2019 Pommard 1.Cru, Bouchard Père et Fils

En ret blød vin med stor intensitet i den tætte, fuldmodne frugt. Et pænt højt vinsyreniveau afbalancerer fint og giver en luftig saftighed som kontrapunkt til den høje frugtintensitet med blomme, orangeskal og blomstertoner i næsen. At vinen er gæret med en stor andel hele klaser, før lagring 12-14 mdr. i eg, bidrager til den præcise balance.

Druerne kommer mest fra markerne "Les Chanlins" og "Les Combes", som ligger i h.h.vis den sydvestlige- og sydøstlige del af kommunen i retning mod Volnay. Les Chanlins ligger højest, er ret stejl, meget stenet på hård kalkstensbund og har meget jern i jorden. Les Combes ligger i bunden af skråningen og har mere ler; også her med et højt indhold af jern. Der bruges 30-40% nye egefade ved lagring af denne vin.

Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.

I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.

Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.

Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.

Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet.

Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudinde Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha., heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.

Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over kalksten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder fra ca. 250 til 350 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente så længe på.

2019 Bourgognes høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker. En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.

Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere.

Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. Syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.

Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.