Frisk vin med intens aroma. Sprød, rig og tør med duft af grønne æbler og pærer. Smagen er kompleks med toner af nødder og grønt. Den balancerer flot mellem fyldig struktur og frisk syre. Meget druetypisk. Fin til forretter, fisk, lyst kød og aperitif.
Druerne til Moriz kommer fra en skråning over kælderen og prydes af et kapel for den lokale skytshelgen St.Moritz, som vinen har navn efter. Højden er hele 450 - 600 m., så nætterne er meget kølige, hvilket bidrager til den supersprøde syre. Druerne høstes manuelt i små kasser, og mosten gærer ved 19 grader i ståltank. Vinen lagrer videre i stål uden malolaktisk gæring / æble-mælkesyregæring for at bevare den intense friskhed.
Cantina Tramin er et af mange kooperativer i området ved foden af Dolomitterne, men det udmærker sig ved at have fået stor respekt for sine vine internationalt. Det blev startet af den lokale sognepræst i 1898, men det er den nuværende leder Willi Stürz, som har formået at skabe en enestående korpsånd blandt de næsten 300 ejere af 245 ha. marker. Han kom tilbage til sin fødeby som uddannet vinmager i 1989 og har ikke stået stille siden. Al dyrkning, markpleje og høst koordineres omhyggeligt, og vinene har nået en sådan kvalitet, at Tramin tyve gange har haft en 3-glas vin (topklasse) i vinguiden Gambero Rosso, og huset er generelt vurderet med to stjerner som kun 30 i hele Italien. Willi Stürz blev årets vinmager i Gambero Rosso i 2004.
Der er nyligt bygget et nyt vinhus i avanceret design, hvor al flytning af most og vin sker ved tyngdekraft. Cantina Tramin har fået "Vini Buoni EcoFriendly Award" for bæredygtig drift og lavt energiforbrug.
Sydtyrol er det tidlige Østrig-Ungarske land, til 1919. Den nordlige Alto Adige er del af provinsen Trentino-Alto Adige. Størstedelen af befolkningen her har tysk som første sprog, og vintraditionerne er mere østrigske end Italienske. Området er ekstremt bjergrigt og er på samme breddegrad som Bourgogne.
Vinmarkerne ligger næsten alle i tilknytning til Adige floden og de sidedale, dens bifloder har skabt. Jorden er meget mineralrig, og muligheden for at modne druer så højt, som mange af markerne ligger, skylder at opvarmet vind fra dalbundene stiger op ad skråningerne. Den næsten konstante bevægelse i luften er også væsentlig for at holde svamp og andre vinmarkssygdomme væk.
Området fik appellation i 1975 og bruger et hav af lokale druer. Dog har markedsforholdene tilskyndet til at plante de internationalt kendte, så syv druesorter, overvejende hvide, står nu for 2/3-del af de ca. 4600 ha. marker. Den eneste lokale af disse er den røde Lagrein. Vinene er generelt kendetegnet ved en fin balance mellem modenhed og en stringent kølighed, da de fleste marker har meget lave nattemperaturer.
