| 325,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2023 Fanal Sercial, Fajã de Barro, DOP Madeirense, Justino`s
| Vinstyrke2 ved Kim Bretov | 90 / 100 |
| Spritnyt | 90 / 100 |
| Spritnyt |
| 325,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Portugal |
| Druesorter | Andre (100%) |
| Alkohol % | 12,5% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2023 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 950411 |
Beskrivelse
En specialitet og sjælden bordvin fra Madeira og en hyldest til Madeiras vinfremstillingsarv. Laves i begrænsede mængder (ca. 1260 flasker). Den besidder præcision og finesse og er en flot repræsentant for Madeiras voksende potentiale for bordvin. Farven er sart med gule toner. Duften er citrusagtig med grapefrugt-lignende noter og hvid fersken. Smagen er struktureret med middelhøj syre og meget mineralsk. Druerne kommer fra marker med vulkansk jord. Et glimrende match til delikate fiske- og skaldyrsretter.
Vinen er lavet 100% på Sercial, som sammen med druen Verdelho er en af Madeiras traditionelle druesorter. De udgør mindre end 2% af de druer, der produceres på Madeira, men mængden er stigende, da der er en tendens hos vinbønderne for at ville fremme de lokale druesorter. Justino`s køber druerne fra druedyrkerne Miguel Freitas og Celina Freitas. Vinstokkene vokser i 300 m.s. højde i området Fajã de Barro på den nordvestlige side af Madeira. Fanal er et skovområde, der ligger på nordkysten tæt ved havet.
Sercial producerer lette og tørre vine med en frisk syre og en bemærkelsesværdig friskhed, der afspejler druens atlantiske ophav. syren fornemmes specielt i den unge vin, men med alder udvikler den sig til en af de mest elegante og delikate bordvine fra Madeira. Den minder om Riesling, da den besidder samme egenskab til at kunne producere både vine med lang levetid og vine til hverdag, som begge reflekterer druens iboende egenskaber.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Justino`s siden 2025. Justino`s Madeira blev grundlagt i 1870 og er en af de ældste og mest respekterede producenter af Madeira. Vingårdens mission er "Kun at gøre én ting, men at gøre det godt". De er kendt for deres dedikation til kvalitet og innovation, og de besidder en ekspertise indenfor kunsten at blende forskellige fade til den endelig vin. Med over 150 års historie kombinerer de mange års erfaring og ekspertise med moderne kreativitet for at fremstille vine, der afspejler Madeiras rige historie.
En af vingårdens banebrydende kreationer er den første certificerede økologiske Madeira og særlige vine lavet af nøje udvalgte druer fra specifikke parceller med specifikke terroirs, der giver usædvanlige blends med en speciel gastronomisk appel. Disse vine tilbyder en perfekt balance mellem autenticitet og innovation, og med et fokus på premium-produkter tiltaler de det selektive publikum.
Vingården er helt up-to-date. I 1993 byggede Justino`s en ny vingård med den mest avancerede teknologi til rådighed i Cancela i Santa Cruz, og det har skabt de bedste betingelser for fremstillingen af premium Madeira - fra vinificering, produktion og ældning.
Justino`s ejer ikke selv marker. På Madeira er der kun få, der producerer vin men tilgengæld mange, der dyrker druer. Producenterne køber druer fra lokale dyrkere, som de etablerer partnerskaber og har et tæt samarbejde med. Det er sådan systemet har fungeret altid. I løbet af året støtter producenterne dyrkerne i alle de nødvendige aktiviteter, og de er med til at finansiere genplantning, når det er nødvendigt. Producenterne besøger regelmæssigt dyrkerne for at sikre kvaliteten af druerne.
Øen Madeira hører til Portugal og ligger i Atlanterhavet, omkring 900 km sydvest for Lissabon og 600 km vest for den nordafrikanske kyst. Med et areal på cirka 735 km2 og en maksimal længde og bredde på henholdsvis 57 km og 23 km, er øen Madeira den største og vigtigste af øgruppen, som omfatter Madeira, Porto Santo, Salvage- og Desertas-øerne. Klimaet er tropisk med varme somre og milde vintre. Øen nyder godt af de varme havstrømme, der flyder forbi øen fra ækvator nordpå til Madeira og videre. Temperaturerne er lidt køligere på nordsiden af øen og for vinmarkerne i 800 meters højde. I det højere beliggende terræn har vinmarkerne desuden også større daglige temperaturudsving end marker ved kystområderne.
DOP Madeirense (Denominação de Origem Protegida) - er en appellation for bordvin fra Madeira.
Hedvinen Madeira er en forstærket vin kendt for sin ekstraordinære levetid og forskellige smagsprofiler, der spænder fra tør til sød og med levende syre og kompleksitet, der udvikles gennem unikke lagringsteknikker.
Tør Madeira laves som oftest på de grønne druer Sercial og Verdelho, hvor de sødere versioner laves på Tinta Negra (blå), Boal (grøn) og Malvasia (grøn). Udover selve druesorten bestemmes sødmegraden af tidspunktet for forstærkningen af vinen. De søde vine gærer kun omkring to dages tid, før de forstærkes med sprit for at bibeholde en masse restsukker. De tørre Madeira'er gærer op til en uges tid inden forstærkningen op til 17-18% alkohol. Spritten, der bruges, er neutral på 96% alkohol, hvilket giver bedre plads til druearomaer i vinen.
"Hemmeligheden" bag Madeira er lagringsmetoden. Der bruges der to forskellige produktionsmetoder, som begge drejer sig om at opvarme vinene. De billigste typer laves ved Estufagem-metoden. Her bliver vinen opvarmet til 45-50°C i ståltanke, der temperaturstyres af vandrør i siderne. Den giver vinen en aroma af kogt eller bagt frugt, og størstedelen af billig Madeira til brug i fødevareindustrien (saucer m.m.) produceres på denne måde.
Madeira af højere kvalitet produceres efter Canteiro-metoden. Her lagres vinen i mellemstore træfade på 400-700 liter med en smule luftrum tilbage for at tillade oxidation. Fadene placeres i naturligt varme lagerhaller, hvor temperaturen ligger på mellem 25-40°C. Eftersom det er varmest under loftet, kan vinene flyttes rundt efter ønsket stil i forhold til opvarmning og oxidation. Varmen og oxidationen bevirker, at noget af vinen (vandet) fordamper under lagringen. Dette medvirker til en koncentration af aromastoffer og en stigning af alkoholprocenten til omkring 19-20%.
Fadene kan efterfølgende blendes til en ønsket stil eller aldersbetegnelse (5, 10, 15, 20, 30, 40 år osv.). Det meste Madeira er således non vintage, selvom der også produceres enkeltårs Colheita'er, som vi kender det fra Portvin. De tørre Madeira'er er kendetegnede ved et højt syreniveau og aroma og smag af citrusskal og nødder og kan som tør Sherry med fordel sammensættes med retter fra det salte køkken.
Vinstyrke2 ved Kim Bretov
På Madeira laver de ... ja, madeira. Sercial-druen lægger ligefrem navn til en særlig tør/halvtør madeiratype. Men ser vi bort fra hedvinen, findes der producenter på øen, som også fremstiller bordvine. JustinoÆs er en af dem. De har i over 150 år produceret hedvine og er et af de ældste Madeira-huse. JustinoÆs Projects er en mere moderne tilgang til fremstilling af madeira, men også hvidvin som denne tørre udgave. Vinen har udpræget mineralske noter. Dufter af klippesten, hvide blomster og grønne æbler. Munden er fyldig med nogen frugtsødme i retning af modne æbler, gul blomme og røde ribs. I finishen en smule bitterhed. Syren er velbalanceret og igen mærkes det mineralske islæt. Et godt glas til alle former for skaldyr eller råmarineret hvid fisk.
Spritnyt
Fyldig med en gylden farve. I smagen abrikos, melon og limefrugt. Fine krydrede noter pakket ind af en flot syre. En spændende lidt atypisk vin som egner sig bedst med mad.
Spritnyt
Fyldig med en gylden farve. I smagen abrikos, melon og limefrugt. Fine krydrede noter pakket ind af en flot syre. En spændende lidt atypisk vin som egner sig bedst med mad.
Relaterede produkter
phoqf4hdvh
b69uny2o3kewj6nkgu5v8zp0g081rp0k
nsidixnnctcch1fms77ug
DKK 000,00
DKK 000,00
lzczwui0aso
q79zovkxjfgezaotmokiphn0l399yw6e
uukccx6qdu7cqn0jlk8zl
DKK 000,00
DKK 000,00
oqpg1jdf2oe
gguvh07sedppjj376kk528mttvkhyn7qd
gqbzitu6eer4biu9i68tu9
DKK 000,00
DKK 000,00
bkype2jtpe
viz98d2oorgenp7mhr65bsjpqwy3u07
jehvnknqe0s6t2fvmj47lh
DKK 000,00
DKK 000,00
hmnt1izpdii
fjtozcaegzrypj48mr742q6t5h9zfs3lv
81zup10cqurkzd285s9xjg
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
g7geaw74lus
z1j8s18mv777ju3mskk5ivgddu4tyg9
264rdw3e8pavtl6ci1xk28
DKK 000,00
DKK 000,00
da6pumj1iia
2cc86fqamt4rt3r4fz7lbcf7185r5uwh
heebdy0rwxnjou202zv37b
DKK 000,00
DKK 000,00
7h69hqggu6c
4vnt0yjzzn4eqoebm0c6nbwnw7pdvhb5
l167ih6ar9a7s652xu1bsm
DKK 000,00
DKK 000,00
45p2nof0sh2
9f20x0al0rfnzouxemh3ndlpyqvbn3f4
q4avr8w1dkdccteu46pbe
DKK 000,00
DKK 000,00
7k7y9bg8mkm
3boiccltc28f0vkadh0pn7mke99wgyjz
lnyqrd88wgt46zq47trlh
DKK 000,00
DKK 000,00
