en ny vingård med den mest avancerede teknologi til rådighed i Cancela i Santa Cruz, og det har skabt de bedste betingelser for fremstillingen af premium Madeira - fra vinificering, produktion og ældning.
Justino`s ejer ikke selv marker. På Madeira er der kun få, der producerer vin men til gengæld mange, der dyrker druer. Producenterne køber druer fra lokale dyrkere, som de etablerer partnerskaber og har et tæt samarbejde med. Det er sådan systemet har fungeret altid. I løbet af året støtter producenterne dyrkerne i alle de nødvendige aktiviteter, og de er med til at finansiere genplantning, når det er nødvendigt. Producenterne besøger regelmæssigt dyrkerne for at sikre kvaliteten af druerne.
Øen Madeira hører til Portugal og ligger i Atlanterhavet, omkring 900 km sydvest for Lissabon og 600 km vest for den nordafrikanske kyst. Med et areal på cirka 735 km2 og en maksimal længde og bredde på henholdsvis 57 km og 23 km, er øen Madeira den største og vigtigste af øgruppen, som omfatter Madeira, Porto Santo, Salvage- og Desertas-øerne. Klimaet er tropisk med varme somre og milde vintre. Øen nyder godt af de varme havstrømme, der flyder forbi øen fra ækvator nordpå til Madeira og videre. Temperaturerne er lidt køligere på nordsiden af øen og for vinmarkerne i 800 meters højde. I det højere beliggende terræn har vinmarkerne desuden også større daglige temperaturudsving end marker ved kystområderne.
Hedvinen Madeira er en forstærket vin kendt for sin ekstraordinære levetid og forskellige smagsprofiler, der spænder fra tør til sød og med levende syre og kompleksitet, der udvikles gennem unikke lagringsteknikker.
Tør Madeira laves som oftest på de grønne druer Sercial og Verdelho, hvor de sødere versioner laves på Tinta Negra (blå), Boal (grøn) og Malvasia (grøn). Udover selve druesorten bestemmes sødmegraden af tidspunktet for forstærkningen af vinen. De søde vine gærer kun omkring to dages tid, før de forstærkes med sprit for at bibeholde en masse restsukker. De tørre Madeira'er gærer op til en uges tid inden forstærkningen op til 17-18% alkohol. Spritten, der bruges, er neutral på 96% alkohol, hvilket giver bedre plads til druearomaer i vinen.
"Hemmeligheden" bag Madeira er lagringsmetoden. Der bruges der to forskellige produktionsmetoder, som begge drejer sig om at opvarme vinene. De billigste typer laves ved Estufagem-metoden. Her bliver vinen opvarmet til 45-50°C i ståltanke, der temperaturstyres af vandrør i siderne. Den giver vinen en aroma af kogt eller bagt frugt, og størstedelen af billig Madeira til brug i fødevareindustrien (saucer m.m.) produceres på denne måde.
Madeira af højere kvalitet produceres efter Canteiro-metoden. Her lagres vinen i mellemstore træfade på 400-700 liter med en smule luftrum tilbage for at tillade oxidation. Fadene placeres i naturligt varme lagerhaller, hvor temperaturen ligger på mellem 25-40°C. Eftersom det er varmest under loftet, kan vinene flyttes rundt efter ønsket stil i forhold til opvarmning og oxidation. Varmen og oxidationen bevirker, at noget af vinen (vandet) fordamper under lagringen. Dette medvirker til en koncentration af aromastoffer og en stigning af alkoholprocenten til omkring 19-20%.
Fadene kan efterfølgende blendes til en ønsket stil eller aldersbetegnelse (5, 10, 15, 20, 30, 40 år osv.). Det meste Madeira er således non vintage, selvom der også produceres enkeltårs Colheita'er, som vi kender det fra Portvin. De tørre Madeira'er er kendetegnede ved et højt syreniveau og aroma og smag af citrusskal og nødder og kan som tør Sherry med fordel sammensættes med retter fra det salte køkken.
I 2024 blev vingården valgt til "Best Fortified Wine Company in Portugal" af "Grandes Escolhas", der er en portugisisk månedlig publikation og hjemmeside dedikeret til vin, vinrejser og turisme, gastronomi og andre livsstilsemner. Dens navn betyder "Great Choices" på engelsk.
Relaterede produkter
mkq4z87nggs
jbnqada2otd0jqe6yrpenxkacna26j9ny5
71kucvj8fi23l7b64znn5p
DKK 000,00
DKK 000,00
monickhyny8
nxvmfbmyz2p1t9d29ijmfbjlqoqbmf5onh
tvc0wbp5p2eboip3o4fmu
DKK 000,00
DKK 000,00
1b09s035lb6
m6urb5q279ppcrm60hhwefpm37d9h5zk
v0g7bjx22mgrkm0s365uli
DKK 000,00
DKK 000,00
l74lht4p9eb
7ktko0gzugr3g10a62oeslgzdxjqrm374
k4cb6fabdzh8l39tzefikf
DKK 000,00
DKK 000,00
6b4hp3bfnx4
smojirmr9kmjwmcbkon10a0ka9awcbs1b
2t8tb9slodju3rrw61znta
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
p02iwcnebgf
p3o6ffotgvgyd8va1ap1es8wnymcxu9jc
28gqddejvhg4oy5tccrerq
DKK 000,00
DKK 000,00
0188unavd2onn
8tfms61pyjcsujki35f1chsuvv0ln133
c8u1g4wbyw6rw376v6973
DKK 000,00
DKK 000,00
fnn3ra208z
o050acp4n582cn6h459nk2e9ffawdqn5
zxkdua2fx4fmq1acv8jnc
DKK 000,00
DKK 000,00
xasmjacbyu
to53v6vxvgpmdo2fsdazeeyjlnr2l6zi
szlxlo3hfrmw0ovko7j6we
DKK 000,00
DKK 000,00
fuph7ty0xev
0b0mvr1nsvv9fc1sy36nb1c5v5t45xmvzl
nr2xhbwpsht16lh86cyfb
DKK 000,00
DKK 000,00