En arketypisk Margaux med sin afbalancerede dans mellem rankhed og intens, klar frugt. De klassiske frugter suppleres af blomstertoner som pæon, rose og viol samt grafit, tobak og lakrids. Tanninerne er faste men fine og godt integrerede. Jordtone, bark og tørrede Provence krydderier er andre associationer, som medvirker til det sammensatte indtryk. "Stringente tanniner men god balance, klassisk stil og elegance": Decanter. "Så cremet og kærtegnende": James Suckling. Nyd den fra 2025 - 2040+.
Vinen består af 72% Cabernet Sauvignon og 28% Merlot med et udbytte på 47 hl. / ha. Efter håndhøst fra de 35-40-årige vinstokke er druerne sorteret både før og efter afstilkning. Der høstes på "frugtdage" iflg. den biodynamiske kalender. Man har været meget forsigtig med udtræk af faststoffer under gæringen i slottets specielle "clear stave" trækar ved 28 grader, pga. den ekstremt tørre sommer. Efter malo-laktisk gæring er vinen lagret ca. 16 mdr. i 66% nye egefade med omstikning, når smagsprøver tilsagde det. I det omfang klaring var nødvendig, er den sket med planteprotein, så vinen er vegansk.
Chateau Dauzac har en lang historie. Der har været dyrket vin her siden den tidlige middelalder, og slotsnavnet nævnes i munkes optegnelser i 1545. Etiketten har været gul siden 1863, hvor den daglige leder også opfandt Bordeaux-væsken, der har været hovedværnet mod meldug over hele landet lige siden. Slottet ligger i den sydlige del af Margaux med markerne tæt på floden.
I 1988 blev slottet, som mange andre i perioden, købt af et stort forsikringsselskab, der ansatte Andre Lurton som administrator i 1992. Han overdrog efter nogle år ledelsen til sin datter Christine. Ny kælder med vinflytning ved tyngdekraft blev indrettet i 2004. I 2019 blev slottet købt af Christian Roulleau fra det store finansselskab SAMSIC, men vinmagerteamet er det samme.
Ejendommen har, udover vinen, 120 ha. med enge, søer og skovområder. Vinmarkerne består mest af dybt grus over ler og er -temmelig usædvanligt- i én samlet parcel på 45 ha. i Margaux og 4 ha. Haut-Mèdoc. Der er nu plantet 69% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og 2% Petit Verdot; de fleste parceller med 10.000 vinstokke/ha. : Den største tæthed, der tvinger rødderne til at søge næring dybt i undergrunden.
Der bruges kun økologisk gødning i markerne, der er overvåget af mange, spredte temperaturcensorer. Hvor det er nødvendigt for at holde på vandet i jorden, plantes der dækafgrøder mellem rækkerne, og insekter bekæmpes kun biologisk. Bødkerfirmaet Moreau har på Dauzac's foranledning udviklet specielle "clear stave" gæringskar af træ med indlagte, lodrette plexiglasbånd, så man kan overvåge gæringsproces og overpumpninger minutiøst.
Der laves nu to andenvine: La Bastide de Dauzac fra ler og grus samt Aurore de Dauzac fra de mest sandede områder tæt på floden. I 2017 begyndte man nyplantning af stiklinger fra de bedste vinstokke på egne rødder for gradvist at vende tilbage til det originale fra før vinlusen i 1860-erne, hvor man måtte pode på resistente, amerikanske rødder, for at vinstokkene kunne overleve lusen, der æder rødderne.
Margaux er den sydligste og næststørste af Cru Classé kommunerne på venstre bred (efter St. Éstephe) med 1355 ha. Den er sydligst og gennemsnitligt varmest med den tidligste start på høsten. Den var det første område med vin plantet af romerne, bevidnet af digteren Ausonius. Området er ret fladt med højder fra 1 - kun 30 m.
Jordbunden er meget varieret. Her er alt: grus, sand, kalksten, ler og klippe, men gruset er det kendetegnende for området. Med 21 Cru Classé slotte er der flere end i nogen af de andre kommuner. Der er også adskillige seriøse Cru Bourgeois slotte; i alt ca. 80 producenter.
Druerne varierer med jordbunden, men Cabernet Sauvignon er signaturdruen her. Samlet set er vinene karakteriseret mere ved finesse end punch. Der tales om vin til "de bonede gulve". Cigarkasse, kirsebær, blommer, trøffel, jord, tobaksblad og viol er tit associationer til klassisk Margaux. Trods den elegante karakter, de ofte har, lagrer vinene glimrende.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
